0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stor appetit på huse giver flere handler og højere priser

Det lave renteniveau og den økonomiske fremgang har bidraget til at give mange bolighandler i tredje kvartal.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I tredje kvartal er der solgt det største antal huse i mere end 15 år.

Det fremgår af tal fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for den finansielle sektor.

Samlet set er der fra juli til september blevet solgt 12.109 huse. Det er ikke set større i de snart 16 år, Finans Danmark har ført statistik med hushandlerne.

Sideløbende med det stigende antal hushandler er gennemsnitsprisen for de solgte huse også steget.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris er nu 14.129 kroner per kvadratmeter. Også det er rekord ifølge Finans Danmarks tal.

»Det lave renteniveau og den generelle fremgang i økonomien bidrager til, at efterspørgslen på huse er høj«.

»Derfor er det ikke overraskende, at salgspriserne er steget, og at de er kommet over niveauet fra før finanskrisen«, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

Det seneste år er huspriserne i gennemsnit steget med 3,2 procent.

Hos Nordea Kredit forventer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, at priserne vil fortsætte opad og stige med cirka tre procent i 2020 og med yderligere tre procent i 2021.

»Det gør vi, fordi renten stadig er lav. Det er billigt at komme ind på boligmarkedet, og så er der mange danskere, som også synes, at det er et godt tidspunkt at købe hus«.

»Simpelthen på grund af at beskæftigelsen er høj, arbejdsløsheden er lav, dansk økonomi har det godt, og der er en generel optimisme i samfundet«, siger Lise Nytoft Bergmann.

Salgspriserne på ejerlejlighedersat på pause siden 2018

På markedet for ejerlejligheder har prisstigningerne ikke helt kunne følge med dem, der har været på husmarkedet.

Priserne på ejerlejligheder er steget med 0,5 procent det seneste år. Det skyldes især, at halvdelen af de handlede ejerlejligheder ligger i København By og Aarhus, hvor salgspriserne faktisk er faldet.

Her er salgspriserne på ejerlejligheder generelt sat på pause siden starten af 2018. Billedet er dog mere nuanceret, hvis man ser på andre steder i landet.

»Det seneste år har prisstigningerne på de store ejerlejlighedsmarkeder i København og Aarhus været afløst af prisfald. Afmatningen kommer i kølvandet på mange års prisstigninger i de to byer«.

»Modsat er der generelt prisstigninger, når vi vender blikket væk fra de to største markeder«, siger Ane Arnth Jensen.

Blandt andet er priserne på ejerlejligheder i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland steget med henholdsvis 6,6, 3,5 og 3,4 procent.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden