Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ENERGISK. En af Dongs kommende ejere, den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, fik under finanskrisen en stor bøde af det amerikanske finanstilsyn for at have misinformeret investorerne. Her topchefen Lloyd Blankfein.
Foto: Mark Lennihan/AP

ENERGISK. En af Dongs kommende ejere, den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, fik under finanskrisen en stor bøde af det amerikanske finanstilsyn for at have misinformeret investorerne. Her topchefen Lloyd Blankfein.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dongs nye ejer var en af finanskrisens skurke

Investeringsbanken Goldman Sachs vil overtage en femtedel af den danske energikoncern.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kontroversiel spiller fra Wall Street gør snart sit indtog i den danske energisektor.

Det sker, når en række fonde administreret af den store amerikanske investeringsbank Goldman Sachs efter planen køber 19 procent af det statsejede energiselskab Dong inden nytår.

Som Dongs netop offentliggjorte regnskab viser, går det fremad for især vindenergien.

Vampyrblæksprutten Men Dong har akut brug for penge til sin strategi om bl.a. flere havvindmølleparker - og det projekt tror Goldman Sachs så meget på, at de køber sig ind med 8 milliarder kroner og plads i bestyrelsen.

Historien viser da også, at hvis der er noget, den 144 år gamle finansielle mastodont med stærke bånd til den amerikanske regering og centralbanker har næse for, så er det at tjene penge.

Men profitten kommer før etikken, hævder kritikerne, der har skaffet Goldman Sachs det lidet flatterende øgenavn 'Vampurblæksprutten' i offentligheden: Et stort monster, der suger sig fast til offeret og tømmer det for blod.

Svigerfars firma
Der har været flere skandaler om bl.a. dårlig eller mangelfuld rådgivning og insiderhandel, siden den indvandrede tysker Marcus Goldman stiftede selskabet i New York i 1869 og senere udvidede med blandt andre sin svigersøn Samuel Sachs.

FAKTA

I begyndelsen syslede de med at hjælpe andre firmaer med at komme på børsen, men udviklede sig senere til også at beskæftige sig med fusioner og opkøb, værdipapirhandel, formuepleje og andre former for økonomisk rådgivning - bl.a. til de tidligere statsejede selskaber, der i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud blev privatiseret.

Spekulerede i boligkrak
Men den almindelige amerikaner fik for alvor øjnene op for visse af Goldman Sachs arbejdsmetoder, da det kom frem, at selskabet under finanskrisen tjente styrtende på at sælge et uigennemskueligt investeringsprodukt, der kostede kunderne milliarder af dollar og førte til flere konkurser.

Der var tale om en slags pakker af høj-risikable boliglån, de såkaldte subprime-lån, som Goldman Sachs i stor stil afsatte til bl.a. institutionelle investorer i Europa. Samtidig med, at Goldman Sachs selv spekulerede i, at det amerikanske boligmarked ville falde sammen.

Skandalen førte til, at en senatskomité undersøgte investeringsmetoderne, men Goldman Sachs afviste at have gjort noget ulovligt.

En lektie
I juli 2010 fik selskabet dog den største bøde i amerikansk børshistorie af Finanstilsynet (SEC) for at have 'misinformeret kunderne om et investeringsprodukt' - og disse ord med på vejen af Finanstilsynets chef Robert Khuzami:

»Det er en lektie til Wall Street i, at ingen produkter er så komplekse og ingen investorer så sofistikerede, at man kan undgå at betale en høj pris, hvis man forbryder sig mod fundamentale principper om fair handler og ærlig behandling«.

Bøden lød på 550 millioner dollar, cirka 3 milliarder kroner. Det svarer nogenlunde til en uges omsætning for Goldman Sachs, konstaterede Financial Times dengang.

Offentlig opsigelse
Samtidig rullede diskussionerne om det rimelige i, at en investeringsbank, der under finanskrisen blev støttet med 10 milliarder dollar af staten (penge, som i dag er betalt tilbage), udbetalte bonusser i størrelsesordenen 1 million dollar per person til 1.000 udvalgte medarbejdere.

LÆS ARTIKEL

Og sidste år sagde en højtplaceret leder, Greg Smith, offentligt op med et læserbrev i New York Times, hvor han bekendtgjorde, at han ikke længere kunne arbejde for et selskab, der hellere vil tjene penge end varetage kundernes interesser.

Goldman Sachs svar var, at de kun har succes, hvis kunderne har succes.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anerkendt investor
I København er finansminister Bjarne Corydon (S) glad for aftalen om, at den amerikanske investor skyder penge i Dong. Det samme gør ATP og PFA Pension, dog kun med tilsammen 2 milliarder kroner.

»Det her viser tydeligt, at både danske og internationalt anerkendte investorer har tiltro til Dong Energys strategi«, sagde han i begyndelsen af oktober og tilføjede, at de nye aktionærer vil bidrage positivt til værdiskabelsen, også til gavn for staten.

Langt mere skeptisk er Enhedslisten, hvis energiordfører Per Clausen mener, at politikerne med salget til Goldman Sachs ikke længere kan føre energipolitik ud i livet gennem Dong:

»Jagten på profit bliver det eneste afgørende, ellers ville sådan en bank ikke investere i Dong«.

I Danmark i forvejen

Goldman Sachs er i forvejen medarbejder af den danske servicekoncern ISS.

Banken har knap 32.000 medarbejder på verdensplan og omsatte i de 9 første måneder af 2013 for 25 milliarder dollar.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden