0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mængden af afdragsfrie-lån er skrumpet i konverteringsbølgen

I 2019 var det på mode at få fast rente og at afdrage på sit nye lån, viser lånestatistik.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Stribevis af boligejere har i 2019 valgt at opsige deres boliglån og få et nyt. Og med den udskiftning er antallet af afdragsfrie lån også faldet.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er kommet fredag. Finans Danmark, der er finansinstitutternes brancheorganisation, har færdiggjort optællingen af, hvor mange lån der blev opsagt og optaget i 2019.

I alt blev der udstedt nye lån for 909 milliarder kroner. Det er det højeste beløb nogensinde. Det er dog ikke det samme som, at boligejernes gæld er vokset med det beløb. Tværtimod.

En stor del af de nye lån udgøres af boligejere og andre, der har opsagt deres lån, fordi de kunne få et nyt med en lavere rente eller på anden måde med bedre vilkår.

Og mange af dem er begyndt at afdrage. Ifølge cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre er andelen af afdragsfrie boliglån gået fra 46 til 44 procent på et år.

Ifølge Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann er der tale om den laveste andel af afdragsfrie lån i 12 år. I alt er der cirka 33.000 færre afdragsfrie realkreditlån ved udgangen af 2019 end 12 måneder tidligere.

»Det er ikke længere populært at have gæld til langt op over skorstenen«, siger hun.

Det er ikke længere populært at have gæld til langt op over skorstenen

Lån med livrem og seler

Den store appetit på at skifte lån skyldes, at renten i 2019 har udviklet sig som en limbodans - længere og længere ned. Det har sænket boligejernes løbende udgifter til boligen.

Ifølge Jeppe Juul Borre er der dog på ingen måde tale om et risikabelt foretagende. Kigger man på den type af lån, der er omlagt til, tyder noget faktisk på det modsatte, mener han:

»Den stigende udlånsvækst er i altovervejende grad drevet af lån med livrem og seler«, skriver han i en analyse af tallene.

»De fastforrentede lån står i dag for knap 47 procent af boligejernes lån mod godt 42 procent for et år siden, mens de variabelt forrentede lån omvendt er skrumpet ind til 53 procent fra 58 procent«.

»Det bidrager til større robusthed på boligmarkedet og den generelle finansielle stabilitet«.

Han peger på, at der også er blevet afdraget mere på boliglånene i 2019. I kroner og øre er der afdraget 38,5 milliarder kroner i 2019. Det er 2,8 milliarder mere end sidste år.

Det skyldes dels de flere lån med afdrag, men også at renten er faldet. For mange har det ikke ændret ved ydelsen - altså det man betaler banken hver måned.

Men det har ændret ved det, boligejernes penge går til. Når man betaler mindre i renter, udgør afdraget en større del af ydelsen end tidligere.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden