Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skyggespil. Muligheden for at råbe op anonymt, hvis tingene ikke foregår efter bogen, skal ikke være forbeholdt erhvervslivet, mener man i Region Hovedstaden, som nu er klar med en whistleblowerordning.
Foto: Peter Hove Olesen

Skyggespil. Muligheden for at råbe op anonymt, hvis tingene ikke foregår efter bogen, skal ikke være forbeholdt erhvervslivet, mener man i Region Hovedstaden, som nu er klar med en whistleblowerordning.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ordninger for whistleblowere spreder sig i det offentlige

Region Hovedstaden bliver første region med whistleblowerordning, hvor man kan anmelde problemer.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I gennem flere år har flere virksomheder oprettet såkaldte whistleblowerordninger, hvor medarbejdere via anonyme hotlines eller krypterede hjemmesider kan anmelde kritisable forhold.

Og ordningerne vil næste år sprede sig til flere dele af den offentlige sektor.

Region Hovedstaden har som den første region i landet besluttet at indføre en whistleblowerordning.

»Vi har haft sager om for eksempel overmedicinering i psykiatrien, hvor man får indtryk af en kultur, hvor folk ikke tør sige fra. Folk ser ting, der ikke er okay fagligt, men det er svært at sige fra, og de ved ikke, hvordan man gør det. Det er især rigtig svært, hvis det er overordnede chefer, der står i spidsen for det«, siger regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (R), der netop gik til valg på at indføre en whistleblowerordning ved regionsvalget i november.

LÆS OGSÅ

Kritikere har peget på, at man i stedet skulle skabe en mere åben kultur, men det er ifølge Charlotte Fischer ikke nok.

»Det er en sikkerhedsventil, som alle store organisationer bør have. Man skal også arbejde med en god kultur, hvor cheferne tager imod kritik, men det hører til en stor moderne virksomhed, at der er nogle formelle rammer, der betrygger medarbejderne«, siger hun.

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har allerede whistleblowerordninger, og i flere andre kommuner er spørgsmålet på tale. Gladsaxe Kommune vedtog i december at indføre en whistleblowerordning.

»Det er en politisk beslutning. Man vil sikre sig, at der ikke sker noget i kommunen, som medarbejdere ikke kommer frem med. Det har ikke været et stort medarbejderønske eller ledelsesønske, men fra det politiske har man sagt, at man vil være sikker på, at der er en fornuftig tilgang, hvis store uregelmæssigheder opdages«, forklarer kommunaldirektør i Gladsaxe Bo Rasmussen.

Ordningen administreres af en jurist i forvaltningen, der som den eneste har adgang til den postkasse, hvor anmeldelserne ender.

Virksomheder fører an
Spørgsmålet vil formentlig fortsætte med at være på dagsordenen i den offentlige sektor, efter at regeringen i efteråret nedsatte et udvalg, der skal undersøge forholdene for offentligt ansattes ytringsfrihed og behovet for at indføre whistleblowerordninger.

Whistleblowerordningerne er de sidste år blevet kendt fra den private sektor. Som Politiken skrev i sidste uge, er der udsigt til en fordobling af virksomheder med en ordning i løbet af 2014.

155 virksomheder har søgt om godkendelse til at oprette en whistleblowerordning hos Datatilsynet, der kontrollerer området. I forvejen har 116 virksomheder allerede en ordning på plads. Stigningen skyldes blandt andet, at mange finansvirksomheder som følge af ny lovgivning skal have en intern whistleblowerordning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆSARTIKEL

Der er dog flere forskelle på de to typer ordninger. I de private virksomheder kommer ordningerne typisk fra bestyrelserne eller topledelserne, der ser whistleblowerordningerne som et redskab til at begrænse svindel, styrke omsætningen og stoppe skandalesager, inden de rammer forsiderne. Ofte er ordningerne også en del af en csr-strategi og skal signalere åbenhed.

I den offentlige sektor er ideen derimod ofte rejst fra faglige organisationer som FTF, der vil styrke de ansattes ytringsfrihed. Samtidig skal for eksempel kommuner leve op til love om åbenhed i forvaltningen, der kan være i konflikt med at give anonymitet til dem, der anmelder problemer. Stikkerkultur?

Ordningerne i det offentlige har mødt modstand fra fagforeninger som HK Kommunal, der frygter, at de vil skabe en stikkerkultur, hvor whistleblowerordningerne bliver misbrugt til hævn og sladder.

LÆS OGSÅ Men det problem har man ikke oplevet i Københavns Kommune, fortæller borgerrådgiver Johan Busse, der står for whistleblowerordningen. Det sidste år har man modtaget omkring 50 anmeldelser, hvoraf cirka 40 faldt inden for ordningens formål. De 40 sager er blevet undersøgt, og omkring halvdelen af anmeldelserne har været rigtige. »Vi har ikke fået henvendelser, hvor det lader til at være det pure opspind. Jeg kan ikke vide, om en henvendelse er motiveret af for eksempel personlige årsager, men whistleblowerordningen må ignorere motivet og se på fakta. Er der dokumentation for henvendelsen, må vi se på det«, siger Johan Busse.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden