Boom. Stockholm var i førertrøjen blandt de skandinaviske hovedstæder frem til cirka 1990. Derefter tog København over.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Boom. Stockholm var i førertrøjen blandt de skandinaviske hovedstæder frem til cirka 1990. Derefter tog København over.

Virksomheder

Nordiske hovedstæder slås om de multinationale virksomheder

Eksperter råder de nordiske hovedstæder til at samarbejde mere i fremtiden.

Virksomheder

Tiden er kommet til, at de skandinaviske hovedstæder lægger gamle dages stridigheder bag sig og finder en fælles model for, hvordan de bedst kan tiltrække de største internationale virksomheder. Det fastslår eksperter over for Politiken.

»Vi må lægge den gamle konkurrence væk. Hovedstæderne bør udnytte hinandens forskelligheder og droppe kampen om de samme virksomheders gunst. Det gælder om at finde en fælles konkurrencemodel«, siger professor ved handelshøjskolen CBS Uffe Østergaard, der i årtier har beskæftiget sig indgående med de nordiske landes interne forhold.

Seniorforsker i byudvikling Peter Schmitt fra Nordregio under Nordisk Ministeråd følger op.

»Der er behov for større samarbejde mellem de skandinaviske hovedstæder. Ingen af byerne kan være stærke på alle områder. Måske Paris og London kan, men ikke København eller Stockholm. Derfor bør politikerne og beslutningstagerne arbejde på strategier, der kan fintune hver bys profil«, siger han.

LÆS OGSÅ

Hovedstæder vokser
Udgangspunktet for opfordringen er ganske positivt.

En ny rapport fra Stockholms Handelskammer viser, at de tre skandinaviske hovedstæder er de 3 af 16 storbyer i Vesteuropa, der vil vokse mest i de kommende år.

Samlet forventes byerne ifølge rapporten – der baserer sig på oplysninger fra de respektive lande og hovedstæders statistiske kontorer – at vokse med lige godt en halv million indbyggere, hvilket af eksperter opfattes som et klart tegn på byernes sundhed.



Men trods befolkningstilvæksten vil det stadig være sådan, at de største multinationale selskaber kun vil vælge en af de tre hovedstæder som brohoved til Norden, fortæller Peter Schmitt.

Der er behov for større samarbejde mellem de skandinaviske hovedstæder



»I forhold til andre makroregioner er markedspotentialet i Norden trods alt ikke større«, siger han.

Det medfører, at de nordiske hovedstæder let kommer til at bruge deres tid og energi på at bekrige hinanden frem for at danne fælles front i den globale konkurrence om at tiltrække virksomheder og arbejdspladser.

Her spiller det også ind, at vi i Skandinavien i århundreder har haft en intern konkurrence kørende om, hvilke lande og hovedstæder der kan bryste sig af at være Skandinaviens fortrop.

Konkurrence kan ikke undgås helt

Det er en konkurrence, som Stockholm indtil 1990 vandt overlegent. Oven på krisen i Sverige i starten af 1990’erne fik København imidlertid overtaget. Men nu ser Stockholm ud til at være tilbage i front, mener professor Uffe Østergaard. »Det bedste ville imidlertid være, hvis man kunne få et større samarbejde byerne imellem, hvor deres respektives styrker udnyttes«, siger han.

LÆS OGSÅ I Copenhagen Capacity, der arbejder for at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder i København, er udviklingsdirektøren enig i, at der er plads til et større samarbejde mellem de nordiske hovedstæder. Men samarbejdet kan kun strække sig et stykke: »Efter at krisen satte ind, har vi set, at flere virksomheder har konsolideret sig. De vælger at lukke et af deres to skandinaviske kontorer, og her bliver det ofte et spørgsmål om at vælge København eller Stockholm fra. Til tider kan det derfor ikke undgå at blive en konkurrence«, siger udviklingsdirektør i Copenhagen Capacity Kim Bek. »Men der kan afgjort ligge noget samarbejde i at præsentere det skandinaviske marked«.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce