Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
protestlejr: Modstandere af skifergas er flyttet i Camp Total Protest tæt på borestedet i Vendsyssel. De er her døgnet rundt.
Foto: Lasse Kofod

protestlejr: Modstandere af skifergas er flyttet i Camp Total Protest tæt på borestedet i Vendsyssel. De er her døgnet rundt.

ressourceøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skifergas: Kampen om Vendsyssel er skudt i gang

Modstandere frygter for Vendsyssels grundvand og natur. Tilhængere håber på arbejdspladser. Både tilhængere og modstandere trækker klimakortet.

ressourceøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Maria og Martin tager imod os på gårdspladsen. De er i gang med at installere en matrixprinter, som skal printe en alenlang liste med mange tusinde navne på kemikalier. Kemikalier, som bruges til at udvinde skifergas fra undergrunden.

»Vi skal bruge listen, når vi er ude på skolerne og fortælle om skifergas. For det her projekt er jo helt tosset. Hvordan hænger det lige sammen med, at vi skal være fossilfri i 2050«, spørger Martin.

De er begge københavnere, men har valgt at bo en måned i Camp Total Protest sammen med en skiftende gruppe af lokale modstandere, som ved at overnatte i lejren fredeligt gør opmærksom på, at de er imod skifergas.

Kommende prøveboring ligger lige ved siden af

Lejren ligger få hundrede meter fra den kommende prøveboring efter skifergas, som netop nu forberedes af det franske olieselskab Total. Selve borestedet er indhegnet, og der kører entreprenørmaskiner rundt, som er ved at jævne terrænet ud, så det kan modtage det 40 meter høje boretårn om nogle måneder.

Når først boretårnet er på plads, vil Total gå i gang med at bore. De skal 4 kilometer ned i jorden og tage prøver op fra det alunskiferlag, som ligger under det meste af Vendsyssel og strækker sig videre gennem Kattegat til Nordsjælland og til Bornholm, hvor skiferen ligger frit.

Håbet – eller frygten, afhængig af hvilke briller man har på – er, at der er nok naturgas gemt i skiferen, til at det kan svare sig at udvinde den ved hjælp af ’hydraulisk frakturering’ eller ’fracking’. Det sker, ved at en blanding af sand, vand og kemikalier sprøjtes ind i skiferen og flækker den, så den ophobede gas frigives.

Erhvervsmand er for skifergas

Formanden for Frederikshavn Erhvervsråd hedder Karl-Erik Slynge. Han er også direktør for Trigon, et mellemstort entreprenørfirma. Han tager imod i virksomhedens nye hus, som han kalder et 2050-hus: »Huset både opvarmes og nedkøles af vand fra jorden. Strømmen til at drive jordvarmen og til vores lamper og pc’er kommer fra et stort solcelleanlæg og vores egen husstandsmølle. På den måde er vi allerede der, hvor regeringen vil være i 2050: Vi er helt fossilfri i vores bygning«.

Han håber på jobs: »Skifergas kan skaffe en masse jobs her til egnen. Jeg ser for mig, at vi i Vendsyssel bliver foregangsmænd for at udvinde skifergas på den mest miljørigtige måde. Vi har den nødvendige knowhow – vi har gjort det i årevis i Nordsøen – og vi har et af verdens bedste naturgasnet til at distribuere det med«.

Karl-Erik Slynge ser også for sig, at havnen udbygges, så skifergassen kan laves om til flydende naturgas og skibes ud fra Frederikshavn.

På spørgsmålet om miljørisikoen siger han: »Jeg bor selv i et naturområde og har gallowaykøer gående for at pleje naturen. Min virksomheds hus er klimarigtigt bygget. Jeg er dybt optaget af klima og miljø, og jeg er sikker på, at man kan udvinde skifergassen på en miljømæssigt forsvarlig måde. Grundvandet ligger jo kun få hundrede meter nede, mens skifergassen skal hentes i 3-4 kilometers dybde«.

Naturmand er imod skifergas

Den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening køber ikke budskabet om, at skifergassen kan udvindes helt uden miljøproblemer.

»Der kommer flere og flere meldinger om virkelig bekymrende ting med skifergas, såsom eksplosioner og forgiftninger. Og vi kommer til at få rigtig mange boringer. Jeg har hørt op til 9.100 boringer i hele Danmark. Det her bliver meget voldsomt: masser af trafik med sand og vand og grej og kemikalier – vi ved ikke engang, hvad der er i de enkelte frackingcocktails«, siger den lokale DN-formand, Eigil Torp Olesen.

Klimakortet

Uanset hvilken af parterne man spørger, handler det i sidste ende om klimaet.

Som formanden for erhvervsrådet, Karl-Erik Slynge, påpeger, udleder skifergas kun halvt så meget CO2 som kul.

»I Danmark får vi mere end en tredjedel af vores energi fra kul. Hvis vi skifter det ud med skifergas, har vi gjort en kæmpeindsats for klimaet nu og her. Og tænk, hvis vi fik Polen med på den vogn. Så ville det virkelig batte noget«.

Polen bruger store mængder kul i sin energifremstilling og er ligesom Danmark gået i gang med indvinding af skifergas.

Hvorfor ikke bare satse på sol og vind?

»Jeg ville da allerhelst have, at vi kun brugte vedvarende energi. Men vi kan jo endnu ikke lagre vindstrøm og solstrøm, og den teknologi skal vi have opfundet inden 2050, hvor vi skal være fossilfri. Indtil da har vi et kæmpestort problem med vores CO2-udledning. Og her kan vi med skifergas få reduceret CO2-udledningen i en fart«.

Den lokale DN-fomand, Eigil Olesen, er også bekymret for klimaet – men med modsat fortegn.

»I USA produceres der rigtig meget skifergas, og deres udledning er isoleret set faldet, fordi de nu bruger mindre kul. Men kuludvindingen er jo den samme stadigvæk – nu bliver det bare brændt af et andet sted, blandt andet her i Europa«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis der er en hel masse gas i undergrunden her i Vendsyssel, vil det helt sikkert blive udnyttet. Sådan er mennesket. Derfor er det bedst at beslutte sig for bare at lade det ligge«.

Karl-Erik Slynge håber derimod på masser af billig gas – for klimaets skyld: »Billig gas vil netop gøre, at det kan betale sig at skifte kullet ud til fordel for klimaet«.

Borgmesteren

I orkanens øje sidder Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (S). I hendes første ni måneder som borgmester har sagen om skifergas fyldt meget – rigtig meget. Både politisk og administrativt. Selv om staten nu har overtaget den tunge miljøvurderingsproces, skal hun fortsat sikre, at myndighedsbehandlingen i forbindelse med skifergassen foretages korrekt – men hun er også selv borger i kommunen:

»Jeg kan da godt have en bekymring for grundvandet. Er der radioaktive stoffer i? Kan skidtet eksplodere?«.

»Som frederikshavner var det ikke sådan, at jeg ligefrem jublede, da jeg hørte, at det kun var 1 kilometer fra mig, at den første boring i Danmark skulle være. Jeg bor jo på landet, fordi jeg elsker naturen og har heste«.

»Når det er sagt, så tror jeg på de faglige autoriteter, hvis de siger, at det kan gøres miljømæssigt forsvarligt. Jeg kravler derfor ikke op i et nejtræ, fordi skifergas kan være godt for Danmark og finansieringen af vores velfærd. På den anden side kravler jeg heller ikke op i et jatræ, fordi der jo kan være problemer, som vi skal løse først«.

Arbejdspladser

Borgmesteren sætter ikke næsen op efter arbejdspladser. Og det gør de heller ikke tilbage i protestlejren: »Vi lever af turister – ikke af at eksportere skifergas. Jeg tror ikke, turisterne vil komme, når først der bores efter skifergas. Hvis vi ser på USA, bliver det jo åbne sår i landskabet. Nej, det eneste, vi får heroppe, er trafik, og det hænger ikke sammen med turisme«, siger Karsten G. Kristensen, som er lodsejer og blandt andet ejer den jord, som protestlejren holder til på.

»Vi flyttede hertil for at trække os tilbage i fred. Og nu får vi en industri lige ved siden af«, siger han.

I lejren er klokken blevet fire om eftermiddagen. Så småt kommer vendelboer fra nær og fjern til i biler, som de parkerer på gårdspladsen. Det er nemlig blevet tid til den daglige march med protestskilte hen til borestedet. Her står lejrens beboere sammen med de tilkørende lokale og synger protestsange. En af sangene går på ’Skipper Clements morgensang’. Skipper Clement var vendelbo og rejste de jyske bønder til kamp i Grevens Fejde i 1500-tallet.

Verset lyder:

Gas-eventyr – fatamorgana.

Kortsigtet løsning, ingen har gavn af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Slut er vores tålmodighed

Lad nu vores vand og jord i fred.

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til

kamp for den jord, vi kender.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden