0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen spår stigning på 13 procent i huspriserne i år

Trods kraftig stigning i boligpriserne ser regeringen ikke samme faresignaler som tiden op til finanskrisen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Trods kraftig stigning i boligpriserne ser regeringen ikke samme faresignaler som tiden op til finanskrisen.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er lagt op til en stor stigning i huspriserne i 2021, som ikke er set højere siden 00’erne.

Det viser prognosen i regeringens Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres mandag, som Ritzau har set.

Der ventes i år en vækst i huspriserne på 13,1 procent og en yderligere stigning på 3,8 procent næste år.

Det er en opjustering fra prognosen i maj, der lød på henholdsvis 11,2 og 3,1 procent.

»Fremgangen på boligmarkedet ventes at aftage i tempo i lyset af, at den midlertidige effekt fra coronapandemien på boligefterspørgslen aftager, samt at høje prisniveauer i visse områder og lidt højere realkreditrenter også dæmper efterspørgslen«, står der i redegørelsen.

Der har været høj fart på boligmarkedet under coronaudbruddet. Fra flere sider er regeringen blevet opfordret til at sætte ind, så markedet ikke bliver overophedet.

Samlet gæld til bankerne ligger på et stabilt niveau

Før sommerferien opfordrede Det Systemiske Risikoråd, som er sat i verden for at holde øje med risici i finanssektoren, adgangen til afdragsfrie lån for at lægge en dæmper på markedet.

Det blev dog afvist af regeringen.

I Økonomisk Redegørelse bliver der lagt vægt på, at udviklingen går hurtigt, men at der ikke er samme faresignaler som tiden op til finanskrisen.

»Den seneste tids stigninger i boligpriserne giver anledning til øget årvågenhed over for udviklingen på boligmarkedet. Set for landet under ét adskiller forløbet under coronakrisen sig dog væsentlig fra forløbet op til finanskrisen«.

»Væksten i huspriserne har været kraftig, men ikke helt så voldsom som i 2000’erne. Det gælder også for boligpriserne relativt til de disponible indkomster«, fremgår det af Økonomisk Redegørelse.

Der bliver også lagt vægt på, at boligbyrden - hvor stor en del af husholdningernes indkomst, der går til at dække boligudgifter - kun er steget marginalt, mens der under finanskrisen var en kraftig stigning.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at renterne på boliglån er markant lavere end op til finanskrisen.

»Endelig har husholdningernes samlede gæld til bankerne og realkreditinstitutterne i forhold til indkomsterne ligget på et stabilt niveau - i modsætning til den kraftige vækst frem mod finanskrisen«, fremgår det af redegørelsen.

Støtte fra bankøkonom

Hos Nordea er man nogenlunde enige med regeringens prognose, fortæller boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

Hun understreger, at en stor del af prisstigningerne allerede har fundet sted i år, og at det høje tempo ikke vil fortsætte.

Hun ser ligesom regeringen ikke samme tegn på overophedning som i tiden før finanskrisen.

»Situationen er helt anderledes end i 00’erne, hvor rigtig mange boligejere havde tillægslån og lån i friværdien. I dag er boligejerne mere forsigtige i deres tilgang. Derfor kan man ikke helt sammenligne de to perioder med kraftige prisstigninger«, siger hun.

For næste år venter regeringen en vækst på 3,8 procent i huspriserne, men bag det ligger ikke nødvendigvis en forventning om prisstigninger i selve 2022.

Prognosen er nemlig lavet ud fra gennemsnitspriserne over hele 2021 og ikke, hvad de forventes at stå i per 31. december, forklarer Lise Nytoft Bergmann.

»Der er reelt set tale om, at regeringen forventer let faldende priser eller helt flade boligpriser«, siger hun.

ritzau