Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
ressourceøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvem skal slukke for oliehanen?

Britiske forskere har beregnet, hvor meget kul, gas og olie, der skal blive i jorden, hvis den globale opvarmning skal holdes under 2 grader.

ressourceøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stort set alle lande støtter målet om at holde den globale opvarmning under 2 grader. Det kan kun lade sig gøre, hvis to tredjedele af de kendte reserver af kul, naturgas og olie forbliver i jorden.

Hvis de i stedet udvindes og brændes af til energiformål, vil de nemlig udlede så meget CO2, at temperaturen vil stige meget mere.

Nu har to britiske forskere ved hjælp af modeller beregnet, hvor stor en del af henholdsvis kul-, gas- og oliereserverne, der skal blive i jorden, hvis man skal have den bedste chance for at nå 2-graders målet.

Resultatet, der for nylig er offentliggjort i tidsskriftet Nature, er, at en tredjedel af de kendte oliereserver, halvdelen af gasreserverne og 82 procent af kulreserverne ikke må udnyttes og brændes af.

»Vi vil gerne belyse den selvmodsigelse, der er mellem de erklærede politiske hensigter fra alle politikere om at holde sig under 2 grader – og udviklingen i den virkelige verden, hvor alle politikere gerne vil udvikle deres egne reserver og nye ressourcer. De to ting udelukker hinanden, og det er det, vores forskning sætter fokus på«, siger den ene af de to forskere, Christophe McGlade fra Institute for Sustainable Resources ved University College London.

Vanskeligt at erstatte olie

At det ikke bare er to tredjedele af hver af de tre brændselstyper kul, gas og olie, der skal blive i jorden, afspejler blandt andet, at kul er nemt at erstatte i elproduktionen og derfor relativt hurtigt kan udfases, hvorimod det er vanskeligt at erstatte olie i transportsektoren.

De anvendte modeller er gået ud fra den forventede efterspørgsel efter energi på lang sigt. Den er beregnet på basis af den forventede produktion af for eksempel stål, det forventede antal biler, det forventede behov for opvarmning osv. Derefter vurderer modellen, hvordan energibehovet kan dækkes billigst muligt, når udslippet af drivhusgasser ikke må være højere, end at der vil være mindst 60 procents chance for, at den globale middeltemperatur ikke stiger med mere end 2 grader, forklarer Christophe McGlade.

De to forskere har ikke alene set på den optimale fordeling mellem de forskellige typer af fossilt brændstof. De har også beregnet, hvor det vil være samfundsøkonomisk mest fordelagtigt at udvinde den kul, gas og olie, som trods alt kan bruges.

Arktis får lov at være i fred

Det betyder generelt nej til olie og gas fra Arktis, nej til olie fra tjæresand, nej til skiferolie og næsten nej til ny skifergas – kilder, som er dyre at indvinde og i dag kun er udviklet i meget begrænset omfang eller slet ikke.

Men det betyder også, at nogle regioner kan ’få lov’ til at udvinde en langt større andel af deres uudnyttede reserver end andre.

For eksempel skal USA lade blot 6-9 procent af sin olie og 4-6 procent af sine gasreserver blive i jorden, mens det fattige kontinent Afrika skal lade op til 26 procent af sin olie og over 30 procent af gassen ligge. Målt i procent giver modellen også Europa lov til at udnytte en større procentdel af sin olie og gas end Afrika.

Da man bare tænkte, at det kun er en tredjedel af de fossile brændstofreserver, der måtte udnyttes, var det lettere at affærdige ideen og sige: Åh, så længe Kina lader noget af sit kul ligge i jorden, kan vi udvinde lidt mere olie

Dermed er banen kridtet op til et større slagsmål landene imellem. Og det er helt bevidst fra forskernes side, siger Christophe McGlade.

»Da man bare tænkte, at det kun er en tredjedel af de fossile brændstofreserver, der måtte udnyttes, var det lettere at affærdige ideen og sige: Åh, så længe Kina lader noget af sit kul ligge i jorden, kan vi udvinde lidt mere olie. Nu kommer vi med nogle håndgribelige tal for, hvem der skal lade hvad ligge i jorden ud fra den optimale vej til at blive under 2 grader. Så kan man spørge et land: Hvis olie, kul og gas skal blive i jorden for at give plads til, at du udvikler nye fossile ressourcer«, siger Christophe McGlade.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det spørgsmål må man stille politikerne så ofte som muligt, når de drøfter disse emner«, tilføjer han.

Hvis man for alvor begynder at bruge mulighederne for at indfange og lagre CO2 fra røgen fra for eksempel kulkraftværker og cementværker, bliver der plads til at udnytte lidt flere af de fossile reserver, men det drejer sig kun om få procentpoint.

McGlade understreger, at modellerne alene er gået ud fra, hvad der vil være den billigste vej til at holde den globale opvarmning under 2 grader.

»Vi har ikke kigget på, hvad der er retfærdigt, og vi forventer på ingen måde, at dette bliver den eneste basis for beslutninger om, hvem der skal have lov at udvikle deres reserver. Man må for eksempel forvente, at en region, der skal lade meget mere ligge i jorden end andre, vil blive kompenseret på en eller anden måde«.

En rent økonomisk tilgang til udviklingen vil næppe blive accepteret af udviklingslandene. Mens Kinas og andre vækstøkonomiers CO2-udslip er blevet større og større, er diskussionen om det historiske ansvar for klimaproblemerne yderst levende ved FN’s klimaforhandlinger.

Udviklingslandene mener, at de rige lande skal bøde for, at de svinede uhæmmet med energien, mens de industrialiserede udbyggede deres økonomier og blev rige.

De vil næppe finde det rimeligt, hvis de skal være mere tilbageholdende med at udnytte deres egne reserver af fossile brændstoffer, end rigere regioner i verden skal.

Nordsøeventyret klinger af

Men også de rige lande står over for svære valg. Når det gælder de fossile brændstoffer under Nordsøen, skal omkring 20 procent af oliereserverne og 6-11 procent af gasreserverne blive liggende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig kan landene godt droppe al yderligere efterforskning. Der er ikke plads til at brænde mere olie og gas fra Nordsøen, hvis 2-graders målet skal holde.

»Folk er klar over, at vi er nødt til at lade nogle fossile brændstoffer blive i jorden. Når du begynder at se mere samlet på det, kan man se, at det vil have en enorm virkning. Vi bliver virkelig nødt til at overveje nogle af disse store konsekvenser. Vores forskning kan bidrage til den samtale«, siger Christophe McGlade.

Han håber, at nogle af de spørgsmål, som rejses i artiklen i Nature, vil blive taget op, når alverdens lande i slutningen af året samles til klimamøde i Paris for at indgå en ny international klimaaftale, der skal forpligte alle lande.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden