stort. Grønland håber, at minedriften kan skaffe mange penge og arbejdspladser, og hvis aftalen om den hidtil største jernmine ender med at blive virkelighed, vil der blive udløst 3.500 nye arbejdspladser alene i anlægsfasen af minen.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

stort. Grønland håber, at minedriften kan skaffe mange penge og arbejdspladser, og hvis aftalen om den hidtil største jernmine ender med at blive virkelighed, vil der blive udløst 3.500 nye arbejdspladser alene i anlægsfasen af minen.

Virksomheder

Grønland indgår aftale om den hidtil største mine

Britisk selskab får lov til at etablere kæmpe jernmine i Grønland.

Virksomheder

Grønlands regering har underskrevet en tilladelse til mineselskabet London Mining, der giver selskabet lov til at bygge landets hidtil største mine.

Den længe ventede tilladelse giver London Mining mulighed for nu at gå ud på verdensmarkedet og rejse penge til investeringen på anslået 14 lokal tid milliarder kroner. Hvis det lykkes, kan den enorme mine - der forventes at give 3.000 arbejdspladser alene i anlægsfasen - stå klar i løbet af 18 måneder.

Behov for import at tusindvis kinesiske arbejdere Projektet er et af de mest omdiskuterede i Grønland, fordi det vil være nødvendigt at importere store mængder arbejdskraft. London Mining har selv vurderet, at de mest sandsynlige investorer skal findes i Kina, og at projektet kun kan lykkes, hvis man må importere for eksempel nogle tusind kinesiske arbejdere til løn- og arbejdsforhold, der ligger under grønlandske standarder. Det har fået flere grønlandske og danske fagforeninger til at kritisere Grønland for social dumping.

STOR GRAFIK

Dermed er mineprojektet blevet næsten lige så politisk sprængfarligt som spørgsmålet om Grønlands uran. Og tilladelsen til London Mining kommer samtidig med, at landet skal diskutere uranudvinding fra et andet mineprojekt, Kvanefjeld i Grønland.

Urandebatten fik sent i går aftes landets selvstyreformand til at smide det lille protestparti Partii Inuit ud af regeringskoalitionen, fordi Partii Inuit ikke vil være med til udvinding af uran. Derimod vil Partii Inuit stadig gerne støtte jernminen i Nuuk.

Hvis jernminen bliver bygget, kommer den til at ligge ved Isua 150 kilometer nordøst fra Nuuk.

I forbindelse med offentliggørelsen af aftalen mellem London Mining og selvstyret bliver der holdt en ceremoni, hvor repræsentanter fra London Mining og den grønlandske regering, Naalakkersuisut, vil være til stede og underskrive aftalen.

Udvindingstilladelsen har været ventet i flere måneder. Den var så vigtig for den regeringskoalition, der blev valgt i marts, at den direkte blev skrevet ind regeringens dagsorden. Regeringen lovede dengang et svar på London Minings ansøgning i løbet af 100 dage, altså senest ved udgangen af juli.

Det har ikke siden været muligt at få oplyst, hvorfor det tog tre måneder mere at udstede tilladelsen.

Miljøorganisation er skeptisk over for projektet

Miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden er skeptisk over for, hvordan projektet skal gennemføres. Den danske generalsekretær, Gitte Seeberg, vil gerne se hele ordlyden i den udvindingstilladelse, der er givet.

Jeg håber virkelig, at man fra den grønlandske regering har solgt sig selv dyrt, så London Mining lever op til nogle langt skrappere krav, end de oprindeligt ville have gjort

»Jeg håber virkelig, at man fra den grønlandske regering har solgt sig selv dyrt, så London Mining lever op til nogle langt skrappere krav, end de oprindeligt ville have gjort. Vi har fra WWF’s side påpeget en stribe miljøproblematikker ved projektet, som går ud over fiskerne og fangerne og den natur, som Grønland i dag stadig lever af. Det skulle der gerne være rettet op på«, siger Gitte Seeberg.

WWF har blandt andet kritiseret, at London Mining i sine projektbeskrivelser vil bruge dieselkraft til at drive minen, selv om den skal anlægges et sted, hvor man kunne bruge vandkraft i stor skala. Desuden frygter WWF for forurening af fjorden. Men hun understreger, at hun støtter Grønlands ønske om at udvinde råstoffer.

»Det afgørende er – ud over at udviklingen bliver bæredygtig – at politikerne i Grønland hele tiden arbejder på at sikre, at man får så meget som muligt ud af minedriften. Det gælder både økonomisk – hvad end der er tale om royalty eller selskabsskat – men også i forhold til opkvalificering og uddannelse af arbejdskraft og indtægter til lokale virksomheder«, siger Gitte Seeberg.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce