0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Over en tredjedel af danskerne har ikke længere kontanter på sig, viser ny undersøgelse fra Nationalbanken (arkivfoto).

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nej. Det har jeg aldrig. Øhm nej: Fire danskere fortæller om deres brug af kontanter

Det er ikke mange, som stadig går rundt med kontanter i pungen, skal man tro folk på gaden. Alligevel ser det ikke ud til, at danskerne er helt klar til at give afkald på kontanterne endnu.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et kontantløst Danmark ligger ikke i kortene inden for overskuelig fremtid. Sådan lyder den nyeste melding fra Nationalbanken, der har kigget på danskernes brug af kontanter i 2019. Vi bruger dem stadig, men der bliver længere og længere mellem de kontante afregninger.

Nationalbankens undersøgelse viser, at over en tredjedel af danskerne ikke har kontanter på sig. Det er mere end en fordobling siden 2017. Det er især de yngre generationer, der til daglig går rundt og er kontantløse.

Det samme mønster begynder dog at tegne sig for den ældre generation. Her er det kun 2 ud af 10 betalinger foretaget af danskere i aldersgruppen 70-79, der sker med kontanter. Det er en halvering siden 2017.

Noget tyder altså på, at alle aldersgrupper er kommet med på digitaliseringsbølgen inden for betalingsformer. Vi tyr til dankort, MobilePay og Apple Pay.

Men selv om digitale betalingsformer kan synes nemmere og mere bekvemme at bruge for de fleste, går omkring 2 ud af 3 af os stadig rundt med mønter og sedler gemt i pungen eller baglommen.

Vi har været på gaden og spurgt fire tilfældige danskere om deres indhold i pungen:

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Ole, 69 år, pensionist

Ole, 69 år, pensionist

Har du kontanter på dig lige nu?

»Jeg hævede faktisk lige 2.000 kroner i morges. Men det er helt tilfældigt. Det skal min kone jo helst ikke vide, at jeg render rundt med«.

»Det vidste jeg da ikke. Uha, hvor jeg glæder mig til resten af dagen«, griner Oles kone, Jette, ved siden af. De to har planlagt en tur i byen.

Hvorfor har du det?

»Vi skal jo have lidt til drikkepenge, når vi nu skal ud at spise».

Det virker som en stor mængde kontanter til drikkepenge?

»Nej, jeg har bare hævet lidt denne gang. Jeg hader normalt at gå med kontanter. Det er ikke særlig praktisk. Så jeg plejer ikke at gå rundt med så mange penge på lommen«.

Hvornår brugte du sidst kontanter, og til hvad?

»Det gør jeg en gang om måneden, fordi jeg står for min mors betaling af frisør og lignende. Derfor hæver jeg på hendes konto og betaler med dem. Men jeg gør det normalt aldrig til eget forbrug. Kun når jeg skal bruge euro eller skal have til drikkepenge. Vi giver altid drikkepenge, og det kræver kontanter«.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Philip Søholdt , 17 år, gymnasielev

Philip, 17 år, gymnasieelev

Har du kontanter på dig lige nu?

»Øhm nej, det har jeg ikke. Og det har jeg egentlig aldrig«.

Hvorfor har du ikke det?

»Jeg har aldrig brug for kontanter. Jeg bruger kun kort og MobilePay. Jeg har ikke haft kontanter på mig i flere år. Det sker kun en gang imellem, hvis der er nogen, der lige skylder én penge, eller når man får penge som gave«.

Hvornår brugte du sidst kontanter, og til hvad?

»Det var nok, da jeg var på skiferie i Østrig, hvor jeg skulle bruge nogle euro. Men aldrig danske kroner. Jeg tror aldrig, jeg rigtig har brugt mange kontanter. Det er altid med kort«.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Lea, 51 år, direktør

Lea, 51 år, direktør

Har du kontanter på dig lige nu?

»Nej, jeg har ingen på mig«.

Hvorfor har du ikke det?

»Fordi jeg har mine kort med. Så det har jeg slet ikke brug for«.

Hvornår brugte du sidst kontanter, og til hvad?

Annonce

»Det havde jeg nok engang i sidste uge. Det er, når jeg skal have en vogn i Netto eller lignende. Eller hvis man skal give gaver til de unge mennesker, så kan jeg bedst lide at give kontanter. Så MobilePay har ikke overtaget helt endnu. Men MobilePay er så nemt at anvende, at det er det, jeg bruger til hverdag«.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Sune André, 30 år, lysdesigner

Sune André, 30 år, lysdesigner

Har du kontanter på dig lige nu?

»Ja, det har jeg da. Jeg har 10 euro. Men ingen danske kroner. Det er ret normalt, at jeg ikke har kontanter på mig. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal bruge dem til mere«.

Hvorfor har du euro på dig?

»Det ved jeg faktisk ikke. Det må være fra en ferie eller noget. Jeg har normalt aldrig kontanter på mig og hæver aldrig i hæveautomaterne«.

Hvornår brugte du sidst kontanter, og til hvad?

»Øhm, for en måneds tid siden eller sådan noget. Det var bare fra pant, så jeg ved ikke helt, om det tæller. Men ellers kan jeg ikke huske, hvornår og hvorfor jeg skulle have haft kontanter på mig. Jeg kan heller ikke komme i tanke om en situation, hvor jeg ville skulle bruge kontanter. Men for fem år siden havde jeg det i højere grad. De blev brugt til garderober i byen«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?