0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mænd vil have deres egen herrehule

I mange år har vi haft travlt med at bygge store multirum. Men stadig flere mænd drømmer om deres egen herrehule.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Familien samlet ved langbordet, simremad i gryden og meningsfulde samtaler hen over opvasken. Drømmen om det gode familieliv – eller skrækversionen? I hvert fald stiller rigtig mange mænd sig ikke tilfredse med kun at være i familiens arnested.

Finn Hagedorn, der er tidligere direktør i Institut for Dansk Detailhandel, står bag en undersøgelse, der viser, at ni ud af ti mænd ønsker at have deres eget værelse.

»Mange har et ønske om deres eget mentale og fysiske rum. I dag er der meget stress i mange familier og fuld knald på, og det eneste sted, hvor det er legalt at låse døren, er til toilettet. Derfor viser undersøgelser også, at mænd bruger mere og mere tid derude«, siger Finn Hagedorn.

Modreaktion til multirummet
Engang var det nemlig sådan, at manden enten havde en mark, et værksted eller en kælder, hvor han kunne gå ud, men i mange moderne boliger er der ikke afsat plads til et ekstra værelse til manden – eller kvinden for den sags skyld. Derfor er den eneste bastion, der er tilbage, toilettet.

På Syddansk Universitet sidder Mette Mechlenborg og forsker i boligen og den måde, vi indretter os på. Hun ser ønsket om et herreværelse som en naturlig modreaktion til de sidste mange års trang til at lave store, åbne køkkener.

»Der er et udtryk for en individualisering, der sker i øjeblikket, hvor det er legalt at ville have sit eget rum. Tidligere har det været meget familiens behov, der har været i centrum, men i takt med, at vi får lavet de store familierum, bliver behovet for at være os selv også mere og mere udtalt«, siger hun, der mener, at det særligt er mændene, der har behov for at have deres eget rum.

»Kvinderne har i mange år indtaget hjemmet og har sat deres tydelige præg alle steder. Derfor er herreværelset ved at få sin genkomst som modreaktion til den feminisering af boligen, der er sket de senere år«, vurderer Mette Mechelborg.

Mange mænd tanker op alene
Ifølge sexolog og parforholdsekspert Ingrid Hegland er der også en anden grund til, at manden har brug for sit eget rum.

»Mange mænd tanker op ved at være alene – i modsætning til kvinder, der tit gør det over en kop kaffe med veninden. Mænd henter ofte energi et sted, hvor de kan være helt uforstyrret. Når han har sit eget værelse, holder han fast i sin maskulinitet og integritet. De færreste mænd kan tanke op blandt blonder og rødternede duge«, siger Ingrid Hegland.

Godt for parforholdet
Hvis flere mænd fik et herreværelse, ville det være godt for familiens trivsel. Det mener Finn Hagedorn, der står bag undersøgelsen om herreværelser.

»Det er menneskeligt at have et behov for at trække sig tilbage og ikke altid være sammen med andre. Desuden kan man bruge et herreværelse til at have nogle ting stående fremme, der viser, hvem man er, og at det er mig, der bestemmer her. Kvinder får en bedre mand ved, at han har sit eget herreværelse«, siger han.

Sexolog og parforholdsekspert Ingrid Hegland mener også, at det vil være en gevinst for parforholdet, hvis flere mænd har deres eget frirum.

»En mand skal være tro mod sine egne behov i stedet for kun at tænke på at gøre kvinden glad. Det vil komme parforholdet til gode i sidste ende. Manden får nemlig mere overskud, hvis han har et sted, hvor han kan tanke op. Det giver noget dynamik til parforholdet, når vi ikke hele tiden er tilgængelige for hinanden«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement