Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Minister skyder løbende afbetaling af boliglån ned på grund af it

Rent it-teknisk har Skat dårlig erfaring med at understøtte kompliceret lovgivning ifølge skatteminister.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er et godt princip at betale det, man skylder, med det samme.

Men det er simpelthen ikke muligt under overgangsperioden frem til 2021, hvor nye boligskatteregler træder i kraft. I stedet bliver boligejerne mødt med en regning i 2021, eller når boligen skifter ejer.

Det skyldes, at det er for svært at indføre rent it-teknisk, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) tirsdag fra Folketingets talerstol.

»Det vil jeg gerne give mulighed for, hvis det var muligt at understøtte og administrere efter. Skat har dårlig erfaring med at tage kompliceret lovgivning og ikke kunne understøtte det rent it-mæssigt«, siger han.

Lovforslaget, som førstebehandles tirsdag, udspringer af det forlig om boligskatter, som blev indgået i maj sidste år.

Lovforslaget indeholder en ordning, hvor eventuelle stigninger i grundskylden ikke kommer til at øge boligskatten nævneværdigt for den enkelte boligejer.

I praksis vil alle boligejere, der oplever en stigning på mere end 200 kroner årligt, få et lån hos deres kommune.

Lånet går til at betale grundskyldstigningen med, og det er rentefrit. Det skal først betales tilbage, når boligen skifter ejer - eller i 2021, hvis ejeren gerne vil have gælden ud af verden der.

Skatteministeren lover, at han vil se om, om det er sket så megen fremskridt på området, at det løbende kan lade sig gøre at gøre op, hvad den enkelte boligejer skylder.

»Jeg vil gerne undersøge yderligere om, det nu kan lade sig gøre at understøtte it-mæssigt«, siger han.

For at lette administrationen er der tale om en tvungen ordning, men det har mødt kritik fra bankerne og realkreditinstitutterne.

Det kan gøre det sværere for boligejeren at overskue sin økonomi, lyder argumentet.

Nogle partier har kritiseret, at de største boliger får de største skattelettelser.

Det samme princip gør sig gældende i forhold til folks løn, da der er tale om procenter, påpeger ministeren, som mener, det er rimeligt.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden