Sladretjeneste. Danske Bank har haft egen whistleblowerordning siden 2001.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Sladretjeneste. Danske Bank har haft egen whistleblowerordning siden 2001.

Virksomheder

Lego, Mærsk, Arla, ISS... : Vild vækst i virksomheders whistleblower-ordninger

Flere private og offentlige virksomheder etablerer sladretjenester, så ansatte kan udlevere mistanker om uregelmæssigheder og økonomisk kriminalitet.

Virksomheder

De er der alle sammen: Lego, A.P Møller – Mærsk, ISS, Coloplast, Arla Foods, Rambøll, Novozymes, Jyske Bank og Lundbech. En langstrakt række af virksomheder, der har søgt om og fået Datatilsynets godkendelse af en formaliseret ’sladretjeneste’, hvor medarbejderne helt anonymt kan komme af med deres mistanker om snyd og bedrag blandt kolleger og chefer.

Det, der for alvor startede med de børsnoterede selskaber tilbage i 2009, har siden bredt sig til både mellemstore virksomheder og kommuner. Og mange flere vil følge trop, lyder meldingen fra Søren Hornbæk Svendsen, partner i advokatfirmaet Horten, der har specialiseret sig i de omsiggribende whistleblowerordninger:

»Til at starte med var der mange virksomheder, der var imod og sagde: »Sådan en stikkerordning vil vi da ikke have«. Men så er flere og flere kommet til, ordningerne har fundet en form, og vores fornemmelse er ikke, at der er tale om nidkært stikkeri og sladder. Når disse ordninger bliver brugt, er der som regel en grund til det«, siger han.

Falske leverandører eller køleskab nummer 11 Hvor meget der bliver anmeldt af korruption og andre artigheder, holder virksomhederne klogelig for sig selv. Det er ikke god reklame. Men der er typisk godt gang i fløjteriet i de store virksomheder, fortæller Søren Hornbæk Svendsen:

Vores fornemmelse er ikke, at der er tale om nidkært stikkeri og sladder

»Det kan være et stort entreprenørfirma, der skal bestille ti køleskabe til de nye lejligheder ude på byggepladsen, men så bestiller man lige 11 og tager det ene med hjem. Det kan være firmaets rabataftale med Ford, hvor der skal bestilles fem nye varevogne, og hvor den kvikke indkøber lige køber en Ford Fiesta til sig selv og familien med den store firmarabat«.

»Eller det kan være den gode gammeldags form for underslæb i bogholderiet, hvor man kommer til at oprette en falsk leverandør i systemet, der så i virkeligheden viser sig at være medarbejderens kone«.

Søren Hornbæk Svendsen kan dog også fortælle om anmeldelser i den mindre alvorlige kategori:

»En kollega oplevede, at en kvindelig medarbejder anmeldte chefen, fordi han ikke ville danse til firmafesten«.

Ny finansiel sladretjeneste
Fra årsskiftet får de finansielle virksomheder pligt til både at indrette en intern sladretjeneste og en særlig ekstern whistleblowerordning, hvor medarbejderne kan henvende sig direkte til Finanstilsynet, hvis de har en mistanke om, at banken har kurs mod krise.

Men det foreløbige lovudkast bliver skudt ned af de bankansattes fagforening, Finansforbundet, der ikke er tilfreds med beskyttelsen af de medarbejdere, der går til Finanstilsynet med deres mistanker. Bliver medarbejderne senere afsløret, generet og fyret af ledelsen, kan de maksimalt opnå en erstatning på ni måneders løn. Og det kan kun lade sig gøre, hvis de selv kan bevise, at de blev chikaneret eller fyret, fordi de sladrede til Finanstilsynet.

»Det er simpelthen ikke tilstrækkeligt, hvis man beder folk om at sætte deres økonomiske velfærd på spil. I USA ville der givetvis være tale om enorme summer i godtgørelse«, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Men det er muligt at komme højere op med godtgørelsen, oplyser Søren Hornbæk Svendsen.

»Netop i den nye ordning er oplægget, at godtgørelsen skal beregnes på samme måde som de arbejdsretlige sager om forskelsbehandling. Og det giver faktisk dommerne en mulighed for at uddele større godtgørelser i spændet fra 3 til 18 måneders løn«, siger han.

Danske Bank har haft sladreordning i fire år

Siden 2009 har Danske Bank haft sin egen interne whistleblowerordning, hvor de ansatte kan anmelde oplysninger om alt fra økonomisk kriminalitet til oplysninger om vold og seksuelle overgreb. Hvor mange sager der er indberettet, er en velbevaret hemmelighed. Men for at sikre anonymiteten i ordningen har medarbejdere mulighed for at rapportere ind via koncernens intranet eller via en anonym telefon-hotline til koncernens interne revisionschef eller chefjurist. Den ordning er netop suppleret med en indberetningsordning via et eksternt firma. »Det er helt afgørende, at de ansatte kan have tillid til, at deres indrapporteringer behandles anonymt. Og det bliver nøjagtig samme principper i vores nye ordning, hvor medarbejderne så bare får mulighed for at gå via en eksternt hostet løsning for at skabe yderligere tryghed for dem«, siger bankens revisionschef, Jens Peter Thomassen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden