Jernboom. London Minings Marampa-mine i Sierra Leone ahr øget produktionen kraftigtog ventes i år at nå mere end 3,6 millioner ton malm.  Lokale aktivister sige, atdet sker på bekostning af civilbefolkningen.
Foto: London Mining (arkiv)

Jernboom. London Minings Marampa-mine i Sierra Leone ahr øget produktionen kraftigtog ventes i år at nå mere end 3,6 millioner ton malm. Lokale aktivister sige, atdet sker på bekostning af civilbefolkningen.

Virksomheder

Selskab bag stor mine i Grønland mødt med protester i Afrika

Ngo’er beskylder London Mining for at se stort på miljø- og skatteregler.

Virksomheder

London Mining, der håber på at kunne en åbne en gigantisk jernmine i Grønland, er kommet under hårde anklager i Sierra Leone – landet, hvor selskabet har sin eneste eksisterende større mine. Lokale ngo-folk beskylder selskabet for at ignorere lokale miljøregler, undslå sig for skattebetaling og svigte løfter om at hyre lokal arbejdskraft.

Selskabet har lagt afstand til anklagerne og insisterer på, at det overholder Sierra Leones love. Men det har ikke fået kritikken til at falde. Og for en uge siden ramte de et foreløbigt højdepunkt, da omtrent 100 lokale unge trængte ind på mineområdet ved den store jernmine Marampa. Minen er et af Sierra Leones største håb for at skabe råstofindtægter i det fattige land. Politiet blev tilkaldt, og omkring 25 unge blev arresteret.

London Mining beskyldes for at svigte løfter
Protesterne skyldes en dyb vrede mod London Mining og dets handlinger i landet, siger Aminata Kelly-Lamin, der er direktør for råstofområdet i ngo’en Network Movement for Justice and Development (NMJD).

De siger, at de har som mål at sænke fattigdommen og hyre lokal arbejdskraft, men vi kan ærlig talt ikke se nogen beviser på det. Tværtimod er lokalbefolkningen voldsomt utilfredse

»Vi har pokkers mange problemer med mineselskaberne i Sierra Leone, og London Mining er ingen undtagelse. De siger, at de har som mål at sænke fattigdommen og hyre lokal arbejdskraft, men vi kan ærlig talt ikke se nogen beviser på det. Tværtimod er lokalbefolkningen voldsomt utilfredse«, siger hun over telefonen fra Sierra Leone.

Som flere andre lokale aktivister kritiserer hun selskabets manglende overholdelse af miljølovene og den manglende inddragelse af lokalebefolkningen – i direkte modstrid med de løfter, London Mining gav, da man indgik en aftale med landets regering i 2009.

Grønlands store håb
London Mining har de seneste måneder været i fokus i Grønland, fordi selskabet repræsenterer landets bedste bud på at forbedre økonomien.

For tre uger siden gav Grønlands regering London Mining en længe ventet tilladelse til at udnytte en stor jernforekomst ved Isua i Vestgrønland. Det britiske selskab har nu ansøgt om en egentlig byggetilladelse og er gået på jagt efter investorer, der vil skyde de nødvendige 12-14 milliarder kroner i projektet.

Hvis det lykkes at skaffe penge, har London Mining forudsagt, at projektet vil lægge omkring 32 milliarder kroner i den grønlandske statskasse i minens levetid – dels via selskabsskatter, dels via indkomstskatter. Selskabet har også lovet at prioritere lokale ansættelser og indkøb højt samt miljøhensyn højt.

Det er dog nogle af de emner, der har givet anledning til de største protester i Sierra Leone.

Ved den oprindelige aftale i 2009 fik London Mining lov til at nøjes med 6 procents selskabsskat i stedet for de normale 30 procent. Aftalen er siden genforhandlet, men stadig med en skatterabat til selskabet. Den danske udviklingsorganisation Ibis, der har et kontor i Sierra Leone, anslår, at aftalen i årene 2014 til 2016 alene ventes at give London Mining en rabat på i alt 380 millioner kroner.

Dertil kommer den lokale utilfredshed. Selskabet beskyldes for at svigte sine løfter om udvikling af den nærliggende by Lunsar og de omkringliggende landsbyer. Vreden var tydelig, da NMJD sammen med den nationale menneskeretskommission i september arrangerede et seminar, hvor lokale indbyggere kom med en række kritikpunkter.

Frodige rismarker er blevet inddraget
I referatet af mødet blev Brima Sankoh, høvding for landsbyen Gbomilimba, citeret for, at de rismarker, der før i tiden blev høstet tre gange om året, nu er inddraget. Andre deltagere klagede over, at 367 huse var blevet ødelagt på grund af mineaktiviteterne. Støv fra minetransporterne giver helbredsproblemer, når lastbilerne kører forbi de beboede områder. Der er mangel på lokale job, og løfterne om at udvikle byen er ikke blevet indfriet.

»Når vi som landsby prøver at demonstrere for vores rettigheder, bliver vi arresteret«, lød det fra høvdingen over en anden landsby, Manonkoh, ifølge referatet.

De nye uroligheder kom godt en måned efter mødet og viser ifølge Aminata Kelly-Lamin, at utilfredsheden stadig er stor blandt især de unge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uroligheder gav mindre skader på selskabets ejendom
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra London Mining til denne artikel. En talsmand for selskabet henviser til en pressemeddelelse, der blev udsendt i Sierra Leone sidste uge kort efter urolighederne.

Her hedder det, at det var nødvendigt at indstille aktiviteterne af hensyn til personalets sikkerhed. Takket være politiet blev ingen ansatte såret, men der var »mindre skader« på selskabets ejendom.

»London Mining tager dette meget alvorligt. Som altid vil selskabet arbejde tæt sammen med lokale myndigheder for at løse sagen på en konstruktiv måde«, skrev selskabet.

Kritik af regeringen
Kritikken er ikke ny. Allerede i juli i år skrev en gruppe sierraleonske forretningsmænd og akademikere i USA et åbent brev til London Mining, hvor de anklagede selskabet for at overtræde både miljølove og ejendomslove ved at inddrage områder i den nærliggende by Lunsar.

Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at regeringen er så ivrig for at gennemføre råstofprojekter, at den ser stort på, om reglerne overholdes, siger en af underskriverne, Sheikh Umaar Kamarah, der er professor i engelsk og lingvistik ved Virginia State University.

»Vi bebrejder regeringen og vores ministre, at de lader London Mining slippe af sted med overtrædelserne«, siger Sheikh Umarr Kamarah over telefonen fra USA.

Ved den lejlighed svarede London Mining i et åbent brev, at man tog sine forpligtelser meget alvorligt. Selskabet påpegede, at man har skudt penge i en række lokale tiltag, herunder en ny fødselsklinik i Lunsar samt en renovering af både rådhuset og den lokale politistation.

Mit råd til Grønland vil være, at de skal være meget omhyggelige med, hvad de skriver i aftalerne med London Mining

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»London Mining er fast besluttet på at udvikle Lunsar og Sierra Leone«, skrev minedirektør Mark Wynn i brevet.

Ud fra erfaringerne i Sierra Leone advarer Aminata Kelly-Lamin dog imod at stole blindt på selskabet.

»Mit råd til Grønland vil være, at de skal være meget omhyggelige med, hvad de skriver i aftalerne med London Mining. De skal insistere på, at deres lokale miljø- og skattelove bliver overholdt, og de skal ikke lave nogen undtagelsesbestemmelser, der køres uden om det officielle system. Det er den fejl, der er begået i Sierra Leone«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce