malt. Rammevilkårene for gødningen begrænser ikke kun landbrugets muligheder for et større udbytte af markerne. Også produktionen af øl lider under reglerne, mener landmændene
Foto: Ditte Valente (arkiv)

malt. Rammevilkårene for gødningen begrænser ikke kun landbrugets muligheder for et større udbytte af markerne. Også produktionen af øl lider under reglerne, mener landmændene

ressourceøkonomi

Øl, gødning og spin bliver brugt som våben i ny miljøkampagne

Danske landmænd forsøger at gøde jorden for mere lempelige miljøregler i stil med vores nabolande.

ressourceøkonomi

Umiddelbart kan det måske være svært at få øje på sammenhængen mellem to så forskellige størrelser som ildelugtende gylle og velsmagende øl. Ikke desto mindre ser landmændene i Danmark med bekymring på netop de to ting.

»Skal vi lave dansk øl af franske råvarer«, spørger brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer i en ny kampagne, der skal sætte fokus på om overimplementering af EU-regler.

Med den virale kampagne ’#ligefor’ på Twitter og Facebook forsøger landmændene ved hjælp af en håndgribelig størrelse som blandt andet øllet at åbne danskernes øjne for, hvordan Danmark på flere måder lider under strikse regler for brugen af gødning.

I sammenligning med Frankrig, Tyskland og andre EU-lande har danske landmænd nemlig langt dårligere muligheder for at gøde deres marker, selv om landene er underlagt de samme overordnede EU-krav om et godt vandmiljø.

Den umiddelbare konsekvens af de »hurtige, hårde og hovedløse regler« er, at landmændene får mindre udbytte af deres marker, når konkurrenterne i andre lande populært sagt har bedre muligheder for at dope deres marker.

Mangel på protein volder problemer

Med andre ord kunne mere lempelige regler med ét skabe både mere vækst og flere arbejdspladser inden for landbruget, der er et af Danmarks største eksporterhverv, lyder opråbet fra landmændene.

»I Danmark er vi gået langt videre end kravet i EU-direktivet, uden at det er fagligt begrundet«, siger næstformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt.

Kampagnen slår ned på en stribe konkrete regler, hvor landmændene mener, at de danske regler går for vidt. I centrum for kampagnen står dog reglerne for gødning, der i kroner og øre betyder det største tab for landbruget.

»Vi lever i en global konkurrence, så det er værdien af det, tyskerne, franskmændene og andre kan lave kornet til, der er afgørende for, hvad vi kan få for vores varer«, siger Lars Hvidtfeldt.

Rammevilkårene for gødningen begrænser ikke kun landbrugets muligheder for et større udbytte af markerne. Også produktionen af øl lider under reglerne, mener landmændene.

Mængden af gødning har nemlig også konsekvenser for indholdet af protein i kornet. En lav koncentration af protein i byg kan gøre det svært at bruge kornsorten byg til at fremstille god malt.

Samme mangel på protein kan også give problemer for produktionen af brød, der kan få sværere ved at hæve.

»Der er en grund til, at det hedder franskbrød«, hedder det i landbrugets kampagne med henvisning til lempeligere regler for gødning i netop Frankrig.

Fødevareminister: Vi er i gang

I den danske regering »undrer« fødevareminister Dan Jørgensen (S) sig over kampagnen, fordi den kommer på et tidspunkt, hvor regeringen arbejder på nye rammevilkår for landbruget.

»For første gang i danmarkshistorien er der en regering, som faktisk prøver at lave en mere målrettet miljøregulering«, siger Dan Jørgensen.

Han har sammen med miljøminister Kirsten Brosbøl (S) indgået et partnerskab, hvor de vil forsøge at sikre gode vilkår for både vækst, natur og vandmiljø.

Med udgangspunkt i anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen er målet blandt andet at lave en mere målrettet og effektiv miljøregulering, der så småt kan træde i kraft fra gødningssæsonen 2016-17.

Det kan måske føre til forskellige regler for forskellige typer af landbrugsjord, sådan at man nogle steder kan få lov at gøde mere end i dag. Så længe arbejdet med de nye regler stadig er i gang, vil han dog ikke på forhånd love landmændene noget konkret. Til gengæld vil fødevareministeren gerne slå hul i landbrugets sammenligning mellem miljøreglerne i Tyskland og Danmark.

»Der er store forskelle på Tyskland og Danmark. Vi er et land, som er meget intensivt dyrket med lavvandede områder, som er følsomme. Vi har et vandmiljø, som igennem mange år har skreget på forbedring«, siger han.

Naturfolk: Det er spin

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) nøjes landbrugspolitisk chefrådgiver Thyge Nygaard ikke med at undre sig over kampagnen, men går videre i sin kritik. Han kalder kampagnen fra Landbrug & Fødevarer for noget »tyndt øl« og »spin«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I lighed med fødevareministeren køber han ikke sammenligningen mellem Tyskland og Danmark. Og heller ikke de konkrete eksempler med konsekvenserne for produktionen af øl og brød glider ned hos ham.

»Der er foreløbig ikke problemer med kvaliteten af maltbyg til den danske pilsner, så den er ikke i fare, og det kommer den heller ikke«, siger han.

Ifølge Thyge Nygaard kan landmændene selv øge indholdet af protein i den specielle type af maltbyg ved at prioritere den mængde kvælstof, som de rent faktisk har til rådighed.

»Så slå koldt øl i blodet«, lyder rådet fra Thyge Nygaard.

Når det gælder proteinindholdet i brød, pointerer Danmarks Naturfredningsforening blandt andet, at økologiske landmænd normalt ikke har problemer med at dyrke proteinholdig brødhvede – selv med markant mindre kvælstof end de konventionelle landbrug. De økologiske sår nemlig deres marker om foråret, hvilket øger indholdet af protein.

Men DN forklejner udfordringerne, mener Lars Hvidtfeldt, der selv har en fortid som økologisk landmand med vårhvede på marken.

»Som landmand skal man også tænke over sin driftsøkonomi. Her er det uinteressant at dyrke vårhvede til brød, fordi man kun høster mellem halvdelen og en tredjedel af, hvad man kan høste i vinterhvede«, siger han.

Nabolande kan flytte sig

Mens landbruget i Danmark forlanger bedre rammevilkår, har EU-kommissionen rettet et kritisk blik mod Tyskland, som den beskylder for at forurene mere end tilladt.

LÆS ARTIKLEN

Hvis det ender med, at tyskerne og eventuelt andre lande som Holland og Belgien må stramme op, kan Danmark indirekte ende med en bedre konkurrenceevne, siger seniorforsker Brian H. Jacobsen fra Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her medvirker han i et EU-projekt, der netop sammenligner udledning af husdyrgødning i EU-lande.

»På de steder, hvor der er direkte konkurrence, kunne man godt forestille sig, at det styrker konkurrenceevnen over for Tyskland, hvis de ender med at stramme deres regler«, siger han.

Ifølge Fødevareministeriet beskæftiger fødevareindustrien omkring 140.000 personer og eksporterer varer for et beløb svarende til Danmarks samlede uddannelsesudgifterne fra folkeskolen til voksenuddannelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden