Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
fjernvarmedræner. En solfanger på huset giver ikke nogen særlig ekstra klimagevinst, hvis huset ligger i et fjernvarmeområde, for så vil solfangeren udhule fjernvarmens økonomi.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

fjernvarmedræner. En solfanger på huset giver ikke nogen særlig ekstra klimagevinst, hvis huset ligger i et fjernvarmeområde, for så vil solfangeren udhule fjernvarmens økonomi.

ressourceøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rambøll: Kun benhård topstyring kan tøjle danskernes energiforbrug

Stærk statslig styring er afgørende for at nå klimamål i 2050. En ’lad tusind blomster blomstre’-strategi holder simpelt hen ikke, viser nyt projekt.

ressourceøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hvis vi skal lave en grøn omstilling, der er så effektiv som overhovedet muligt, er vi nødt til at styre den grønne omstilling benhårdt«. Så kontant lyder udmeldingen fra projektdirektør Søren Hansen fra rådgivningsvirksomheden Rambøll.

Rambøll er i dag vært for lanceringen af resultaterne fra projektet DK2050.

Her fremgår det, at kun en meget stærk styring af energi- og transportinfrastruktur vil sikre, at vi når regeringens og Venstres mål om 100 procent fossilfrihed i 2050 – vel at mærke på en omkostningseffektiv måde.

»Hvis vi laver hver sin egen økologiske enhed, er vi ikke samlet set særligt bæredygtige, selv om vi hver især synes, vi er meget økologiske og bæredygtige«, siger Søren Hansen.

Individuelle løsninger batter mindre

Forklaringen er, at det oftest er langt mere effektivt per energienhed at vælge fælles, kollektive løsninger frem for individuelle løsninger.

»Vores fjernvarme er fantastisk effektiv, og derfor giver eksempelvis en solfanger på et hus i et fjernvarmeområde ikke nogen særlig ekstra klimagevinst, fordi solfangeren udhuler fjernvarmens økonomi«, siger Søren Hansen.

»Derfor er vi nødt til at have en relativt stærk stat, hvis vi vil have omkostningseffektive systemer. Det gælder også for affaldshåndtering og transportinfrastruktur og for kommunikationssystemer som bredbånd og lysledere«.

Og det gælder for vindmøller. Materialeforbruget i en husstandsmølle i forhold til en stor vindmølle er langt større per produceret energienhed.

Rambøll har regnet på de fire scenarier, der præsenteres i dag. Selve scenarierne er dog udviklet af virksomhederne Kairos Future og Damvad på basis af nogle trends, man er meget sikker på, og nogle, man er mere usikker på.

Man er helt sikker på, at der vil ske fortsat globalisering, urbanisering og digitalisering. Derimod er man usikker på værdierne hos befolkningen: Hvordan relaterer man sig til hinanden? Fortsætter den individualistiske strømning, eller svinger pendulet mod mere kollektiv tænkning?

Svenske skattelettelser har mødt en modreaktion

»Jeg ser en tendens over mod det kollektive efter mange år med tendens over mod det individuelle«, siger Torben Vad, direktør i Damvad. Han peger på det svenske valg:

»De kæmpestore skattenedsættelser i Sverige møder nu en modreaktion. Folk vil have skatten op for at finansiere velfærdsstaten, fordi den er blevet for udhulet. Ingen i Sverige gik til valg på lavere skatter. Det er første gang i 15 år. Og det tror jeg er en tendens«.

Torben Vad bemærker, at kollektivistiske partier som det feministiske parti og miljøpartiet er gået frem i Sverige, og at partier som Dansk Folkeparti og Enhedslisten herhjemme går frem – partier, der begge er kollektivistiske i deres tankegang.

KLIMARAPPORT:

En anden stor usikkerhed knytter sig til, om der er polisk vilje til at handle.

»Det kræver modige beslutninger at nå i mål. Det kræver et internationalt regime og store kollektive beslutninger på det nationale plan. Men vil folket det? Er det for dyrt? Er der politisk opbakning til eksempelvis stigende priser på energi«, spørger Torben Vad.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Værdierne spiller med

De fire forskellige scenarier, der præsenteres ved konferencen i dag, har afgørende forskellige konsekvenser for udledningen af CO2.

For eksempel er der to scenarier, hvor der er stærk politisk vilje, men forskellen er, om værdierne i samfundet er kollektive eller individualistiske. De hedder henholdsvis Grøn Stat og Grønne Netværk.

Søren Hansen fra Rambøll illustrerer forskellen:

»Grøn Stat sikrer en fælles retning, mens vi i Grønne Netværk nok har en stærk stat, men med en meget individualiseret adfærd, hvilket gør, at vi ikke får optimeret tingene. For eksempel vil folk hellere transportere sig privat på den statslige infrastruktur i Grønne Netværk, mens privatbilismen er væk i Grøn Stat«.

Søren Hansen understreger dog, at det ikke kræver en total opgivelse af privatbiler at nå 100 procent CO2-reduktion.

»Det vigtige er, at vi får en diskussion om, hvor vi vil hen, for den investering, vi laver i disse år inden for energi og transport, er strukturbærende i lang tid frem«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden