Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jyske Bank melder DR til politiet

Banken klager over, at ansatte er filmet med skjult kamera.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jyske Bank indgiver politianmeldelse mod DR for at have lavet optagelser med skjult kamera i forbindelse med en dokumentar, der sendes i aften. Anmeldelsen er et par uger gammel, men kommer først frem nu.

»Det er Jyske Bank i Schweiz, der er forurettet, og det er derfor dem, der har indgivet politianmeldelsen. Anmeldelsen er sket i Schweiz, fordi det er der, langt de fleste optagelser er sket«, siger Peter Stig Hansen, juridisk direktør i Jyske Bank til Politiken.

At lave optagelser med skjult kamera er ifølge banken en kriminel handling i Schweiz. Derfor har de berørte medarbejdere og Jyske Bank (Schweiz) indgivet politianmeldelse mod de ansvarlige i DR.

Bankrådgivers plan: Flyt og opret selskab i Gibraltar

I udsendelsen 'I Skattely', der bliver sendt på DR1 i aften kl. 20.40, bliver banken, der er Danmarks tredjestørste, udstillet som værende parat til at hjælpe danskere med at skjule formuer for skattemyndighederne.

Det indtryk står tilbage af optagelser med skjult kamera, som afslører, hvordan Jyske Bank i Schweiz foreslår en plan, som indebærer, at en dansker skal flytte til England, etablere selskab i Gibraltar og bankkonto i Schweiz for at eliminere skatten af kommende millionindtægter. Gennem mere end en måned lykkedes det DR at snyde Jyske Bank til at tro, at journalisterne i udsendelsen var erhvervsfolk.

Jyske Bank udsendte tidligere i dag en pressemeddelelse, hvor de afviste alle anklager. De mener, at DR manipulerer med deres optagelser og får det til at se mistænkeligt ud i få af mange møder med Jyske Bank, de viser i udsendelsen.

Vi bryder os ikke om, at Danmarks Radio laver det, der i princippet er fiktion - vi kan også kalde det en løgnhistorie - hvor de optager vores medarbejdere i 11 timer

»Vi bryder os ikke om, at Danmarks Radio laver det, der i princippet er fiktion - vi kan også kalde det en løgnhistorie - hvor de optager vores medarbejdere i 11 timer«, siger Peter Stig Hansen.

Tidligere i dag skrev I i en pressemeddelelse, at der ikke er noget ulovligt i det, jeres medarbejdere siger i udsendelsen. Hvis der intet ulovligt er, hvorfor vil man så overhovedet besvære sig med at politianmelde DR?

»Jyske Bank har ikke begået noget ulovligt. Det er vi meget overbeviste om, at vi har ret i. I forbindelse med, at man har produceret udsendelsen, har man valgt at bruge skjult kamera, og det har man skrappe regler om i Schweiz både for billede og lyd«, siger Peter Stig Hansen.

Jyske Bank har ingen planer mod at forsøge at få nedlagt fogedforbud mod udsendelsen, så den kan blive bremset i at blive vist i aften på DR1.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden