Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

slut. Efter Sune Shackenfeldts tiltrædelse som administrerende direktør, er der indført forbud mod at modtage gaver fra samarbejdspartnere i Pædagogernes Pension (PBU).
Foto: Per Folkver

slut. Efter Sune Shackenfeldts tiltrædelse som administrerende direktør, er der indført forbud mod at modtage gaver fra samarbejdspartnere i Pædagogernes Pension (PBU).

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Slut med luksusrejser og dyre middage til direktører

Direktør for Pædagogernes Pension indfører nu nultolerance over for at modtage rejser og gaver fra samarbejdspartnere. Resten af branchen går delvis i samme retning.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er slut med betalte rejser, dyre middage, gratis teaterbilletter, vip-loge til landskampe og vingaver. Den nye administrerende direktør for det medlemsejede selskab Pædagogernes Pension (PBU), Sune Schackenfeldt, har sat en total stopper for de mange gaver fra samarbejdspartnere, som ellers har været en tradition i pensionsbranchen.

»Vi indfører nultolerance. Så undgår vi gråzoner. Ingen er længere i tvivl om, hvorvidt de skal sige ja eller nej til en invitation. Kommer der så én, hvor vi vurderer, at det er relevant at deltage, så betaler vi selv omkostningerne – også regningen fra restauranten«, siger den 43-årige direktør, der tiltrådte i august.

Det var en invitation, som Sune Schackenfeldt fik på en af de første dage i sit nye job, der satte tankerne i gang. Han blev af en kapitalforvalter inviteret til et tredagesarrangement i London på luksushotel, forplejning på eksklusive restauranter og blot en enkelt eftermiddag med et dediceret fagligt indslag i form af et foredrag med en økonom.

»Jeg vidste helt intuitivt, at jeg ikke skulle deltage i arrangementet«, siger Sune Schackenfeldt, der i løbet af tre måneders ansættelse har fået en stribe tilbud.

Rejser er ikke det eneste, der tilbydes. Han har modtaget omkring 30 invitationer til koncerter, teaterforestillinger og sportsbegivenheder. Oveni er der sendt vingaver, som PBU heller ikke længere vil modtage.

Der findes ingen samlet opgørelse over, hvor meget leverandører bruger på at ’smøre’ topcheferne i pensionsbranchen. Men de danske pensionsselskaber har omkring 4.000 milliarder kroner i pengetankene, og PBU er med godt 60 milliarder kroner blot det 14.-største danske pensionsselskab i Danmark, men var alligevel sidste år den 113.-største i investor i Europa. Sune Schackenfeldt følte, at han kom »i lommen« på kapitalforvalterne, hvis han sad til højbords med dem.

»Der er milliarder af kroner i omløb, som kapitalforvaltningsfirmaerne naturligvis er meget interesserede i at få fingre i. De beløb, som bliver brugt på eksklusive arrangementer, er småpenge i forhold til de beløb, som de kan komme til at forvalte«, siger han.

En række andre selskaber, som Politiken har talt med, har også fokus på gaver og rejser, men har ikke valgt at gå helt så langt som PBU.

Ballade om skitur

En begivenhed har formentlig været med til at sætte gang i overvejelserne i pensionsselskaberne. For godt et år siden opstod der blæst om administrerende direktør Peter Damgaard Jensen fra det medlemsejede pensionsselskab PKA, fordi han, ledsaget af sin hustru, havde deltaget i en skitur til Chamonix på invitation fra den britiske kapitalforvalter Triton, som varetager en del af PKA’s investeringer.

Det fremgår af PKA’s egen redegørelse om sagen, at Damgaard havde deltaget i de årlige skiture siden 2004 i selskab med 40 til 50 andre direktører, investeringsansvarlige og partnere for at høre om Tritons arbejde og netværke – men der var også »lejlighed til at stå på ski«.

Triton betalte hotel, restaurationsbesøg og liftkort – men dog ikke leje af ski. PKA har også betalt Damgaards rejse til Frankrig, mens hustruen har betalt for sin del af rejsen. Hverken bestyrelsesformand Bent Hansen eller direktør ønsker i dag at kommentere sagen, men PKA oplyser, at reglerne er strammet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

PKA er ejet af 275.000 ansatte i sundhedssektoren, der betaler en del af deres løn ind på pensionsordninger. Skiarrangementet kom bag på forbundsformand fra Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen, der sidder i PKA’s bestyrelse.

»Jeg var naturligvis godt klar over, at der fandt møder sted mellem PKA’s ledelse og kapitalforvalterne, men jeg var slet ikke klar over, at det havde den karakter, og at ægtefæller var inviteret med«, siger Benny Andersen.

Bør kun tænke på pensionskunder

Siden balladen om skituren har PKA’s bestyrelse strammet reglerne, så eksempelvis ægtefæller ikke kan deltage, og turene ikke må forlænges med ekstra dage.

»Vi er blevet mere skarpe med det faglige indhold«, siger Benny Andersen. Han går dog ikke ind for nultolerance.

»Det er muligt at kombinere social og faglige elementer til for eksempel en fodboldlandskamp. Jeg var eksempelvis inviteret af Spillerforeningen i Parken, hvor vi før kampen hørte om de faglige forhold i Qatar, der skal arrangere VM i fodbold«, siger Benny Andersen.

Det er helt afgørende, at investeringerne bliver foretaget på en måde, så det tjener medlemmerne eller kundernes interesser

I Transparency International, som arbejder for åbenhed som middel mod blandt andet korruption, hilser man introduktion af nultolerancepolitik i et af de større pensionsselskaber velkommen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Risikoen ved at lade sig invitere ud af kapitalforvalterne er, at der kan komme andre hensyn end de rent faglige ind i ens vurdering af, hvilken kapitalforvalter man skal vælge til at investere ens penge«, siger Knut Gotfredsen, formand for Transparency International i Danmark, og tilføjer: »En direktør for et arbejdsmarkedspensionsselskab skal skaffe det bedst mulige langsigtede afkast til de medlemmer, som skal betale en del af deres løn ind på en pensionsordning. Vi er alle sammen mennesker, så hvis en direktør har haft en ’god tur’ med en bestemt kapitalforvalter, så kan det spille ind på de beslutninger, han eller hun træffer«.

På samme linje er Forbrugerrådet Tænk: »Der må ikke kunne opstå tvivl om, hvordan vores pensionspenge bliver forvaltet. Det er helt afgørende, at investeringerne bliver foretaget på en måde, så det tjener medlemmerne eller kundernes interesser. Der må ikke komme andre hensyn i ind overvejelserne som for eksempel hensynet til at få fyldt vinkælderen«, siger vicedirektør Vagn Jelsøe.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden