Efter at Anders Eilsø Bergmark og hans kone fik gjort deres hus mere energieffektivt, er besparelsen stor på energiregningen. Før betalte de 23.000 kroner om året - nu er den landet på 6.500.
Foto: Jens Dresling

Efter at Anders Eilsø Bergmark og hans kone fik gjort deres hus mere energieffektivt, er besparelsen stor på energiregningen. Før betalte de 23.000 kroner om året - nu er den landet på 6.500.

Privatøkonomi

Mange husejere fyrer for gråspurvene – men det kan der gøres noget ved

Omkring hver tredje bolig er i en energimæssig dårlig stand, viser ny analyse. For hver klasse et hus rykker op i energimærke, kan salgsprisen forøges med 50.000 kroner.

Privatøkonomi

Da knoerne slår på muren, lyder det som at banke på en tom æggebakke. Anders Eilsø Bergmark står ved sit facade- og hulmursisolerede hus i Bagsværd, og her viser han en af flere energiforbedringer. Tilbage i 2013 købte han sammen med sin kone et håndværkertilbud fra 1943, og der lagde parret en plan: Huset skulle være så energieffektivt som muligt.

»Vi har fået skiftet alle vinduer ud, og kanalerne i stuens loft er til udsugning og indblæsning. De hiver den fugtige luft ud og hiver den rene luft ind«, siger han.

Ligesom huset i Bagsværd, som Politiken besøger på en råkold februardag, bor de fleste af os i gamle huse. De er fra en tid, hvor man ikke tænkte på al den energi, der gik til spilde. I dag er der et øget fokus på energieffektivitet, og 500.000 boliger er energimærkede. Alligevel er omkring hver tredje bolig, eller 182.000 boliger, i en energimæssig dårlig stand, som ifølge en analyse er energimærke E, F eller G.

Det viser tal fra Dansk Byggeri, som udgiver ’Byggeriets Energianalyse 2017’ i morgen.

Siden 2010 har energimærket været lovpligtigt i Danmark. Mærket vurderer den energimæssige tilstand på en bygning, og når eksempelvis en bolig enten skal sælges eller udlejes, skal den have et gyldigt mærke.

I analysen står der, at der er behov for, at »størstedelen af den eksisterende bygningsmasse enten skal renoveres eller rives ned frem til 2050«. Ifølge Dansk Byggeri er problemet ældre bygninger, som de skønner, at der er omkring 1,2 millioner af i Danmark.

Forøg husets salgspris

Hvis du som boligejer vil forøge salgsprisen på dit hus, er det værd at høre efter:

Der er nemlig cirka 50.000 kroner at hente for hvert energimærke, som bliver forbedret. Et hus med G-mærket, der forbedres med to klasser til E-mærket, kan sælges for 113.000 kroner mere end før renoveringen, viser en rapport fra Copenhagen Economics fra 2015. Den stigende salgspris er omregnet, så tallene svarer til et hus på 100 kvadratmeter, og skal ses i forhold til et hus med det mindst energivenlige mærke.

At værdien er steget, kan Anders Eilsø Bergmark kun bekræfte. I huset i Bagsværd står han og roder ved en hvid reol.

»Jeg fandt min gamle energimærkningsrapport«, siger han og peger på et felt, hvor husets gamle F-mærke er markeret.

Da Anders Eilsø Bergmark begynder at bladre igennem rapporten, toner en energikonsulents anbefalinger frem fra dengang, rapporten blev lavet: En forbedring af ydervæggene ville koste 22.800 kroner og være tjent ind på syv år, mens monteringen af en ny cirkulationspumpe til 4.500 kroner ville give overskud efter lidt over seks år.

I alt har parret foretaget ti større forbedringer og brugt cirka 300.000 kroner på at renovere, men fordi Anders Eilsø Bergmark er håndværker, har han selv stået for meget af det. Normalt ville det i hvert fald have kostet det dobbelte, fortæller han og slår så fast:

»Vi har lavet en investering – ikke fået en udgift«.

Svært at opnå det bedste mærke

En skala med farverige firkanter er illustreret i den rapport, som Anders Eilsø Bergmark har fundet frem. Det er energimærkerne, som går fra en lilla og rød boks med bogstavet G og op til det grønne A1–mærke, som er det højeste mærke, bygninger kan få.

Hvis energimærket er dårligt, kan en mindre investering forbedre mærket med det samme

Selv vurderer Anders Eilsø Bergmark, at huset er gået fra at have et F-mærke til et C-mærke. Dermed er salgsprisen på huset teoretisk set steget med cirka 150.000 kroner, og så kan det mærkes på den årlige energiregning. Efter renoveringen ligger den på cirka 6.500 kroner, hvilket er en forskel på 16.500 kroner fra før.

Folder man danmarkskortet ud, varierer det, om en investering på energifronten er fornuftig, siger Benny Hebsgaard, som er energirådgiver hos energiselskabet NRGI. Han nævner, at hvis man overvejer at isolere husets tag, nytter det ikke, at man planlægger at fraflytte med det samme.

»Det handler om investeringen kontra den tid, man vil bo et sted. Ofte er det sådan, at hvis energimærket er dårligt, kan en mindre investering forbedre mærket med det samme«, siger Benny Hebsgaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som eksempel nævner han, at det er lettest at rykke en tak op ad energimærkeskalaen, hvis der er tale om basale forbedringer: loftsisolering, udskiftning af vinduer eller at investere i en ny cirkulationspumpe.

Konkret vil en isolering af 20 meter rør og i samme ombæring en udskiftning af en ældre cirkulationspumpe til en selvregulerende koste 6.000 kroner i alt. Udgiften dækker over montering og isolering, og ifølge Benny Hebsgaard vil udgiften være tjent hjem efter fire år.

Mens nybyggerier kan opnå det bedste energimærke, A-mærket, vil ældre bygninger reelt set ikke kunne stige til tops på energimærkestigen, fortæller Søren Aggerholm, som er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).

»Ældre huse kræver, at man forbedrer ydervæggene, og det er de færreste, der vil bruge penge på det, hvis de godt kan lide husets udseende«, siger Søren Aggerholm og fortsætter:

»Selv om du forøger salgsprisen på et hus med 50.000 kroner, skal du ikke bare skifte alting ud. Energibesparelser kommer altid i forlængelse af, at man renoverer noget, og at man har brug for det«.

Mærker er ikke altafgørende

De farverige firkanter har ifølge ’Byggeriets Energianalyse 2017’ i høj grad betydning for hver femte boligkøber. Dansk Byggeri samt Curt Liliegreen, boligøkonom og direktør ved Boligøkonomisk Videnscenter, vurderer, at selv om boligkøberne går op i en positiv energimærkning, spiller andre forhold en større rolle for boligkøberne.

»Du kan ikke flytte drømmeboligen fra Albertslund til Gentofte, men du kan sagtens renovere din bolig og gøre den mere energivenlig, alt efter hvor du er i landet«, siger Curt Liliegreen.

For boligøkonomen spiller særligt tre faktorer en afgørende rolle for købet af bolig. Det er beliggenhed, pris og husets størrelse.

»Beliggenheden er afgørende, fordi der er tale om personlige præferencer. Det kan være, at man vil være tæt på sine venner, eller at transporttiden til ens arbejdsplads eller børnenes uddannelsesinstitution er væsentlig«, siger han.

Tilbage i Bagsværd sidder Anders Eilsø Bergmark ved et af de vinduer, der blev skiftet ud under renoveringen. Dengang kunne han høre, hvordan det trak fra vinduet. Ved siden af lægger han sin håndflade på den isolerede væg og fortæller, at den faktisk er varmere i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da han bliver spurgt, hvad der er tilbage fra før renoveringen, er svaret kortfattet: et indbygget skab og noget af gulvet.

Det er et gammelt hus fra 1943. Hvorfor købte I ikke et nyt eller rev hele huset ned og byggede nyt?

»Vi ville bo i det her område, prisen var billig, og jeg kunne renovere og indrette huset efter vores behov. Skulle vi have købt et hus med A-mærket eller revet huset ned, ville vi ikke have haft råd til det, vi har fået og er glade for«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce