0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arrivederci: Stor optur på det danske aktiemarked

Det danske aktiemarked er kravlet frem på listen over de største aktiemarkeder i Europa.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Brendan Mcdermid/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Mcdermid/Ritzau Scanpix
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det danske aktiemarked har gennem en årrække klaret sig bedre end de fleste andre markeder i Europa.

De stigende aktiekurser gør, at det danske aktiemarked nu har overhalet det italienske i værdi, på trods af at Italiens økonomi er seks gange så stor som den danske.

Det viser en opgørelse fra pensionsselskabet PFA.

Tallene er beregnet ud fra, hvor meget de danske aktier fylder i det store aktieindeks MSCI Europe, hvor aktier fra 15 lande i Europa indgår.

Det danske aktiemarked ligger nummer otte på den liste. For ti år siden var Danmark nummer 11.

I perioden 2010-2020 er det danske aktiemarked steget 275 procent, mens MSCI Europe er steget 113 procent.

Hos PFA forklarer chefstrateg Tine Choi Danielsen, at udlandet efter finanskrisen har fået øjnene op for danske aktier.

»Det danske aktiemarked er præget af kæmpestore globale selskaber, som er veldrevne og over de sidste ti år har leveret på de forventninger, der har været, og det har afspejlet sig i aktiekurserne«, siger hun.

Tine Choi Danielsen fremhæver, at det danske aktiemarked er karakteriset ved at have en relativt høj andel af selskaber, der hører under medicinal- og sundhedssektoren.

Det gælder virksomheder som Novo Nordisk, Coloplast og Genmab.

Hun fremhæver også, at investorer efter finanskrisen har søgt væk fra aktier i sydeuropæiske lande som Spanien og Italien, der har kæmpet med en høj gæld.

Når man ser på størrelsen af dansk økonomi, er Danmark et stykke bag førerfeltet i Europa, men det betyder ikke nødvendigvis så meget i forhold til værdien af aktiemarkedet, forklarer Tine Choi Danielsen.

»De fleste store selskaber på det danske aktiemarked agerer globalt og orienterede mod verdensøkonomien«.

»Men det mærkes i Danmark på den måde, at hvis det går godt for de selskaber, så bliver der skabt arbejdspladser herhjemme«, siger Tine Choi Danielsen.

Kun overgået af Sydkorea i 2020

Under coronakrisen har der også været stor interesse for danske aktie. Sidste år var det danske aktiemarked i 2020 var det næstbedste aktiemarked i verden kun overgået af Sydkorea.

»Det danske aktiemarked er fyldt med selskaber, der har produkter, som man har brug for, uanset om det går godt eller skidt«.

»Det er den type virksomheder, man søger hen i, når der er uroligheder på de finansielle markeder«, siger Tine Choi Danielsen.

ritzau