0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

En fejl i ejendomsvurderinger, der er sat til nul kroner i 2001 eller 2002 kan give store smæk til boligejeren, som kan se frem til en ny vurdering og derefter et krav om betaling af ti års skat. Der vil oveni det blive føjet tre års renter.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1.200 boligejere kan løbe ind i skattesmæk efter ferien

Skatteminister fortæller til Børsen, at 1200 boligejere kan blive mødt med regning på ti års ejendomsskat.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som tingene står nu, kan 1200 boligejere se frem til en skatteregning af de større.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) fortæller til avisen Børsen, at 1200 boligejere efter sommerferien kan få en regning for ti års ubetalt ejendomsværdiskat.

De store regninger er i mange af tilfældene opstået ved, at de pågældende boligejeres ejendomsværdi ved en fejl er blevet sat til nul kroner i 2001 eller 2002. Fejlene bunder i mange tilfælde i koks i den manuelle indtastning.

De kan derfor se frem til en ny vurdering og derefter et krav om betaling af ti års skat. Der vil oveni det blive føjet tre års renter.

Før der blev udskrevet valg, forsøgte partierne på Christiansborg at finde en løsning, så boligejerne kunne undgå de store regninger. Men det gav ikke pote, og kort efter et sammenbrud i forhandlingerne udskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) valg.

Fordi der er valgkamp, kan skatteministeren ikke bruge sit embedsværk til at besvare tekniske spørgsmål om regningerne.

Ikke muligt at sætte sager i bero

Børsen har forsøgt at få svar fra Vurderingsstyrelsen, som sidder med sagerne.

Styrelsen har sendt en mail til Børsen, hvori der står, at 'det er besluttet, at Vurderingsstyrelsen ikke svarer på spørgsmål vedrørende sagerne'.

Skatteminister Karsten Lauritzen fortæller til Børsen, at det ikke er muligt at sætte sagerne i bero, da der ikke er noget sted i loven, som kan retfærdiggøre det.

»Så er man inde i en tamilsagslignende situation«, siger han til Børsen.

Så er man inde i en tamilsagslignende situation

Opkrævningerne vil blive sendt ud i august eller september, skriver avisen.

Regningerne kan undgås, hvis et flertal i Folketinget kan nå til enighed om en løsning.

Ministeren kalder det 'helt urimeligt', hvis ikke der bliver gjort noget for at komme boligejerne til undsætning.

»Der vil være borgere imellem, der har gjort opmærksom på, at de ikke har betalt den rigtige skat. Og det har man bare ikke reageret på«, siger han til Børsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden