0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Sommerhusområde i Hirtshals. Arkiv

Færre lejer sommerhus: Millioner af overnatninger er forsvundet

Der er sket et fald i bookinger i sommerhuse svarende til 54.000 uger i 2020, oplyser Danmarks Statistik.

Privatøkonomi

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Coronavirusset har betydet et markant fald i antallet af lejede sommerhuse, hvilket især hænger sammen med, at tyske turister bliver væk fra Danmark.

Ved udgangen af marts var der lejet feriehuse svarende til 373.000 uger for resten af 2020, hvilket er 54.000 færre end normalt.

Det oplyser Danmarks Statistik, som har tal fra de store feriehusudlejere.

Faldet hænger sammen med afbestillinger og manglende bookinger. Faldet i bookinger svarer til 1,6 millioner overnatninger.

Tallene løber til og med 31. marts. Billedet kan have ændret sig yderligere i april.

Lokalområderne vil lide til sommer
Det er især et fald i bookinger fra tyskere, som normalvis står for over halvdelen af alle bookinger i feriehuse, der påvirker tallene.

De danske grænser har siden midten af marts være lukket for turister, og det er indtil videre gældende frem til 10. maj.

Faldet i bookinger gør sig især gældende i april, hvor bookingerne er dykket svarende til 30.000 uger, hvor tyskerne står for 28.000. Til gengæld har der været en stigning på 2.000 uger på de danske bookinger.

Det er dog ikke kun april, at der er færre bookinger end normalt. Det gør sig også gældende for lejede huse i maj, juni, juli og august.

Hos Dansk Industri mener Sune K. Jensen, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi, at tallene understreger, at turismen er hårdt medtaget af coronavirusset.

»De manglende bookinger for resten af året viser desværre, at coronakrisen har langstrakte konsekvenser for turisterhvervene. Tallene viser jo tydeligt, at vi til sommer og i efteråret vil mangle den omsætning, som turisterne ellers normalt skaber ude i lokalområderne«, siger han i en skriftlig kommentar.

Sune K. Jensen mener, at der skal afsættes flere penge fra offentlig side til at markedsføre Danmark som feriested for at tiltrække turister, når coronakrisen er drevet over.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden