Gældsspiral, økonomisk sump og lappeløsning. Det er nogle af de ord, Sandy Madar, stifer og direktør for Den Sociale Retshjælp, bruger til at beskrive de nye former for pantelån.
»Når du er så desperat, at du går ned til en pantelåner, så er du så langt ude, at dine økonomiske problemer allerede er vokset dig over hovedet«, siger Sandy Madar.
I foreningen Den Sociale Retshjælp hjælper hun gældsramte med økonomisk rådgivning. Og ifølge hende bidrager de nye pantelånere ikke med noget godt. Overhovedet.
De tilbyder lappeløsninger, men langtfra reelle løsninger på kundernes problemer. For med reklamer, der praler med ’Lån trods RKI’, henvender firmaer som Pantsat.dk sig til personer, der i forvejen er økonomisk udsatte.
»Jeg tror ikke på, at mange af dem, der synes, det er nødvendigt at gå til en pantelåner, reelt har mulighed for at købe deres ting tilbage. Og når du ikke køber din pantsatte ting tilbage, går det hen og bliver lige så slemt som et kviklån«.
Hun fortsætter:
»For dem, der er fanget i en gældsspiral, er næste skridt jo, at de ryger ud i en social deroute, hvis de ikke forstår konsekvensen af den slags lånemuligheder«.
Pantsat.dk er en af de nye pantelånere, der er dukket op de seneste år. Som andre pantelånerfirmaer tilbyder de ’salg med tilbagekøbsret’, men ikke et pantelån.
Derfor kan de sætte renten lige så højt, som de vil. Langt højere end den rente på 1,5 procent om måneden, som pantelånerlovgivningen tillader.
Spørger man Pantsat.dk selv, så er de det gode alternativ til kviklån. De vil være der for dem, som ikke kan gå i banken og skaffe finansiering.
Men det er bare ikke den rigtig tilgang, mener Sandy Madar. For disse personer skal ikke have flere muligheder for at skaffe hurtige penge til et langvarigt økonomisk problem.
Vil det for nogle være en god løsning at benytte sig af den nye slags pantelåner?
»Det vil det jo være. Det er sørgeligt, men jeg må bare erkende, at der er nogen derude, som desperat har brug for penge. Uanset om det så er gennem kviklån eller en pantelåner. Men det er så her, vi skal spørge os selv, hvad vi kan gøre for at beskytte dem«.
Hvordan skal man så gøre det? De samfundsgrupper, du omtaler, har jo lov til at håndtere deres økonomi, som de vil.
»Det er jo her, gældsrådgivning kommer ind i billedet. De skal have hjælp til at forhandle med deres kreditorer og få overblik over regningerne. Og så skal vi sikre os, at de ikke får behov for ’hurtige penge’ igen ved at lægge et fremtidigt budget. Men det er først og fremmest virkelig vigtigt, at de forstår, at der findes bedre alternativer end kviklån og pantelån, hvis de løber ind i økonomiske problemer. Man kan jo starte med at sælge overflødige ting«, siger Sandy Madar.
