Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svar. Masser af danskere har også brug for ATP i fremtiden, fastslår ATP-direktøren Carsten Stendevad, efter at der har været sået tvivl om pensionsgiganternes fremtid.
Foto: Peter Klint

Svar. Masser af danskere har også brug for ATP i fremtiden, fastslår ATP-direktøren Carsten Stendevad, efter at der har været sået tvivl om pensionsgiganternes fremtid.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

ATP-direktør oplever mangel på forståelse i de finere kredse

Direktøren for 4,7 millioner danskeres pensionsselskab afviser rygtet om selskabets snarlige død.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det handler om mangel på forståelse for det danske pensionssystem, når der sås tvivl om ATP’s berettigelse.

Og det ærgrer mig, at pensionsdebatten i Danmark næsten kun handler om pensionsvilkårene for folk, der sidder i gode job i privilegerede dele af det danske arbejdsmarked. Altså om folk, som har deres på det tørre«.

ATP-direktør Carsten Stendevad er ligefrem forundret over, at der overhovedet kan sås tvivl om ATP, og at pensionsgiganten skulle være truet på livet. Det var ellers netop, hvad en overskrift i Berlingske Tidende for nylig slog fast på baggrund af vurderinger fra to arbejdsmarkedsforskere. ATP er en blindtarm, der kan opereres væk, uden at vi som samfund tager skade, lød det således fra professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ

Argumenterne fra forskerne var, at pensionsgiganten med 600 milliarder i pengetanken er i gang med en langsom udpining på grund af en generelt stigende levealder og fastfrosne betalinger fra lønmodtagerne, mens indbetalingerne til de såkaldte arbejdsmarkedspensioner buldrer frem.

»Men for de fleste er det årlige bidrag fra ATP en ganske væsentlig del af, hvad de har til rådighed som pensionister. Sådan vil det også være om 10, 20 og 30 år«, vurderer Carsten Stendevad.

»To ud af tre udbetalte pensionskroner kommer i dag fra folkepensionen og ATP, og i 2050 vil det på trods af arbejdsmarkedspensionerne og de private pensioner stadigvæk være 1 ud af 2 kroner«, siger han og tilføjer: »Dét er ATP’s berettigelse. Vi skal ses som en del af det samlede pensionssystem, som med rette anses for at være et af verdens bedste«.

Når man taler pensionssystemer, og hvad der er behov for, er man altså nødt til at tænke på hele befolkningen

Et af verdens bedste systemer
»Jeg har set rigtig mange pensionssystemer verden over, og ikke mange tåler sammenligning med det danske«, siger Carsten Stendevad, der kom til ATP 1. april i år fra en chefstilling i en af verdens største banker, Citigroup i New York.

»Vort pensionssystem har flere elementer. Først og fremmest har vi folkepensionen og ATP, som tilsammen skaber en grundtryghed for næsten alle danskere. Derudover har vi arbejdsmarkedspensionerne, som giver mulighed for, at folk kan få en pension på niveau med den indkomst, de har haft livet igennem. Og endelig er der en række private pensionsordninger, som så kan lægge yderligere til både grundtrygheden og arbejdsmarkedspensionerne«.

LÆS ARTIKEL

»Halvdelen af befolkningen står for 87 procent af de samlede pensionsindbetalinger. Den anden halvdel står for 13 procent. Med andre ord har du en halvdel, der har et godt, solidt, stabilt liv på arbejdsmarkedet uden afbrydelser og med både grundtryghed, arbejdsmarkedspensioner og private pensioner, og som indbetaler rigtig mange penge til pensionisttilværelsen. Men der er altså en anden halvdel, som stort set kun har folkepensionen og ATP, når de pensioneres. Det er jo ikke tilfældigt, at noget af det første, man så på, da den moderne velfærdsstat blev indført, var sygekassen og alderdomspensionen«.

»Når man taler pensionssystemer, og hvad der er behov for, er man altså nødt til at tænke på hele befolkningen«, siger Carsten Stendevad.

»Pensionsdagsordenen i dag handler i for høj grad om dem, der har deres på det tørre«.

Forståelsen i de finere kredse
»Selvfølgelig kan man kimse ad ATP-bidragets størrelse, hvis man sidder med en kæmpepension«, fortsætter han.

»Det seneste år har jeg været til flere sammenkomster i finere kredse, hvor jeg bliver spurgt om, hvad ATP bidrager med til pensionisttilværelsen, og hvor jeg har fortalt, at det drejer sig om ca. 24.000 kroner. »Er det om måneden eller om året«, bliver jeg så spurgt«.

»Det siger jo lidt om en manglende forståelse for de økonomiske realiteter for danske pensionister. Hvis du bor i Gentofte eller Rudersdal, indbetaler du ca. dobbelt så meget til pension som folk i Ishøj eller på Ærø. I de mest velhavende kommuner som Gentofte, Hørsholm og Rudersdal udgør folkepensionen og ATP ca. 40 procent af de samlede pensionsindtægter, resten kommer fra arbejdsmarkedspensioner og private pensioner. Folkepension og ATP vejer altså meget. I f.eks. Vejen, Ishøj eller på Ærø udgør ATP og folkepension 75 procent eller mere«.

Dit budskab er altså, at man ikke skal lade debatten om vores pensionssystem være på de velbjærgedes præmisser?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, det er det i høj grad. ATP er jo tænkt som en tillægspension og en måde at sikre en grundtryghed for alle på. Det var faktisk et meget stort klarsyn, politikerne havde i 1964, da ATP-loven blev gennemført. Hvis man mener, det er vigtigt at have et velfærdssamfund, der tager vare om alle, så ville man jo i dag have en stor socialpolitisk – og finanspolitisk – udfordring, hvis ikke vi havde ATP. Helt fra Bismarcks tid har selvforståelsen i velfærdssamfundet handlet om at sikre alle, særlig de svage, i alderdommen. Og ATP er ikke direktørernes pensionskasse. Det er alle danskeres pensionskasse«, siger Carsten Stendevad.

ATP behøver ikke at få jackpot

Men de arbejdsmarkedsforskere, som gør opmærksom på, at levealderen stiger, og at bidraget til ATP-pengetanken er temmelig statisk, og at det kan være et problem for ATP, har vel ret?

»Indbetalingerne til ATP er ikke noget, jeg skal forholde mig til; jeg skal forvalte de penge, der bliver indbetalt«, siger Carsten Stendevad.

»ATP-bidragets størrelse bestemmes af arbejdsmarkedets parter, og det er jeg helt tryg ved«.

LÆS OGSÅ

»Den stigende levealder er jo en glædelig kendsgerning, og vi har i ATP nogle af verdens bedste aktuarer, som har taget højde for netop det. En glædelig ting er det så også, at vi i ATP er så velpolstrede, at vi har penge nok til at holde, hvad vi har lovet. Rent faktisk har vi en ’buffer’ på ca. 100 milliarder kroner, til hvis der sker uforudsete ting på finansmarkederne, eller hvis levealderen udvikler sig anderledes, end vi forudser«.

Men hvis levealderen bliver ved med at stige, slipper polstringen vel op?

»Hvis folk lige pludselig bliver 150 år, så har vi da et problem. Men vi regner med, at levealderen bliver ved med at stige, og vores polstring skal nok holde. Men vi skal fastholde fokus på at få størst muligt afkast af de investeringer, vi foretager. Det er vores største udfordring. Men den udfordring er ikke større for ATP end for alle andre investorer«.

»Lige præcis på dette felt har ATP klaret sig rigtig godt. Vi forsøger ikke at få verdens højeste afkast, men et godt og stabilt afkast gennem, hvad man kan kalde en lidt konservativ investeringspolitik. I de år hvor alle markeder buldrer derudad, vil der være nogle, som tjener flere penge end os, men vi går altså efter stabilitet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Netop en konservativ investeringspolitik betyder vel også, at der ikke er bingo en gang imellem?

»Vi behøver ikke jackpot for at holde, hvad vi har lovet. Heller ikke selv om levealderen stiger endnu mere, end vi forudser. Men vi er dog ikke mere konservative, end at vi også får jackpot en gang imellem. I de første ni måneder af 2013 har vi f.eks. tjent 940 millioner på Vestas«.

»Men grundlæggende er der da en usikkerhedsfaktor forbundet med afkastet. Det er der for alle investorer. Når det er gået rigtig godt på finansmarkederne på det sidste, ved vi, at årsagen er, at en række centralbanker verden over pumper rigtig mange penge ud i finansmarkederne. Det hjælper os til at tjene penge. Vi er altså i, hvad man kan kalde et unaturligt vakuum. Og heri ligger ikke blot ATP’s, men alle investorers, største udfordring. Vi ved jo, at det ikke vil fortsætte uendeligt«, slutter Carsten Stendevad.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden