Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ressourceøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt renseanlæg gør spildevand fra Herlev Hospital drikkeligt

Et nyt renseanlæg fjerner alle medicinrester og andre problematiske stoffer fra hospitalets spildevand.

ressourceøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De kagefadsstore, hvide keramikskiver er en halv centimeter tykke og angiveligt fulde af huller. Flere tusinde huller, faktisk. Som man meget svagt kan ane som et mønster af lidt grålige linjer, hvis man kigger rigtig godt efter – og ved, at de er der.

Keramikskiverne er filtre, og de udgør en central del af renseanlægget på Herlev Hospital.

Når spildevandet presses igennem de mikroskopiske huller i keramikfiltrene, fjernes alt, der er større end 200 nanometer (0,0002 millimeter) fra vandet.

Men det er faktisk ikke det virkeligt innovative ved det nye renseanlæg, siger projektingeniør Jess Krarup fra Herlev Hospital. Det, der gør renseanlægget til noget særligt, er efterbehandlingen af spildevandet med ozon, ultraviolet bestråling og granuleret aktivt kul.

»Det er her, medicinresterne forsvinder«, forklarer Jess Krarup ved siden af de runde, lodrette ståltanke, hvor efterbehandlingen foregår.

Derfra ledes vandet ned i afløbet. Og videre til det fælleskommunale rensningsanlæg i Avedøre – selv om det er så rent, at man godt kan drikke det. Hvilket Jess Krarup dog ikke vil anbefale.

»Jeg er blevet provokeret til at drikke det et par gange, men det er altså ikke drikkevand«, siger han. Vandet kan derimod bruges i for eksempel hospitalets køleanlæg.

Ingen krav til hospitaler

Renseanlægget, der er udviklet af Grundfos Biobooster og DHI, har gjort Herlev Hospital i stand til, som det første i landet, at fjerne medicinrester fra sit spildevand. Mange medicinrester nedbrydes ikke ved almindelig spildevandsbehandling, og en række stoffer, ikke mindst antibiotika, er problematiske at få ud i vandmiljøet.

I dag er der ikke krav til hospitalerne om at rense deres spildevand for medicinrester, blandt andet fordi man har manglet teknologi til at gøre det. Men flere kommuner i hovedstadsområdet er ifølge Ingeniøren på vej med krav. Samtidig planlægger 10 ud af de 14 største af de sygehusbyggerier, der er i gang i disse år, at rense deres spildevand ud over de gældende krav.

Udfordringen er, at den økonomiske ramme for byggerierne er lagt helt fast på forhånd af det statslige udvalg, der udarbejdede den overordnede plan for blandt andet super sygehusene. Regionerne må ikke gå ud over rammen, heller ikke for at finansiere tiltag, der ellers giver økonomisk mening, siger Jens Stenbæk (V), formand for Region Sjælland og for udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde.

»Derfor kæmper man i de forskellige byggeprojekter for at få gjort plads til projekter, som tilgodeser flere formål på en gang. Som ekstra spildevandsrensning, der både er rigtig godt for miljøet, giver en bedre driftsøkonomi og samtidig et godt hjemmemarked for nogle virksomheder, som kan udvikle ny teknologi«, siger Jens Stenbæk.

Byggerierne er ikke lige langt fremme, så flere af dem afventer resultaterne fra det nye renseanlæg i Herlev og et forsøg, som er i gang på det nye supersygehus i Skejby ved Aarhus.

Her er tale om et pilotprojekt, hvor en teknologi udviklet af Krüger A/S testes dels på hospitalet, dels ved at blive koblet på et kommunalt renseanlæg, fortæller projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vores tese er, at man får meget mere miljø for pengene ved at koble det op på det kommunale renseanlæg end ved at bruge det alene på hospitalet. Det meste medicinudskilning sker jo i folks hjem«, siger Frank Skriver Mikkelsen. Resultatet af pilotprojektet vil være klar ved omkring årsskiftet 2016-17.

I testfase

På Herlev Hospital blev det nye renseanlæg taget fuldt i brug i september sidste år. Det er blevet bygget som det allerførste led i udbygningen af hospitalet, et projekt til 2,25 milliarder kroner, som blandt andet omfatter et Kvinde-Barn Center og et Akuthus. Resten af udbygningen er i udbud og ventes at være færdig i slutningen af 2018.

Renseanlægget er nu inde i en test- og dokumentationsfase, som Jess Krarup håber vil munde ud i, at hospitalet kan få lov til at lede det rensede spildevand direkte ud i det nærliggende vandløb Kagså i stedet for at sende det på en overflødig tur gennem det kommunale renseanlæg.

Dermed vil hospitalet kunne spare nogle af de 4,5 millioner kroner, som det hvert år betaler for vand og spildevandsrensning. Driftsomkostningerne ved anlægget på hospitalet er væsentlig lavere end prisen for at sende spildevandet til det kommunale anlæg.

Anlægget er helt lukket, og det ganske svage lugt, man denne formiddag kan spore i anlæggets hus med de mange stålrør og -tanke, skyldes alene, at anlægget står åbent, fordi nogle filtre skulle skiftes, fortæller Jess Krarup.

Det slam, der kommer ud af den første, mekaniske filtrering, hvor alt over 1,5 millimeter udskilles, bliver opsamlet i store plastikposer og sendt til Vestforbrænding. Slammet fra de keramiske filtre tørres, før det også sendt ryger til Vestforbrænding. Anlægget omfatter også biologisk behandling af spildevandet.

Den avancerede rensning tiltrækker stor interesse, også fra udlandet. Der har blandt andet været journalister og politikere fra Malaysia, Kina, Singapore, Japan, Indonesien og Sydkorea på besøg i den lave bygning på hjørnet af Turkisvej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Renseanlægget er bygget som et offentligt-privat innovationsprojekt, OPI, med tilskud fra blandt andet Markedsmodningsfonden. Grundfos har selv finansieret en del af det for at få teknologien afprøvet i fuld skala.

»Vores forventning er, at vi vil få en masse ordrer. Vi mener, at decentral spildevandsrensning er det, man skal satse på i fremtiden på for eksempel hospitaler og kemiske fabrikker. Så man ikke skal have alt spildevand igennem alle de dyre teknologier«, siger Bent Gadgaard, der er direktør for Grundfos Biobooster.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden