Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PAUL SAKUMA/ASSOCIATED PRESS
Foto: PAUL SAKUMA/ASSOCIATED PRESS

skæbnedag. 9. januar 2007 er blevet en skelsættende dato. Det var den dag, Apples direktør, Steve Jobs, gik på scenen i San Francisco og lancerede den allerførste iPhone.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Google æder Æblet: Ny bog afslører ukendte detaljer om magtkampen

Det begyndte som en Steve Jobs-revolution. Nu er Google ved at fravriste Apple tronen.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Steve Jobs en januardag i 2007 går op på en scene i San Francisco for at afsløre Apples næste produkt, forventer de færreste sig noget særligt.

Trofaste tilhængere af Apples storsælgende iPod, som var blevet en succes tre år forinden, nærer godt nok et heftigt håb om, at Applechefen vil bygge en mobiltelefon ind i sin elegante mp3-afspiller.

Men ingen uden for det dengang mere undseelige it-firma har den fjerneste anelse om, at Jobs i to et halvt år op til denne dag har pisket sine medarbejdere til at frembringe, hvad mange af medarbejderne selv på dette tidspunkt stadig anser for umuligt: en brugervenlig sammensmeltning af ikke blot musikafspiller og telefon, men også computer, kompas og kamera – i et format så lille, at det kan bakses ned i en bukselomme. En iPhone.

Startskuddet til duel af episke dimensioner I dag står 9. januar 2007 som anslaget til historien om, hvordan et enkelt produkt på rekordtid oversvømmede verden og ændrede alt. Et fænomen, som blev årsag til, at alle i dag er i konstant kontakt med hele verden. At folk døgnet rundt følger hinandens gøren og laden og deler fotos og videoklip, med hvem de vil. At måden, man bruger bøger, musik, film og nyheder på, er forandret for altid.

Men iPhonens undfangelse markerer også startskuddet til en duel af episke dimensioner mellem Apple og Google.

En ny bog om sagen opruller med sin udgivelse i denne måned fortællingen i en detaljegrad, som ikke før er set. ’Dogfight: How Apple and Google Went to War and Started a Revolution’ er skrevet af den amerikanske stjerneskribent Fred Vogelstein fra it-magasinet Wired.

Gennem interview med snesevis af kilder i kernen af de to kæmpekoncerner giver Vogelsteins bog hidtil uset indsigt i historien om to unge it-selskaber, som fra deres hovedsæder i Californien bekriger hinanden og ender med at kunne udøve magt over alle andre.

iPhone 2007 – et samlesæt af fejl
Blandt bogens afsløringer er, at de færreste i Apple den januardag i 2007 føler sig tilnærmelsesvis sikre på, at de er på vej med en verdensrevolution. Faktisk drikker flere sig fulde under Steve Jobs’ første fremvisning af iPhonen for at udholde frygten for, at deres årelange slid styrer mod en tv-transmitteret fiasko.

Den telefon, deres chef er ved at præsentere som et teknologisk vidunder, er i realiteten et vakkelvornt samlesæt af fejlbehæftede reservedele. Der er seks måneder til, at telefonen skal i salg, og der findes på dette tidspunkt kun omtrent 100 tvivlsomme demoversioner i hele verden.

I fem dage forinden, hvor Steve Jobs har øvet og øvet sin præsentation, har der stort set ikke været en eneste gang, han kunne gennemføre alle 90 minutter, uden at telefonen afbryder midt i opkald, mister internetforbindelsen, går i stå undervejs eller simpelthen lukker ned uden varsel.

I pinlig vished om dette har teknikerne gennem timers eksperimenter udarbejdet ’en gylden vej’: en specifik samling af handlinger udført på en bestemt måde i en bestemt rækkefølge, som tilsyneladende ikke får iPhonens skrøbelige indmad til at gå ned. Alt sammen for at skabe en illusion for verden om, at den virker.

Men selv når Jobs holder sig på den gyldne vej under øvelserne, må teknikerne forbinde telefonens antenne til kabler, der trækkes hele vejen ud af centret for at sikre signalet. Skærmen, som publikum skal se, bliver programmeret til altid at vise fem søjler for fuldt signal for at skjule, hvis telefonens modtager går ned undervejs. Jobs får en række demotelefoner med på scenen, som han i ubemærkethed kan skifte mellem, hver gang en af dem er ved at bukke under.

Medarbejdere arbejdede afspærret under konstante trusler
Bogen beskriver, hvordan medarbejdere under iPhonens tilblivelse i årevis har arbejdet i afspærrede områder af Apples hovedkvarter under konstant trussel om retsforfølgelse, hvis de afslører for selv deres ægtefæller, hvad de arbejder på. Apple går så langt som til at lade deres medarbejdere fysisk forklæde sig som ansatte fra andre selskaber, når de er til møder med samarbejdspartnere uden for Apple. Hellere bedrage verden end lade nogen få færten af, hvad der er på vej.

Ordet ’smartphone’ var dengang nyt og handlede om nogle store Windows- og Blackberrytelefoner med fuldt tastatur, som stort set kun lå i lommerne på en forsvindende lille skare af forretningsfolk. Mange producenter har dog en drøm om at finde en løsning, så man ikke skal slæbe rundt på både mobiltelefon og mp3-afspiller og hele tiden lede efter en internetadgang til sin bærbare computer. Men en sammensmeltning af alle disse funktioner kræver computerkraft og mobil internetforbindelse, som er ren science fiction for mobiltelefoniens daværende elektronik.

Trykfølsom skærm på prototype fylder et helt lokale
Hos Apple vil Jobs samtidig udskifte det traditionelle telefontastatur med en stor, trykfølsom skærm. Apple har ved projektets start en prototype på en computer med sådan en skærm, men den fylder et helt lokale.

Apple har aldrig før lavet en mobiltelefon. En prototype i 2006 kan slet ikke foretage opkald. Designerne har lavet den i børstet aluminium for at få den til at se cool ud. Ingen har undervejs indset, at telefonforbindelse stort set ikke kan gå igennem metal.

Hele forløbet med at udvikle iPhonen tager så hårdt på medarbejderne, at flere siger op, da den første model er færdig. De er slidt op, udpensler Vogelsteins bog:

»Det var som den første mission til Månen«, siger Tony Fadell, som var nøglemedarbejder på projektet.

En højtstående kilde i bogen mener, at det i alt ender med at koste 150 millioner dollar – over 800 millioner kroner – at udvikle den første iPhone.

Hvis det var gået galt for Apple her, havde selskabet været i store problemer. De ville ikke blot stå med et fejlslagent produkt; de ville have haft problemer med overhovedet at kunne fortsætte. Fra hån og spot til massiv succes


Det måske mest forbløffende ved 9. januar 2007 er, hvordan præsentationen ender med at forløbe. Jobs begynder med at forklare publikum alt, hvad der er i vejen med tidens telefoner, og konkluderer så, at hans nye produkt er løsningen på det hele.

Blandt publikum er der først vantro latter over den knapløse telefon. Men da Jobs begynder at betjene den trykfølsomme skærm, skiftes skepsissen ud med sus af ’wow’ og ’ååårh’. Samtlige 90 minutter forløber uden en eneste fejl – til medarbejdernes fordrukne forbløffelse.

I månederne efter regner spot og hån alligevel ned over Apple fra alverdens kritikere. Blandt de mange reaktioner, Vogelstein opregner i sin bog, er kritik af manglende radio og gps, manglende adgang til tidens nye 3G-netværk og manglende adgang til flash – et videoformat, som ofte bruges på hjemmesider. Den mest skrabede model koster over 2.500 kroner. Og hvem vil undvære et fysisk tastatur, spørger eksperterne.

Rigtig mange, viser det sig. Da telefonen seks måneder senere sendes på gaden, udbryder massehysteri.

Seks millioner iPhones solgt på blot fem kvarter
Op til premieren 29. juni slanger køer sig i gaderne foran Apples butikker i større amerikanske byer.

Verdenspressen dækker begivenheden, som var det Murens fald. Da tv-stationen Fox News på en gade i New York vil interviewe et af blot fire mennesker uden for Apple, der har fået tilsendt en iPhone før tid, må der sikkerhedsvagter til for at modstå presset fra folk omkring dem.

De første fem kvartaler efter lanceringen sælger Apple 6 millioner iPhones. Et år efter præsentationen i januar er Apples aktiekurs fordoblet.

Med en ny iPhone til det hurtigere 3G-netværk bliver Apple mod slutningen af 2008 den tredjemest indtjenende producent af mobiltelefoner.
Få kilometer fra hovedkvarteret arbejder konkurrent i hemmelighed

I Apple fryder man sig over manglen på modstand fra de foregående årtiers mest dominerende navn i it-verdenen, Microsoft, som famler forgæves med at gøre deres Windowsbaserede telefoner populære.

Mindst af alt regner Steve Jobs med, at konkurrencen skal komme fra et langt yngre selskab, han selv har hjulpet på vej, og hvis direktør han har i sin egen bestyrelse. Men få kilometer fra Apples hovedkvarter i Silicon Valley syd for San Francisco arbejder et hemmeligt hold af ansatte på at udvikle Googles eget styresystem til smartphones: Android.

Steve Jobs får et regulært raserianfald
Google blev i 1998 startet på en kollegiegang ved eliteuniversitetet Stanford og blæste på få år al modstand ud af markedet for søgemaskiner på internettet. Selskabets stiftere har haft Steve Jobs som mentor undervejs og tjener styrtende med penge på at sælge annonceplads på internettet.

Men Jobs får først besked om Android, da Google i november 2007 offentliggør systemet. Vogelstein beskriver i sin bog Applechefens reaktion som et decideret raserianfald.

Google får dog overbevist Jobs om, at Android ikke er en konkurrent til iPhone. Google vil ikke lave sin egen fysiske telefon ligesom Apple, men blot udvikle et styresystem, som telefonproducenter gratis kan benytte sig af, forklarer Google. I offentligheden hedder det fortsat, at Apple og Google har en alliance vendt mod Microsoft.

SIDSTE MÅNED:

I sommeren 2008 bliver forholdet dog udfordret yderligere, da Google lancerer en ny version af Android, hvor man med to fingerspidser kan zoome ud og ind som på en iPhone. På et møde mellem Apples og Googles topfolk truer Jobs sine gamle venner med at sagsøge dem langt ind i helvede for at have stjålet hans ideer.

Google adlyder af frygt for konsekvenserne, og den første Androidtelefon, G1, sendes på gaden uden iPhone-relaterede funktioner. Den bliver et flop. Giganternes kamp bryder ud


Konfrontationen gør, at man internt i Google nu begynder at arbejde med Androidprojektet som et direkte angreb på Apple, skriver Vogelstein. Googles programudviklere udvikler en app til iPhone, som skal lokke brugerne til at bruge Googles servere til at håndtere opkald og mail.

Da Apple i 2009 afviser at tage appen ind i sin App Store, har Google kalkuleret med det. Situationen kan skabe negativ opmærksomhed om Apple, lyder Googles analyse. Og det gør den.

Medierne dundrer løs med nyheder om, at Apples succes har gjort selskabet til et egenrådigt og magtsygt monster. Pludselig står teleselskaber og telefonproducenter i kø for at samarbejde med Google om at skabe Androidtelefoner, som kan give Apple modspil.

Mod slutningen af 2009 udsender Motorola Androidtelefonen Droid, der lanceres som et direkte modstykke til iPhone. I reklamerne gøres der direkte grin med Apples telefon. Droid bliver straks en salgssucces.

I begyndelsen af 2010 laver Google en opdatering til telefonen, så man nu kan bruge to fingre til at zoome ind og ud på den trykfølsomme skærm. Det bliver dråben for Steve Jobs.

På møder med topansatte siger han ligeud, at »Google vil dræbe iPhone«, fortæller kilder i Vogelsteins bog. Han sværger at bruge sit liv og alle sine penge på at ødelægge Googles forehavende.

HADET VAREDE VED:

I den krig, der herfra bryder åbent ud, sagsøger Apple aldrig selve Google. Det vurderes som umuligt at vinde en kamp om patent på et styresystem. Til gengæld lægger Apple sag an mod nærmest samtlige telefonproducenter, der bruger Androidsystemet, i en lang række af stedfortræderkrige.

Mod slutningen af 2010 har Android bredt sig så voldsomt, at der findes 200 forskellige modeller af Androidtelefoner, som kan købes i 50 lande verden over. Heriblandt er den første i Samsungs Galaxy S-serie, som siden hen bliver kendt som ’iPhone-dræberen’.

Selv om Apple i 2010 har tre års forspring med 60 millioner solgte telefoner, 200.000 apper og over 5 milliarder kroner i årlige indtægter fra App Store, lykkes det Google og samarbejdspartnerne at indhente det hele.

De fleste er i dag enige om, at Androids succes hovedsagelig skyldes, at Google åbnede for, at forbrugerne selv kan vælge mellem en lang række telefoner fra forskellige producenter til forskellige priser. Hos Apple vil man have kontrol med både telefon og programmer og videreudvikler kun samme telefon.

I 2010 lukrerer Google samtidig på, at markedet endnu er ungt: Det er ikke et spørgsmål om at få omvendt de millioner af brugere, der allerede har købt en iPhone. Det handler om at få fat på de hundreder af millioner af kunder, der slet ikke har købt en smartphone endnu.
Steve Jobs kommer med ny overraskelse: iPaden

Bedst som Apple virker slået, kommer Steve Jobs’ monumentale modtræk. Han lancerer i 2010 iPad – en tabletcomputer til masserne. Kommentatorerne griner, for alle tidligere forsøg på det marked havde fejlet grusomt.

Men da iPaden kommer ud, sælger Apple 450.000 den første uge og 19 millioner det første år. I 2011 bliver iPad det hurtigst sælgende forbrugerelektronik i historien, da den slår dvd-afspillerens rekord. Apple er med et tilbage på tronen.

Selv efter at Steve Jobs i oktober 2011 dør af kræft, fortsætter investorerne med at elske Apple. Endnu en sejr kommer, da it-branchens måske mest omtalte retssag finder sted i sommeren 2012.

STEVE JOBS' FØRSTE CHEF:

Apple sagsøger Samsung for, at den storsælgende Galaxy S-serie er en iPhone-kopi. Begge selskaber har ifølge Vogelstein 12 advokater i retssalen og flere hundrede arbejdende på sagen verden over. Apple bruger over 1 milliard kroner i årlige advokataflønninger.

Efter tre ugers retssag vinder Apple en storsejr. Samsung skal betale Apple over 5 milliarder kroner i erstatning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

ENDNU EN SEJR I RETTEN:

For at forstå, hvor meget der her er på spil, fokuserer Fred Vogelstein på, hvor enorme Apple og Google er blevet på deres indtog på markedet for forbrugerelektronik. I september 2012 når Apple en aktieværdi på 3.600 milliarder kroner og bliver dermed det mest værdifulde aktieselskab i hele verden.

APPLE SÆTTER REKORD:

Advokatudgifterne er en dråbe i selskabets hav af kontante midler på over 500 milliarder kroner. Apple har så mange penge i kassen, at hvis det var en bank, ville den være en af verdens ti største. Et verdensherredømme i lommen

Et hovedbudskab i Vogelsteins bog er, at duellen mellem Apple og Google er blevet så stor, fordi den ikke længere blot er en kamp om herredømmet over it-branchen. Det handler også om den globale medieverden. Og om magten til at bestemme, hvordan vi bruger alt indhold i vores hverdag.

»Alt fra tv-udbydere som HBO og Netflix til sociale medier som Facebook og Twitter bruger vi mere og mere på smartphones og tablets. De er næsten alle styret af Apple eller Google, som dermed bliver portvagter for alle andre firmaers adgang til forbrugerne – og kan registrere alles gøren og laden«, siger Fred Vogelstein til Politiken på en telefonforbindelse over Atlanten. Revolutionen af verdens medie- og underholdningsindustri sker dermed i vores lommer.

Apple og Google kontrollerer flere øjne og ører end nogen tv-stationer eller medieselskaber



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag hiver folk deres smartphone frem, hver gang de står i kø eller på anden vis skal vente. De små computere har overtaget smøgernes funktion som tidsfordriv. Det er umuligt at stå til en koncert eller fodboldkamp uden at se nogen filme med deres telefoner eller tjekke mail og Facebook undervejs. 9 ud af 10 af verdens 500 største virksomheder bruger nu tablets i arbejdsøjemed – alt fra piloters navigationskort til lægers journaler. På enhver tog- eller flyrejse er man omgivet af passagerer, som læser bøger eller ser film på deres tablets. Og enhver hovedtelefon ender i en telefon eller tablet.



LÆS OGSÅ I dag er der 2 milliarder smartphones og tablets i verden. Om tre-fem år ventes der at være 4 milliarder – flere end der er fjernsyn. »Apple og Google kontrollerer flere øjne og ører end nogen tv-stationer eller medieselskaber. Tænk på, hvor meget tid vi bruger på at kigge på deres enheder i dagligdagen«, siger Fred Vogelstein. Om en af de to giganter vinder hele markedet, er endnu uvist. Men spørger man Vogelstein, tror han på, at Google tager stikket hjem. Trods Apples sejre i 2012 har Android på det seneste ædt sig så kraftigt ind på iPhone og iPad, at de Googlestyrede produkter med overvældende hast har overtaget tronen igen. Selv om Google skulle frem til 2012 før lanceringen af sin første konkurrent til iPad, Nexus 7, har Androidtablets nu overtaget 50 procent af markedet. Målt på smartphones har Androidtelefonerne nu overvældende 75 procent af markedet, påpeger Vogelstein: »Apples andel kan synke fra 20 til 5 procent, og så vil de sidste kunder automatisk forlade Apples produkter. Det ville være skidt for forbrugerne, for markedet bliver mindre konkurrencepræget. Så kommer man i en situation, hvor et enkelt selskab har en enorm magt – alene«.











Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden