Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
byt-byt. Allerede nu findes der butikker, hvor tøjet cirkulerer i stedet for at blive smidt ud. Blandt andet her i København, hvor man kan bytte en kjole for en kjole.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

byt-byt. Allerede nu findes der butikker, hvor tøjet cirkulerer i stedet for at blive smidt ud. Blandt andet her i København, hvor man kan bytte en kjole for en kjole.

ressourceøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du leaser jakken og får en udskiftningsaftale på børnesengen

Fremtiden er grøn for Mette og hendes børn i denne fiktive hverdagsberetning fra år lige om lidt, der er inspireret af rapporten ’Fremtidsbilleder af et Danmark uden affald’ fra Miljøministeriet.

ressourceøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er tidligt mandag morgen, og klokken 7 står kassen med ugens basismadvarer uden for døren til lejligheden – Mette kan lige nå at sætte varerne i køleskabet, inden hun og børnene suser af sted til skole og arbejde.

Mette, der er enlig mor til to, har et stramt husholdningsbudget. Der er ikke plads til spild, og derfor bestiller hun de fleste af familiens madvarer på nettet i ugepakker med præcis den mængde, der skal til – hverken mere eller mindre.

Den smule ekstra ting, der mangler, supplerer hun op med ved et hurtigt smut forbi supermarkedet efter arbejde – og skulle hun have glemt, hvad de lige mangler, kan hun via mobilen tjekke køleskabet derhjemme. Det intelligente køleskab registrerer nemlig selv, hvilke varer hun sætter ind og tager ud, og hvor mange dage mælken kan holde sig endnu.

Vinterjakken skal leases

Elias på 9 er skudt i vejret hen over sommeren og er tydeligvis vokset ud af den vinterjakke, han fik sidste år. Børnetøj er en dyr affære, men det løser hun ved at lease tøjet i stedet for at købe det – hun betaler et fast månedligt beløb, så længe børnene bruger tøjet, og når hun afleverer det til butikken, stopper betalingen. Derfor kan hun tage Elias’ jakke med hen i butikken og aflevere den, mens han selv vælger en ny i sin grønne yndlingsfarve.

Butikken sender den gamle, kun let brugte jakke til rensning, eftersyn og eventuel reparation og sælger eller udlejer den på ny.

Kjoler og møbler

Selv for en enlig mor skal der være plads til fest og til at klæde sig smart. Mette har abonnement til en kjolebutik, hvor hun så tit, hun vil, kan låne en ny selskabskjole, blot hun medbringer den forrige kjole i bytte.

For nylig afleverede hun således en kjole, hun havde haft på til en venindes bryllup, og hentede i stedet en selskabskjole til sin mors store runde fødselsdagsfest. På den måde behøver hun aldrig at gå til fest i den samme kjole to gange – og samtidig sparer hun penge.

Dengang Mette var yngre og stadig studerede, fandt hun næsten alle sine møbler gratis via netsider, hvor folk lægger billeder af deres overskydende ting ud. I de senere år er hun begyndt at opgradere sin indretning ved at bytte sine ting ud med bedre kvalitet og design – og det er nemt både at afsætte det gamle og finde nyt, for der findes et væld af websider og apps, der kan give hende automatisk besked, når den hvide sofa eller de 6 spisestole, hun er på jagt efter, dukker op.

Hvis hun alligevel skulle beslutte sig til at købe nye møbler, får hun dem fra et varehus, hvor de tilbyder en udskiftningsaftale med fuld fleksibilitet – det vil sige, at når børnene for eksempel vokser ud af deres børnesenge, kommer varehuset med en ny, større seng og tager den gamle med tilbage – det sparer transport at hente og aflevere på en gang.

I det samme varehus har hun leaset de havemøbler, der står ude på altanen om sommeren. Når det bliver efterår, kommer firmaet og henter dem og kører dem til opbevaring – og om foråret får hun dem tilbage, repareret og klargjort til næste sæson i sol og regn.

Slut med at bruge hver påskeferie på at slibe havestolene – det er noget, hun sætter pris på som travl mor.

Byggematerialer på nettet

Mette er arkitekt og arbejder i teknisk forvaltning i en nabokommune. Hendes afdeling er midt i en omstrukturering, hvor flere medarbejdere skal flytte kontor. I sidste uge faldt planen på plads, og nu kan Mette ringe til kommunens leasingfirma, der sørger for møbler, it-udstyr og tæpper til hele den kommunale forvaltning. De kommer i den følgende uge og skifter diverse inventar ud – det, der bliver tilovers eller trænger til en opgradering, tager de med sig for enten at reparere det eller sende det videre til genindvinding og produktion af nyt udstyr.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag bruger hun en del timer på at tjekke planerne for et nyt boligbyggeri, som skal opføres af et af de almennyttige selskaber efter de nyeste principper om cirkulært byggeri.

Tegningerne til de nye boligblokke er ledsaget af omfattende beregninger på samtlige materialer. Det er blevet langt nemmere at udføre disse beregninger, i takt med at 3D-modellering og 3D-print i stor skala har vundet indpas i byggeriet. I dag er det en selvfølge, at byggerier gennemføres stort set uden spild af materialer.

Mette slår de oplistede materialetyper op i en international database for at tjekke, at det er de mest miljøvenlige valg, entreprenøren har peget på – byggematerialer, som er fri for uønskede stoffer, der kan skade indeklimaet, og som vil kunne genanvendes, den dag boligblokkene skal rives ned igen.

Hun kan også sammenligne tal for de enkelte materialers økologiske aftryk, og endelig kan hun slå op i en særlig database for returmaterialer fra tidligere byggerier – måske kan en del af materialerne genindvindes i stedet for at fremstilles som nye.

Bil uden bøvl

Om eftermiddagen skal hun til møde med boligselskabet, og hun booker en af forvaltningens delebiler. Den drives af et firma, der servicerer hele den kommunale bilpark – vask, service og reparation er en del af pakken. Mette booker bilen helt frem til næste dag – så kan hun køre direkte hjem fra mødet og tilbage næste dag, det kræver bare, at displayet i bilen sættes over på privat brug, så det kan trækkes fra i hendes løn.

Denne eftermiddag tager hun imidlertid S-toget og cyklen, som hun plejer, og børnene med over i det lokale butikscenter, hvor der er indrettet et legetøjsbibliotek. Her kan de låne spil og legetøj med hjem eller bytte sig til noget nyt, når de er færdige med det gamle. I dag bytter Elias nogle af sine actionfigurer til et brætspil. Der er også flere butikker, der giver mulighed for at aflevere brugt legetøj, der ikke er gået i stykker eller er alt for slidt, mod et tilgodebevis – det er Maia glad for, for hun kommer nogle gange til at bruge alle sine lommepenge på noget nyt legetøj, som hun bagefter fortryder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I butikscentret ligger der også en reparationscafe, hvor Mette tit har indleveret elektronik eller møbler, der er gået i stykker, og fået dem repareret af frivillige.

Mette og børnene cykler sammen hjem – de har ikke brug for en bil til hverdag, men en gang imellem booker hun en førerløs delebil ved hjælp af sin mobiltelefon. Bilen kører selv direkte til døren og transporterer familien derhen, hvor de vil. Uden bøvl med at finde parkering, og uden at hun nogensinde behøver bekymre sig om forsikringspræmier og mekanikeraftaler.

Det er et nemt liv, synes Mette – og glæder sig over, at de mange penge, hun sparer via deleordninger, kan bruges til at holde ferie med børnene. Hvor hun selvfølgelig benytter en deletjeneste til at bytte bolig med en anden familie i det land, som ferien skal gå til.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden