Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

POLSTRING. Kraka mener ikke, at danskerne kan være sikre på, at de største banker er blevet mere sikre.
Foto: Jens Dresling

POLSTRING. Kraka mener ikke, at danskerne kan være sikre på, at de største banker er blevet mere sikre.

Virksomheder

Tænketank advarer: Det er svært at gennemskue, om storbanker er sikre

Ny aftale om bedre polstring af banker øger risiko for nye problemer i sektoren.

Virksomheder

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) var klar i mælet og yderst positiv, da han tidligere på måneden præsenterede Sifi-aftalen, der skal polstre de danske banker – og især de største og systemisk vigtige af slagsen – de såkaldte Sifi’ere – så de kan klare en ny finanskrise.

»Jeg er meget tilfreds med, at vi indfører de skrappeste krav til bankerne og særligt til Sifi’erne nogensinde, siden vi fik Baselsystemet. Det er helt centralt, at vi får styrket bankernes robusthed, så vi kan modstå fremtidige kriser«, lød det fra ministeren.

Men knap er blækket på aftalen tørt, før der bliver sat spørgsmålstegn ved, hvor meget mere sikker den danske finanssektor er blevet.

LÆS OGSÅ

Det sker i et nyt notat udarbejdet af tænketanken Krakas finanskrisekommission, hvis styregruppe blandt andet tæller de to tidligere overvismænd og professorer i økonomi Peter Birch Sørensen og Torben M. Andersen.

»Vi konstaterer, at den politiske aftale ikke når helt så langt, som der var blevet lagt op til af Sifi-udvalget. Når kravene til de største og vigtigste banker ikke er helt så vidtgående, er sandsynligheden for problemer større«, siger Torben M. Andersen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mindre på kistebunden
Af Krakas notat fremgår det, at kravene til ekstra polstring af Sifi'erne er rundt regnet halvt så store, som foreslået af Sifi-udvalget med CBS-professor Michael Møller i spidsen.

Ud over basiskapitalen på 8 procent af de risikovægtede poster – som er de dele af bankernes og realkreditinstitutternes forretning, hvor der enten er en kredit- eller markedsrisiko – så skal Sifi'erne have en yderligere buffer på mellem 2,5 og 5 procent. Det foreslog Michael Møller-udvalget.

LÆS MERE

Men i den politiske aftale, der blev indgået mellem alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten, er Sifi'erne kun påkrævet en ekstra polstring på mellem 1 og 3 procent ud over basiskapitalen.

Sagt meget forsimplet behøver Sifi'erne – der udgøres af Danske Bank, Nykredit, Nordea Danmark, Jyske Bank, Sydbank, BRFkredit og DLR Kredit – altså ikke gemme helt så meget på kistebunden til usikre tider.

Af Krakas notat fremgår det dog også, at de store banker kan blive mødt med yderligere krav til en krisehåndteringsbuffer, når der er klarhed om de fælles EU-regler på området. Svært gennemskuelige opgørelser


Et lige så stort og mindst lige så kompliceret problem er ifølge Kraka, at Sifi'erne bruger andre opgørelsesmetoder end resten af finanssektoren i Danmark, nemlig de såkaldte interne (IRB) modeller, som der blev åbnet op for i 2007.

Det betyder, at det er svært at gennemskue, hvor godt polstrede bankerne og realkreditinstitutterne egentlig er til at modstå en ny finanskrise.

»Det er nogle ret så komplicerede og ugennemsigtige opgørelsesmetoder, som bankerne får lov til at bruge. Det giver en større usikkerhed«, siger professor Torben M. Andersen og tilføjer:

»Det er ikke helt oplagt, at de nye krav til Sifi'erne er væsentlig strammere, end de har været historisk«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dermed lægger Torben M. Andersen sig på linje med blandt andre ratingbureauerne Moody's og Standard & Poor's, der begge har sat spørgsmålstegn ved, hvor stor betydning Sifi-aftalen egentlig har for de vigtigste danske banker.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har imidlertid ikke så meget tilovers for kritikken. Først og fremmest mener han, at Kraka gør fejl, når de sammenligner de politiske krav til Sifi'erne med ekspertudvalgets anbefalinger.

Henrik Sass Larsen fremhæver, at der allerede på side 2 i den politiske aftale står, at reglerne om en krisehåndteringsbuffer vil blive fastlagt, når der er afklaring om de fælles EU-regler på området. Det glemmes i Krakas sammenligninger af den politiske aftale og Sifi-udvalgets anbefalinger, lyder det fra ministeren.

»Korrigerer du for den fejl, som Kraka har lavet, så rammer vi stort set de krav, som ekspertudvalget anbefalede«, siger Henrik Sass Larsen.

I Kraka køber de dog ikke den præmis. Her mener man, at det er uklart, hvad der kommer ud af EU-forhandlingerne. Og hvis der i forligskredsen var et ønske om at arbejde for det højere krav i EU-forhandlingerne, så ville det vel stå i aftalen – og det gør det nu engang ikke, lyder det fra tænketanken. Finanstilsynet holder øje

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen er heller ikke så bekymret for Sifi'ernes brug af interne modeller, som Kraka er. Finanstilsynet skal nemlig godkende bankernes beregningsmodeller og føre tilsyn med, at de er retvisende. Overordnet set mener han derfor også, at der politisk er gjort, »hvad man kan for at sikre, at danskerne kan sove trygt om natten«. Finanssektorens brancheforening, Finansrådet, har ikke ønsket at kommentere kritikken fra Kraka, men henviser til, at de tidligere har givet udtryk for, at der politisk var fundet »en god balance mellem at sikre finansiel stabilitet på den ene side og skabe vækst og beskæftigelse på den anden side«. Samtidig glæder man sig over, at der er tale om en bred politisk aftale. Nationalbanken ønsker ikke at tage del i ny debat om Sifi-aftalen. I en kortfattet mail skriver underdirektør i Nationalbanken Karsten Biltoft. »Vi er tilfredse med, at der er kommet en aftale, som ligger forholdsvis tæt op ad Sifi-udvalgets anbefalinger«.








Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce