VÆRDIPAPIRER. Lav rente og inflation betyder, at en børneopsparing, der står kontant, ikke vokser ret meget. Vil man investere for at få bedre afkast, skal man til gengæld være opmærksom på omkostningerne.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

VÆRDIPAPIRER. Lav rente og inflation betyder, at en børneopsparing, der står kontant, ikke vokser ret meget. Vil man investere for at få bedre afkast, skal man til gengæld være opmærksom på omkostningerne.

Privatøkonomi

Kun risikovillige børneopsparinger vokser

Bankerne har droppet de høje renter på en kontant børneopsparing, men tager høje gebyrer for at investere den. Trods omkostninger og tabsrisiko er værdipapirer den bedste måde at få pengene til at yngle.

Privatøkonomi

Med 320 kroner i rente på et år er der lang vej til en jordomrejse eller udbetalingen på en lejlighed.

Men det er, hvad en børneopsparing på 20.000 kroner i øjeblikket vokser med - hvis den vel at mærke er anbragt i Sparekassen Thy, der lige nu giver markedets højeste rente på 1,6 procent.

De tider, hvor pengeinstitutterne kæmpede om kunderne med høje renter på en kontant børneopsparingskonto, er forbi.

14 milliarder til børn

I stedet sænker bankerne renten og stiller en række betingelser for overhovedet at oprette en opsparing - fordi de ikke er interesseret i få flere penge ind, som de ikke kan låne ud, men skal betale for at have stående i Nationalbanken.

I alt har danske forældre sparet omkring 14 milliarder kroner op i børneopsparinger. Og skal opsparingen for alvor batte noget, når barnet skal have den udbetalt, er man nødt til at tage en risiko med pengene og sætte dem i værdipapirer, mener den uafhængige privatøkonomiske rådgiver Marianne Thørs, der ejer firmaet Confida.

Høj risiko i starten

»Man skal kunne acceptere, at der kan være år, hvor nogle af pengene forsvinder. Men over tid - og typisk løber opsparingen jo i mange år - vil investering give et højere afkast sammenlignet med at have pengene stående kontant. I starten kan man tage en højere risiko og så begynde at trappe ned, fem år før pengene skal udbetales«, siger hun.

Peter Jensen, cand. merc. og kommunikationschef i Mybanker, der sammenligner bankernes priser og vilkår, er enig. Men han tilføjer:

»Det kræver is i maven at investere, og man skal huske, at 1,6 procent i rente på en børneopsparing stadig er mere, end hvad voksne kan få«.

Vælger man investering, er der flere måder at gøre det på - men vær opmærksom på, at ikke alle banker tilbyder alle muligheder:

Sådan kan du gøre

- Man kan tage en af bankens puljer med en fast fordeling af aktier og obligationer, som banken eller dens egen investeringsforening styrer.

- Man kan selv blande puljen med den fordeling, man ønsker. Det er stadig banken, der forvalter pengene.

- Eller man kan koble et værdipapirdepot til børneopsparingen og selv købe enkeltaktier, obligationer eller de investeringsbeviser, man helst vil have - uanset, om de har tilknytning til ens bank eller ej.

Uanset hvilken form, man vælger, skal man have skarpt fokus på gebyrer og andre omkostninger ved investering, understreger rådgiver Marianne Thørs.

Kig på slutresultatet

I Danske Bank, Nordea og Jyske Banks puljer med middelrisiko har afkastet i år hidtil været på mellem 3,6 og 4,2 procent - svarende til mellem 720 og 840 kroner af en børneopsparing på 20.000 kroner.

Herfra skal trækkes omkostningerne, der ligger på 244-340 kroner. Op mod halvdelen af afkastet bliver altså spist af gebyrer.

»Det er voldsomt. Men det er stadig bedre end at have hele opsparingen stående kontant. Det er slutresultatet efter omkostninger, man skal interessere sig for«, siger Marianne Thørs.

Men høje udgifter er ikke nødvendigvis lig med et højt afkast. Det afspejler først og fremmest, at bankernes puljer er aktivt forvaltet - det vil sige, at der sidder nogle og køber og sælger værdipapirer hele tiden. Og det koster.

Desto mere vigtigt er det at tjekke, hvor høje omkostningerne faktisk er på bankernes investeringsprodukter, understreger Peter Jensen fra Mybanker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Over alle årene bliver det mange tusinde kroner. Kan man spare 1,5 procent i omkostninger om året på investering af en børneopsparing, svarer det til, at man kan indrette en lejlighed for de ekstra penge, man har fået ud af det«, siger han.

Køb - og lad ligge

Den billigste måde at investere på er at handle mindst muligt - en ’køb og behold’-strategi. Altså købe aktier, obligationer eller investeringsbeviser og for børneopsparingens vedkommende bare lade dem ligge i de 14, 18 eller 21 år, den løber.

Marianne Thørs er varm fortaler for ’køb og behold’ i form af investeringsbeviser eller fonde, som følger et indeks.

Det vil sige en pulje, som spejler de aktier, der for eksempel er repræsenteret i det danske OMX20-indeks med de 20 mest omsatte aktier herhjemme. Disse indeksforeningers omkostninger er ultra lave da det typisk er en computer som står for arbejdet - typisk 0,2-0,6 procent, hvor aktivt forvaltede fonde nemt koster 2 procent.

Hun anbefaler, at forældre finder en bank, der tilbyder at knytte et depot til børneopsparingen. Og derefter vælger passiv investering indenfor både danske og udenlandske aktier og obligationer.

»Det minimerer omkostningerne og risikospredningen er høj«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce