enten. Aarhus i 2050, hvor den grønne omstililng er gennemført fuldstændigt. Vi bor tæt, og byen vokser i højden. Bemærk, at både tagene og vejene er helt grønne - og der er ingen biler.  Illustration: Sleth Arkitekter og WE architecture.

enten. Aarhus i 2050, hvor den grønne omstililng er gennemført fuldstændigt. Vi bor tæt, og byen vokser i højden. Bemærk, at både tagene og vejene er helt grønne - og der er ingen biler. Illustration: Sleth Arkitekter og WE architecture.

ressourceøkonomi

Aarhus i 2050: Mønsterby eller blomsterby?

Planlagt megaby eller berlinsk undergrund? Det er et politisk valg.

ressourceøkonomi

Det er forår i 2050. Med højhastighedstoget er der kun 25 minutter fra København til Aarhus over Kattegatforbindelsen. Toget standser på hovedbanegården midt i byen, hvor der er direkte adgang til letbanesystemet, som kan bringe en rundt i hele kommunen på ingen tid. De fleste bliver dog i Midtbyen, hvor der de seneste 10 år er kommet et væld af nye boliger. Sammen med den nye Sydhavnspark er det nemlig blevet uhyre attraktivt at bo midt i Aarhus.

For der er gang i Midtbyen: Det er her, de store virksomheder holder til; det er her, kulturen folder sig ud; det er her, studenterne myldrer rundt, og det er her, småfuglene netop nu bygger rede i de tætte træbevoksninger på det, der tidligere var den tæt trafikerede Kystvej. For der er ingen biler tilbage i Aarhus. Til gengæld flyver fuglene om kap med dronerne, der kommer svævende mellem højhusene for at levere pakker til både virksomheder og byens indbyggere.

En af dronerne lander blidt i taghaven på 20. etage i et af byens nye højhuse og leverer en pakke med frø. Det er nemlig på høje tid at få sået til i højbedene, så der kan høstes grøntsager til efteråret.

Grøn Stat...

Det kunne være et øjebliksbillede fra det scenarie, der er illustreret af Sleth Arkitekter i forbindelse med DK2050-scenariearbejdet, som lanceres på en konference hos Rambøll i dag. Scenariet er arkitekternes konkrete bud på, hvordan Aarhus ser ud under de forudsætninger, som er givet i scenariet Grøn Stat, der er karakteriseret af, at staten med fast hånd lægger de overordnede retningslinjer for samfundets udvikling.

LÆS ARTIKLEN

»Grøn Stat er i bund og grund sympatisk. Det er godt nok total topstyring, men det er lykkedes os at lave den komplette grønne omstilling på en meget effektiv måde, især inden for transport og energi«, siger Søren Leth, partner i Sleth Arkitekter.

Aarhus er blevet et af de centre, der tiltrækker folk fra hele landet. Byens vækst er primært sket ved at bygge tættere og højere i den eksisterende by. Dermed er der plads til flere borgere, og den enkelte borgers CO2-fodaftryk er meget mindre, end hvis man boede uden for byen i et parcelhuskvarter, fordi man ikke har bil, arbejdet ligger lige ved siden af boligen – og byen er så rar at være i, at man ret sjældent bevæger sig væk fra den.

Helt central er den nye, store park midt i byen, som binder havnen sammen med centrum.

»Vi har lavet en tæt grøn by med nogle meget koncentrerede botårne og erhvervstårne sammen med åbne byparker. Fordi bilerne er væk og transport sker til fods, på cykel og i letbane, er der jo enormt meget areal til at udvikle en fed by«, siger Søren Leth.

... eller Grøn Guerilla

I et andet scenarie – kaldet Grøn Guerilla – har staten givet op. Der er ingen centrale målsætninger for den grønne omstilling. Aarhus oplever vækst, men også massive problemer med trafikpropper og boligmangel, fordi der reelt ikke er nogen styring af byens udvikling.

Klimaudfordringen er dog ikke gået væk af den grund i 2050. Derfor drives den grønne omstilling af grønne guerillastyrker. Det er både innovative virksomheder og grønne autonome, som har overtaget nedlagte fabriksbygninger i havnen og indrettet ’fablabs’ (fabrikationslaboratorier), åbne kreative kontorhoteller og selvforsynende produktionsbaser. I bykvartererne Trøjborg og Frederiksbjerg er der hele karreer, som er selvforsynende.

Stemningen er anarkistisk og lokkende som Berlin i 00’erne – men selv om kreativiteten er stor, når man slet ikke i nærheden af at opfylde klimamålene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

FIRE SCENARIER:

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har studeret begge scenarier nøje:

»Vi snakker jo mulige fremtidsscenarier, som skal understøtte de beslutninger, vi skal træffe lokalt og nationalt. Til det formål har man selvfølgelig trukket det hårdt op, og scenarierne sætter tingene på spidsen. Når det er sagt, er det både spændende og meget nyttigt at arbejde på den her måde. Det giver mulighed for at handle langsigtet«.

Borgmesteren vil ikke bare arbejde med ét scenarie

Jacob Bundsgaard mener, at der skal arbejdes med mere end ét scenarie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der skal bygges bro mellem de to scenarier. Grøn Stat er en meget topstyret udvikling, hvor der er hårde begrænsninger på, hvad man kan i byen. Grøn Guerilla er styret af subkulturer i byen og er dermed mere mangfoldig. Grøn Stat skaber makrostrukturerne for energi og transport. Dér er jeg på den centralistiske linje af hensyn til klimaet. Men inden for de rammer skal vi have plads til, at byen kan blomstre«.

Borgmesteren synes kreativiteten i Grøn Guerilla på mange måder afspejler nogle værdier, som passer godt til Aarhus, der ifølge borgmesteren er blandt Danmarks yngste byer, når man ser på befolkningens sammensætning.

»Ved den gamle godsbanegård er der allerede i dag en kreativ bypark med masser af spændende aktiviteter. Det skal bruges som afsæt til at udvikle noget, der er højere og tættere, fordi kvadratmeterne er udnyttet for lidt. Men vi må ikke ødelægge den kreative stemning i processen, og det er dilemmaet og udfordringen«, siger Jacob Bundsgaard.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden