0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Højesteret afgør onsdag tre sager om bidragssatser. Boligejerne, der klagede over dyre boliglån, tabte i landsretten.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højesteret fælder dom over dyrere boliglån

Højesteret afgør tre sager om bidragssatser. Boligejerne, der klagede over dyre boliglån, tabte i landsretten.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er potentielt mange milliarder på spil, når Højesteret onsdag tager stilling til prisen på boliglån.

Fire boligejere har i tre forskellige sager klaget over, at deres realkreditselskaber hævede de såkaldte bidragssatser i 2014 og 2016. Det gjorde, at kundernes boliglån blev meget dyrere.

Sagerne er så principielle, at de gik direkte til Østre Landsret. Her tabte boligejerne sagen til de to realkreditselskaber, Totalkredit og BRFkredit - som nu hedder Jyske Realkredit.

Men de er gået videre til Højesteret, der onsdag afsiger dom i sagen.

Hvis de stadfæster dommen fra landsretten, kan realkreditselskaberne fortsætte med at skrue på bidraget, som de vil.

Men hvis boligejerne får medhold, kan konsekvenserne blive massive. I yderste instans kan det betyde, at der skal sendes et tocifret milliardbeløb tilbage til boligejere i hele landet.

En aftale er en aftale

Advokat Christian Dahlager har ført sagen for boligejerne og argumenteret for, at realkreditselskaberne ikke bør kunne hæve satserne, når de har lyst.

»Hvis man har indgået en aftale om at betale så og så meget i bidrag over 30 år, så kan de ikke bare komme og hæve det. En aftale er en aftale«, siger Christian Dahlager.

Men ifølge Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, er det også til fordel for boligejerne, at realkreditten er indrettet, som den er.

»På den her måde kan selskaberne sætte bidraget op, når der kommer en krise. De behøver ikke at sidde og gætte, så de enten må forhøje satsen på forhånd eller gamble«.

På den her måde kan selskaberne sætte bidraget op, når der kommer en krise. De behøver ikke at sidde og gætte, så de enten må forhøje satsen på forhånd eller gamble

»Det er med til at gøre, at vi i Danmark har verdens billigste realkredit«, siger Curt Liliegreen.

I Totalkredit og Jyske Realkredit har man fastholdt, at gebyrforhøjelserne var nødvendige og rimelige.

Totalkredits direktør, Camilla Holm, sagde dog efter dommen i august, at kundernes kritik og frustration gjorde indtryk.

Begge realkreditselskaber har afvist at kommentere sagerne igen inden Højesterets dom.

Afgørelsen ventes klokken 12.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden