'Sladretjeneste'. I løbet af 2014 vil over dobbelt så mange virksomheder som i dag få en intern whistleblowerordning. Bl.a. ISS har søgt om og fået Datatilsynets godkendelse.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

'Sladretjeneste'. I løbet af 2014 vil over dobbelt så mange virksomheder som i dag få en intern whistleblowerordning. Bl.a. ISS har søgt om og fået Datatilsynets godkendelse.

Virksomheder

Dobbelt så mange firmaer vil hjælpe whistleblowere

150 virksomheder vil stoppe svindel via nye whistleblowerordninger. Mangel på intern kritik kan være tegn på problemer, siger ekspert.

Virksomheder

Flere ansatte, der ser en kollega stjæle af kassen eller oplever en chef bryde de etiske regler, får snart muligheden for at anmelde det direkte til virksomhedens topledelse.

I løbet af 2014 vil over dobbelt så mange virksomheder som i dag nemlig få en intern whistleblowerordning, hvor ansatte kan afsløre problemer. Helt præcist er der tale om 155 virksomheder med en ny ordning på vej, viser en optælling, som Datatilsynet har lavet til Politiken.

LÆS MERE

Det samlede antal whistleblowerordninger bliver dermed mere end fordoblet, da 116 virksomheder indtil videre har fået godkendt en ordning hos Datatilsynet. Da der behandles personfølsomme oplysninger i ordningerne, skal Datatilsynet sikre, at alt foregår korrekt.

Whistleblowerordningerne består typisk af, at medarbejderne kan ringe til en hotline eller udfylde en formular på en sikret, krypteret hjemmeside.

På hjemmesiden får medarbejderen et sagsnummer og log-in, så vedkommende kan komme ind og følge sagens gang og svare på opfølgende spørgsmål. Anmeldelserne modtages og efterforskes ofte af en intern revisor, en ekstern advokat eller en compliance-afdeling, der står for at kontrollere virksomhedens etik.

Whistleblowere hjælper chefen
De danske whistleblowerordninger er kun få år gamle, og erfaringerne er derfor sparsomme.

Men de opfanger typisk sager om forskellige former for svindel og underslæb, ligesom danske virksomheder med afdelinger i udlandet bruger ordningerne til at stoppe korruption.



Whistleblowing opstod som begreb i 1970’erne, og dengang så virksomhedsledere slet ikke positivt på ’sladrehankene’. Men i dag har cheferne taget begrebet til sig og bruger det til at stoppe svindel og forebygge skandalesager.

Wim Vandekerchove, der har skrevet flere bøger om whistleblowing og forsker i whistleblowere og whistleblowerordninger ved University of Greenwich i London, nævner som eksempel, at han for nylig talte med en leder i et stålfirma, der ved hjælp af whistleblowerordninger vil forebygge farlige arbejdsskader, så det kan mærkes på bundlinjen.

»De vil virkelig gerne have folk til at fortælle om deres bekymringer. Hver anden uge mødes lederne, og det første punkt på dagsordenen handler om, hvilke bekymringer der er blevet rejst. Det viser, hvor alvorligt man tager det«, siger forskeren.

Det bliver en måde at holde det beskidte vasketøj indendørs



I en af stålfirmaets afdelinger var der ingen, der udtrykte bekymring eller kritiserede forholdene. Det fik selskabet til at fjerne afdelingens leder.

»Tidligere mente man måske, at hvis der er whistleblowing, må der være noget galt. Men her var holdningen derimod, at hvis ingen giver udtryk for en bekymring, må der virkelig være noget galt. Der må være noget galt med mellemlederen, hvis vi ikke hører om nogen problemer«, forklarer Wim Vandekerchove. Hellere inden for firmaets mure

Hans forskning tyder også på, at der er god grund til at give medarbejderne bedre muligheder for at slå alarm om problemer. Ifølge Wim Vandekerchove foretrækker langt de fleste ansatte at være interne whistleblowere frem for at gå ud i offentligheden. 90 procent rejser i første forsøg deres bekymring internt. Hvis det ikke fører til noget, forsøger 75 procent igen internt i virksomheden. Og selv i tredje forsøg er tallet stadig 60 procent.

LÆS OGSÅ Andre er dog mere kritiske over for whistleblowerordningerne. »Det bliver en måde at holde det beskidte vasketøj indendørs, og det strider mod den klassiske whistleblowerforståelse. Offentligheden skrives ud af ligningen med disse ordninger. Men det var hele pointen, at offentligheden skulle informeres«, siger Erik Mygind du Plessis, der beskæftiger sig med ordningerne i forbindelse med et ph.d.-projekt på RUC om kritik og ytringsfrihed i arbejdslivet. 60 af de 155 kommende whistleblowerordninger oprettes i banker og andre finansvirksomheder, som fra næste år påbydes at have en ordning.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden