Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

whistleblower. Det er med arbejdslivet som indsats, hvis ansatte gør brug af en ny dansk whistleblowerordning.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

whistleblower. Det er med arbejdslivet som indsats, hvis ansatte gør brug af en ny dansk whistleblowerordning.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny sladrelov skræmmer bankfolk

Fra årsskiftet kan ansatte i bankerne anonymt tippe Finanstilsynet, hvis de har en mistanke om uregelmæssigheder i bankens drift. Men ordningen kan koste de ansatte dyrt, mener Finansforbundet.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er med arbejdslivet og privatøkonomien som indsats, hvis ansatte i banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber gør brug af en ny dansk whistleblowerordning.

Fra årsskiftet kan ansatte i alle landets finansvirksomheder anonymt kontakte Finanstilsynet, hvis de hører eller fornemmer, at deres bank er i krise.

Det er konsekvensen af EU’s såkaldte kapitalkravsdirektiv, der forpligter EU-landene til at indrette finansielle sladretjenester.

LÆS OGSÅ

Men den danske model kan være farlig for de ansatte, mener deres fagforening, Finansforbundet.

Hvis medarbejderne efterfølgende bliver afsløret, degraderet, chikaneret, forflyttet eller fyret af ledelsen, kan de højst få en økonomisk godtgørelse på seks-ni måneders løn.

Og det forudsætter – vel at mærke – at medarbejderne selv kan bevise sammenhængen mellem anmeldelsen til Finanstilsynet og den efterfølgende sanktion.

Bevisbyden skal vendes om
»Det betyder jo i værste fald, at der ikke er nogen medarbejdere, der tør bruge ordningen. En ordning, alle er enige om kan hjælpe myndighederne med at afværge nye finansielle kriser og kollaps«, siger næstformand Michael Budolfsen.

Står det til ham skal det koste finansvirksomhederne mindst to års løn i godtgørelse, hvis de krænker de medarbejdere, der går til Finanstilsynet med deres mistanker.

Medarbejdere har jo ikke en jordisk chance for at løfte bevisbyrden

Og så bør bevisbyrden vendes om, så det er arbejdsgiveren, der har pligten til at bevise, at der ikke er tale om forfølgelse eller usaglig fyring: »Medarbejdere har jo ikke en jordisk chance for at løfte bevisbyrden«, siger Michael Budolfsen.

Huller i sikkerhedsnettet
Efter en længere høringsfase er det nu op til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) at fremlægge det endelige lovforslag for den danske model.

Først når lovforslaget fremsættes i Folketinget inden årets udgang, vil ministeren kommentere de spørgsmål, der er bragt op i høringsfasen, lyder det fra ministeriet.

Men der er tilsyneladende flere huller i sikkerhedsnettet.

Ifølge en af landets førende eksperter i whistleblowerordninger i den finansielle sektor, Michael Camphausen, advokat og projektforsker, ph.d. i bankret ved Københavns Universitet, er det stadig ikke gjort helt klart i lovudkastet, om medarbejderne er sikret fuld anonymitet.

»Lovudkastet opererer med begrebet 'fuld fortrolighed', men det er ikke helt afklaret, om fortrolighed er det samme som anonymitet, og i bekræftende fald om denne anonymitet gælder undervejs i hele processen. Vi mangler fortsat Finanstilsynets helt klare udmelding på dette punkt i lovbemærkningerne. For man må alt andet lige forvente, at hvis medarbejderne er usikre på, om de er sikret fuld anonymitet, så vil det ikke tilskynde til, at de blæser i fløjten«, siger Camphausen.

EU-regler forpligter
Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, har ikke noget ønske om at hæve godtgørelsen.

»Det har hele tiden været vores holdning, at den danske ordning skal lande så tæt på EU-direktivet som muligt. Og direktivet opererer hverken med omvendt bevisbyrde eller særlige godtgørelser«, siger kontorchef Helene V. Grønfeldt.



Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Finanstilsynet, der er med til at udarbejde ordningen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men tilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, har ikke lagt skjul på sine forventninger: »Bare det, at ordningen bliver formaliseret, kan have en effekt, og forhåbentlig vil det få flere ansatte til at kontakte os, hvis de mener, der er noget galt«, sagde Ulrik Nødgaard til Politiken sidste efterår.

Behov for whistleblowerordning

Michael Budolfsen er ikke et øjeblik i tvivl om, at mange medarbejdere bærer rundt på vigtig viden om den økonomiske sundhedstilstand i banken, realkreditinstituttet eller forsikringsselskabet.

Han peger på krakket i den nordjyske EBH Bank som et godt eksempel på behovet for en dansk whistleblowerordning.

Her forsøgte likviditetschefen flere gange at råbe ledelsen op, da banken havde sat tydelig kurs mod afgrunden. »Havde likviditetschefen haft mulighed for at kontakte Finanstilsynet, kunne det måske have afværget katastrofen«, siger Michael Budolfsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden