Foto: OLESEN PETER HOVE
ressourceøkonomi

Iværksætter-ikon: »Denne besættelse af vækst er ynkelig«

Günter Pauli vil skabe 100 millioner nye job på ti år.

ressourceøkonomi

Pilotprojekter er forbudt i Günter Paulis grønne iværksættervirksomhed.

»Enten gør vi det, eller også gør vi det ikke. Hvis du har brug for at afprøve noget, tror du ikke på det«, lyder det fra podiet i det råkolde lokale på Køge Havn.

De omkring 90 tilhørere fra forskellige dele af erhvervslivet, kommuner og forsyningsvirksomheder følger koncentreret med.

Forinden har de hørt Günter Pauli lægge afstand til forretningsplaner, »som selv Greenpeace taler om«, og til uddannelserne på handelshøjskolerne, som sender kandidater ud, der »ved noget om omsætning og markedsandele«, men ikke om mennesker.

Emnet for det daglange seminar er industriel symbiose – i grove træk, hvordan den ene virksomheds affald kan blive den anden virksomheds råvare.

Bag seminaret står Vækstforum Sjælland og Symbiosis Center. Günter Pauli er indkaldt for at sparke arrangementet i gang, inden deltagerne bliver sendt i busser til workshops på to lokale virksomheder.

I en årrække var Günter Pauli direktør for den belgiske virksomhed Ecover, der fremstiller miljøvenlige vaske- og rengøringsmidler. I de seneste 20 år har han fungeret som fødselshjælper for projekter, hvor ’spild’ og ’affald’ er ukendte begreber.

Han er ikke en tålmodig mand. Han lægger ikke skjul på, at han finder europæiske virksomheder fantasiforladte og fanget i vanetænkning, hvilket forsamlingen ikke ser ud til at tage ham ilde op.

Pauli springer fra projekt til projekt i hastigt tempo. Indimellem er det svært at finde ud af, præcis hvilken rolle hans virksomhed har spillet, eller hvor langt det pågældende projekt egentlig er.

Et af dem drejer sig om, da det italienske olieselskab Eni stod over for at skulle lukke et petrokemisk anlæg på Sardinien og kom til ham for at høre, hvad der var af alternativer:

»Folk kommer kun til mig, hvis de er desperate eller skæve«, bemærker Pauli med betydelig selvfølelse.

Resultatet af samarbejdet blev et anlæg, som fremstiller komponenter til plast og smøremidler på basis af artiskoktidslen, en nøjsom plante, som trives udmærket i den tørre jord i området. Affaldet fra produktionen kan bruges til husdyrfoder, så de lokale bønder kan spare på den dyre importerede soja. Og tidslens blomster indeholder enzymer, der kan bruges i den lokale osteproduktion – i stedet for enzymer fra for eksempel danske Novozymes.

Anlægget på Sardinien, Matrica, blev indviet i juni i år som et joint venture mellem et datterselskab af Eni og bioplastfirmaet Novamont. For Günter Pauli er det blå økonomi, hvilket også er titlen på en af hans bøger: Råvaren er lokal, og alt udnyttes. Andre kalder det cirkulær økonomi.

Europæere tænker kun på prisen

Ellers er det småt med projekter i Europa. Det er for svært at komme igennem, forklarer Günter Pauli, da Politiken taler med ham efter oplægget.

»I Europa har folk svært ved at ændre deres forretningsmodel, fordi de især i de seneste 20 år har lært at holde sig til udbudsstyring og forsøgt at gøre alt totalt forudsigeligt. Man ønsker at kontrollere input og output, fordi man ønsker at kontrollere omkostningerne, fordi man ønsker, at alting skal være billigere. Hvis du ønsker at gøre alting billigere, hvordan vil du så løse arbejdsløshedsproblemerne og fattigdommen? Det kan du ikke«.

»Tag skifergas. Ja, det sænker omkostningerne, men det skaber ingen ekstra værdi«.

»Man har valgt logikken med at skære omkostninger og mennesker som kernelogikken for den globale konkurrence. Hvis man gør det, må man forberede sig på 30-40 procent arbejdsløshed, fordi man vil få vækst i økonomien uden jobs«.

»Denne besættelse af vækst er ynkelig. Alle problemer vil blive løst, hvis vi har vækst. Nej! Vi har givet multinationale firmaer total frihed til at undgå at betale skat – prøv at gøre det som enkeltperson – de betaler ikke skat, de opererer globalt, de skaber ikke arbejdspladser, de skærer jobs væk. Hvordan vil vi så håndtere sociale spørgsmål, miljøspørgsmål, terrorisme, social sammenhængskraft, fødevaresikkerhed? Det kan vi ikke!«.

Så der bør ikke være multinationale virksomheder?

»Jeg er godt klar over, at hvis man skal lave en bil, kræver det en masse kapital, og man er nødt til at være meget effektiv. Jeg er klar over, at der er sektorer, hvor det at have en serie globale spillere kan være meget gunstigt. Men jeg taler om 90 procent af de grundlæggende ting, vi har brug for i vores tilværelse: vand, mad, bolig, sundhedstjeneste, energi – det bør være lokalt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Billigere brød til de fattige

Günter Pauli står i spidsen for tænketanken Zeri (Zero Emissions Research Initiative), som han stiftede i 1994 med støtte fra den japanske regering og FN-universitetet i Tokyo. Tænketanken er et netværk, der kan trække på omkring 3.000 forskere verden over. Desuden er der selvfinansierende kontorer i 34 lande.

Dertil kommer Blue Economy Movement, hvis mål er at skabe 100 millioner arbejdspladser gennem 100 innovationer 2010-20. Foreløbig er det blevet til 188 projekter i 40 lande.

»Lad mig give dig et eksempel på, hvordan vi arbejder«, siger Günter Pauli og begynder at forklare, hvordan én brødfabrikant har været altdominerende i Sydafrika, hvor den sælger brød til 1 euro – 7,50 kr. – stykket.

»Hvis du har et lokalsamfund med 8.000 familier, er det 20.000 brød om dagen – det er 20.000 euro. Gang det med 365 – vi taler om millioner af euro. Og det er penge, som forlader det samfund. Vores nuværende økonomiske model er ikke i stand til at løfte disse mennesker ud af fattigdom. Vores forslag er at etablere 6.000 bagerier, som straks vil betyde 12-18.000 jobs. Det er massiv jobskabelse«.

Forslaget mødte den indvending, at der nogle steder ikke ville være strøm til ovnene. Så skulle der etableres en lokal strømforsyning. Af forskellige årsager ville det blive jævnstrøm, hvilket krævede en særlig type ovne.

»De ovne får vi så produceret lokalt – og tilføjer endnu 1.000 jobs. Og vi erstatter det sukker, man hidtil har tilsat brødet, med vitaminer fra frugtkerner og -skræl, som vi får fra lokale frugtjuiceproducenter, tørrer, maler og blander i brødet. Nu har vi et velsmagende og meget nærende brød – som er 25 procent billigere end det industrielt fremstillede brød. Det er vores forretningsmodel – vi kan producere bedre og billigere«, siger Günter Pauli.

De første 60 bagerier er i gang. Opgaven med at designe ovnene blev kastet ud i Zeri’s videnskabelige netværk og løst i et samarbejde mellem et tysk og et hollandsk team, som fik en uge til det.

Papir af stenaffald fra minerne

Et af de projekter, Günter Pauli har arbejdet med i længst tid, handler om at bruge kaffeaffald til at dyrke svampe i. Det kan ske i alle led – hos kaffedyrkerne eller hjemme hos den enkelte forbruger, hvis vedkommende ellers drikker tilstrækkelig meget kaffe. Konceptet anvendes kommercielt i en række lande over hele verden.

»Det må lige være noget for jer i Danmark. I drikker jo meget kaffe«, siger han.

Når det gælder de 100 millioner arbejdspladser inden 2020, er der langt igen. Foreløbig er det kun blevet til 3 millioner. Men Günter Pauli mener, at hans projekt er på vej mod et nyt niveau.

Han henviser til et nyt projekt om udnyttelse af affald fra minedrift, det vil sige bortsprængt klippe, til papirfremstilling. Stenaffaldet knuses til ultrafint støv, mineralerne fjernes, og når støvet blandes med 20 procent PE-plast, kan det bruges til papir. Ifølge Günter Pauli er der nu aftale med to kinesiske firmaer om en investering på 1 milliard dollars – cirka 6 milliarder kroner – i en stenpapirfabrik i Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det vil brede sig, for det giver ingen mening at fælde træer for at fremstille papir, når man kan bruge affald fra miner. Men pointen her er, at det er det største projekt hidtil. For fem år siden havde jeg ingen anelse om, at vi nogensinde ville blive involveret i noget af den størrelse. Det er for mig den nye fase i vores arbejde: Vi kan være mere ambitiøse. Og det indebærer naturligvis risiko«.

»Vores drivkraft er fortsat at løfte mennesker ud af fattigdom, at skabe værdi ud af det, man har. Og at få det til at ske meget hurtigt«.

Der er nemlig ingen god grund til, at ting tager tid. Når noget går langsomt, er det, fordi vi finder os i bureaukratiet, mener Günter Pauli. Og fordi vi er for nervøse for, at det kan gå galt.

»Jeg er glad, når folk begynder at tale om cirkulær økonomi. Men mit spørgsmål er altid: Kunne I være mere ambitiøse? Kunne I være meget mere ambitiøse? For det, vi gør nu med cirkulær økonomi, vil ikke løse problemerne, ikke skabe de millioner af jobs, som vi har brug for. Innovation sker kun, hvis man tager risici. Og det er vi så uvillige til i Europa. Det er for mig at se Europas største problem«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden