Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
VÆRDIPAPIRER. Lav rente og inflation betyder, at en børneopsparing, der står kontant, ikke vokser ret meget. Vil man investere for at få bedre afkast, skal man til gengæld være opmærksom på omkostningerne.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

VÆRDIPAPIRER. Lav rente og inflation betyder, at en børneopsparing, der står kontant, ikke vokser ret meget. Vil man investere for at få bedre afkast, skal man til gengæld være opmærksom på omkostningerne.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kun risikovillige børneopsparinger vokser

Bankerne har droppet de høje renter på en kontant børneopsparing, men tager høje gebyrer for at investere den. Trods omkostninger og tabsrisiko er værdipapirer den bedste måde at få pengene til at yngle.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med 320 kroner i rente på et år er der lang vej til en jordomrejse eller udbetalingen på en lejlighed.

Men det er, hvad en børneopsparing på 20.000 kroner i øjeblikket vokser med - hvis den vel at mærke er anbragt i Sparekassen Thy, der lige nu giver markedets højeste rente på 1,6 procent.

De tider, hvor pengeinstitutterne kæmpede om kunderne med høje renter på en kontant børneopsparingskonto, er forbi.

14 milliarder til børn

I stedet sænker bankerne renten og stiller en række betingelser for overhovedet at oprette en opsparing - fordi de ikke er interesseret i få flere penge ind, som de ikke kan låne ud, men skal betale for at have stående i Nationalbanken.

I alt har danske forældre sparet omkring 14 milliarder kroner op i børneopsparinger. Og skal opsparingen for alvor batte noget, når barnet skal have den udbetalt, er man nødt til at tage en risiko med pengene og sætte dem i værdipapirer, mener den uafhængige privatøkonomiske rådgiver Marianne Thørs, der ejer firmaet Confida.

Høj risiko i starten

»Man skal kunne acceptere, at der kan være år, hvor nogle af pengene forsvinder. Men over tid - og typisk løber opsparingen jo i mange år - vil investering give et højere afkast sammenlignet med at have pengene stående kontant. I starten kan man tage en højere risiko og så begynde at trappe ned, fem år før pengene skal udbetales«, siger hun.

Peter Jensen, cand. merc. og kommunikationschef i Mybanker, der sammenligner bankernes priser og vilkår, er enig. Men han tilføjer:

»Det kræver is i maven at investere, og man skal huske, at 1,6 procent i rente på en børneopsparing stadig er mere, end hvad voksne kan få«.

Vælger man investering, er der flere måder at gøre det på - men vær opmærksom på, at ikke alle banker tilbyder alle muligheder:

Sådan kan du gøre

- Man kan tage en af bankens puljer med en fast fordeling af aktier og obligationer, som banken eller dens egen investeringsforening styrer.

- Man kan selv blande puljen med den fordeling, man ønsker. Det er stadig banken, der forvalter pengene.

- Eller man kan koble et værdipapirdepot til børneopsparingen og selv købe enkeltaktier, obligationer eller de investeringsbeviser, man helst vil have - uanset, om de har tilknytning til ens bank eller ej.

Uanset hvilken form, man vælger, skal man have skarpt fokus på gebyrer og andre omkostninger ved investering, understreger rådgiver Marianne Thørs.

Kig på slutresultatet

I Danske Bank, Nordea og Jyske Banks puljer med middelrisiko har afkastet i år hidtil været på mellem 3,6 og 4,2 procent - svarende til mellem 720 og 840 kroner af en børneopsparing på 20.000 kroner.

Herfra skal trækkes omkostningerne, der ligger på 244-340 kroner. Op mod halvdelen af afkastet bliver altså spist af gebyrer.

»Det er voldsomt. Men det er stadig bedre end at have hele opsparingen stående kontant. Det er slutresultatet efter omkostninger, man skal interessere sig for«, siger Marianne Thørs.

Men høje udgifter er ikke nødvendigvis lig med et højt afkast. Det afspejler først og fremmest, at bankernes puljer er aktivt forvaltet - det vil sige, at der sidder nogle og køber og sælger værdipapirer hele tiden. Og det koster.

Desto mere vigtigt er det at tjekke, hvor høje omkostningerne faktisk er på bankernes investeringsprodukter, understreger Peter Jensen fra Mybanker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Over alle årene bliver det mange tusinde kroner. Kan man spare 1,5 procent i omkostninger om året på investering af en børneopsparing, svarer det til, at man kan indrette en lejlighed for de ekstra penge, man har fået ud af det«, siger han.

Køb - og lad ligge

Den billigste måde at investere på er at handle mindst muligt - en ’køb og behold’-strategi. Altså købe aktier, obligationer eller investeringsbeviser og for børneopsparingens vedkommende bare lade dem ligge i de 14, 18 eller 21 år, den løber.

Marianne Thørs er varm fortaler for ’køb og behold’ i form af investeringsbeviser eller fonde, som følger et indeks.

Det vil sige en pulje, som spejler de aktier, der for eksempel er repræsenteret i det danske OMX20-indeks med de 20 mest omsatte aktier herhjemme. Disse indeksforeningers omkostninger er ultra lave da det typisk er en computer som står for arbejdet - typisk 0,2-0,6 procent, hvor aktivt forvaltede fonde nemt koster 2 procent.

Hun anbefaler, at forældre finder en bank, der tilbyder at knytte et depot til børneopsparingen. Og derefter vælger passiv investering indenfor både danske og udenlandske aktier og obligationer.

»Det minimerer omkostningerne og risikospredningen er høj«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden