Google anklages for at sende forbrugere i kløerne på omstridte kviklånsfirmaer

Det var nærmest en verdensnyhed, da Googles globale chef for produkt-politik David Graff i maj sidste år bebudede en total bandlysning af reklamer for hurtige, nemme og ustyrligt dyre forbrugslån på en af verdens største søgemaskiner.

Budskabet var ikke til at tage fejl af.

Med virkning fra 13. juli 2016 ville Google afvise alle reklamer for kviklån, der har skyhøje omkostninger og en betalingsfrist på 60 dage eller mindre.

Samtidig var kravet til alle de firmaer, der ville reklamere for den type af lån, at de lod Google tjekke lånebetingelserne, tilbagebetalingstider og ikke mindst de årlige omkostninger i procent, der kunne nå helt op på flere hundrede procent. Et lånetjek der angiveligt skulle være med til at afgøre, om reklamerne kunne få adgang til det enorme Google-univers.

»Denne beslutning er truffet for at beskytte vores brugere fra vildledende og skadelige finansielle produkter«, lød David Graffs budskab, der også fik danske forbrugerorganisationer til at juble og lovprise Googles etik og samfundssind.

Men måske var begejstringen større end Googles intentioner.

Reklamer falder over hinanden

Til trods for den etiske verdensoffensiv er kviklånsreklamer nærmest ved at falde over hinanden på Google.

Og det er stort set altid de dyre kviklånsfirmaer, der popper frem i søgefeltet, når danskerne bruger Google til at finde rundt på lånemarkedet i jagten på det bedste og billigste lån.

Det fremgår af en ny analyse, udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Waimea Digital, der har testet, hvad der sker, og hvor forbrugeren havner, når de søger efter billige banklån og bruger de 100 mest benyttede søgeord.

Og konklusionen er klar:

Uanset om du søger på 'billige lån', 'billige banklån' eller for den sags billige lån lav rente', sender disse søgeord dig, som altovervejende hovedregel, i favnen på den del af lånebranchen, der netop tilbyder de hurtige og korte lån uden sikkerhed og med skyhøje omkostninger.

Firmaer med navne som Ferratum, Laanebanken, Lånlet, Focuslån, ModusFinans og Robotlån, hvor lån og kreditter kan udbetales hurtigt og nemt.

»Hvis det virkelig var Googles hensigt at stille danske forbrugere bedre, er det ikke sket. Vores analysearbejde viser, at vi som forbrugere oftest bliver præsenteret for de ekstremt dyre låneprodukter, som Google ellers netop ville bandlyse«, siger Mikkel DeMib Svendsen, partner og udviklingsdirektør i Waimea og ekspert i søgemaskiner.

Ifølge analysen rammer forbrugerne typisk ind i de såkaldte affiliate sites, når de leder efter lån på nettet. Det er websites, der fremstår som seriøse sammenligningssider, hvor en række konkurrerende firmaers priser og vilkår bliver stillet op over for hinanden på lange lister.

Kunstige prissammenligninger

Men i virkeligheden præsenteres de besøgende kun for de udlånsfirmaer, der betaler for at være med, og det er næsten uden undtagelse de samme dyre kviklånsfirmaer.

Sidernes formål er nemlig primært at sende trafikken og forbrugerne i favnen på de betalende firmaer, og det lugter af falsk markedsføring, mener Mikkel DeMib Svendsen.

»Det her ligner jo legitime prissammenligninger, men det er altså reklamer for nogle af markedets absolut dyreste produkter. Vi har som forbrugere så stor tillid til søgemaskinernes topresultater, at vi risikerer at blive vildledt frem for vejledt. Og når man bruger Google til at søge efter et billigt lån, skal man bare vide, at man i reglen bliver sendt i armene på branchens dyreste og mest aggressive spillere«, siger han.

Mens de dyre kviklånsfirmaer, ifølge analysen, tager næsten alle topplaceringer på Googles søgeliste er der ikke en eneste almindelig bank eller sparekasse i topfeltet.

Først på en 31. plads dukker Coop Bank op, efterfulgt af Nordea på en 34. plads – mens Dansk Bank må tage til takke med en plads som nummer 61 i søge-hierakiet.

Men kviklånsfirmaernes reklamefest på nettet får ikke Google til at beklage.

Via en talsperson, som ikke vil stå frem med navn, lader Google forstå, at det aldrig har været intentionen helt at forbyde reklamer for kviklån.

Til gengæld stiller Google tre ultimative krav til reklamernes indhold.

1. De skal indeholde præcise informationer om, hvor lang tid det tager at betale lånet tilbage.

2. De skal indeholde oplysninger om lånets maksimale årlige omkostninger i procent (ÅOP).

3. Og så skal forbrugerne have mindst 61 dage til at betale lånet tilbage.

»Ændringerne i vores annoncepolitik er et vigtigt skridt for at beskytte vores brugere mod vildledende og skadelige finansielle produkter. Vi vil fortsætte med at implementere politikken i Danmark og gribe ind over for annoncører, der ikke overholder reglerne. Det gør vi blandt andet ved at fjerne annoncer og udelukke annoncører permanent fra Adwords«, hedder det i en skriftlig kommentar fra Google til Politiken.

Forbruggerråd skuffet over Google

Her erkender Google dog også, at det har taget længere tid end forventet at »implementere ændringerne på tværs af vores systemer«, som det bliver udtrykt.

Og mere vil Google ikke sige om den sag.

Det vil til gengæld Forbrugerrådet Tænk, hvor seniorøkonom Morten Bruun Pedersen ikke lægger skjul på sin og rådets skuffelse over Googles etiske offensiv:

»Vi havde håbet og forventet, at Googles indgreb mod de her kviklånsfirmaer havde haft en større effekt på markedet. Google er en stor spiller i det her marked, og udmeldingen sidste forår blev tolket som en etisk milepæl - uden at Google har modsagt den analyse«, siger han.

»Så selv om Google ikke direkte har handlet i strid med det, de meldte ud, så kan vi ikke få øje på nogle nævneværdige ændringer i markedet for kviklån. De aggressive annoncer er fortsat massivt til stede på nettet, også når man googler sig vej ind på lånemarkedet«, siger Morten Bruun Pedersen og føjer til:

»Det er da rigtig fint, at Google sætter nogle krav op til indholdet i disse annoncer, men det hjælper ikke at forlange åbenhed om lånenes årlige omkostninger, hvis det ikke har nogle konsekvenser, når de viser sig at være skyhøje. Det er ikke så afgørende, om lånet har en løbetid på 60 eller 90 dage, det afgørende er, om lånet er urimeligt dyrt, og om der kreditvurderes ordentligt«, siger Morten Bruun Pedersen, der kalder markedet for hurtige forbrugslån for en farlig jungle.

Kviklån til gældsramte og kontanthjælpsmodtager

Netop derfor er det uheldigt, at forbrugeren stadig bliver tæppebombet med annoncer for en type lån, der kan virke uimodståelige, fordi de stort set kan udbetales med det samme, »men som koster det hvide ud af øjnene«.

»Det er meget dyre lån, som vi ved appellerer til unge mennesker, og som nogle firmaer ikke har skrupler ved at tilbyde til særligt svage borgere, eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og gældsramte«, siger Morten Bruun Pedersen med de henvisning til de kviklånsfirmaer, der henvender sig direkte med lånetilbud til kontanthjælpsmodtagere eller personer, der er så forgældede, at de er registrerede som dårlige betalere i RKI.

Hvorfor tror du ikke Google er gået længere i bandlysningen af de her kviklånsreklamerne?

»Jeg kan jo ikke vide det, men der er ingen tvivl om, at etiske synspunkter på eksempelvis lånemarkedet kan koste dyrt i tabte reklameindtægter«.

Dokumentation: Læs analysen her (eksternt link)