Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

whistleblower.
Foto: Rune Pedersen

whistleblower.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Register-angst: Ansatte tør slet ikke klikke på whistleblower-ordning

Medarbejdere kan blive skræmt fra at bruge whistleblowerordninger, når sagerne bliver undersøgt internt, advarer kritikere.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du anmelder et problem gennem arbejdspladsens whistleblowerordning, undersøges sagen ofte af en kollega.

Anmeldelsen ender i de fleste tilfælde hos en hr-chef, intern revisor eller særlig whistleblowerkomité, der undersøger sagen.

Det viser en rundspørge, Politiken har foretaget blandt alle danske virksomheder med en whistleblowerordning.

Helt præcis har 24 ud af 35 virksomheder, der har deltaget i rundspørgen, en intern person eller gruppe til at efterforske anmeldelserne.

Det kan betyde, at medarbejdere afholder sig fra at anmelde kritisable forhold, der drejer sig om topledelsen i virksomheden, advarer kritikere.

For udseendets skyld »De siger til hinanden: »Vi skal slet ikke klikke ind på vejledningen! Det bliver registreret«. Hvis den stemning melder sig, breder den sig også til andre store danske virksomheder. Medarbejdernes indtryk er, at virksomhederne bare har ordningen, fordi det ser godt ud«, siger Oluf Husted, tidligere luftkaptajn i SAS, der igennem hjemmesiden whistleblowers.dk er i kontakt med tidligere og potentielle danske whistleblowere.

Han kender til ansatte i store virksomheder, der ikke tør bruge ordningerne, da de ikke er uafhængige af ledelsen.

Politiken har via Oluf Husted forsøgt at komme i kontakt med de pågældende ansatte, men de har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.

Ekstern part sikrer anonymitet
Jurist Bente Hagelund, direktør i firmaet Hagelund og rektor ved Folkeuniversitetet i København, har beskæftiget sig med whistleblowerordninger og vurderer, at den interne efterforskning kan holde medarbejdere tilbage fra at anmelde kritisable forhold.

»Hvis man vil garantere anonymitet, og at sagerne undersøges sagligt, skal det være hos en ekstern part. Hvis en intern person står for efterforskning, skal vedkommende være meget uafhængig og have adgang til økonomiske forhold og kunne stille alle de spørgsmål, vedkommende ønsker«, siger hun.



DI mener ikke, at man nødvendigvis skal have en ekstern efterforsker.

»Jeg kan godt se pointen, men i de tilfælde, hvor sagen drejer sig om topledelsen, kan man gå til bestyrelsen. Så der vil altid være mulighed for at gå til nogen«, siger DI’s chefkonsulent, Henrik Schramm Rasmussen.



Nogle af de danske virksomheder har valgt at hyre et advokatfirma til at efterforske anmeldelserne.

Udfordringen for advokatfirmaerne er, at de ikke kender organisationerne indefra, og derfor har nogle virksomheder valgt en mellemvej, hvor den eksterne advokat for eksempel undersøger sagerne sammen med den interne revisionschef. Instans under Ombudsmanden?


Den tidligere efterretningsofficer Anders Koustrup Kærgaard offentliggjorde sidste år en video med overgreb på civile i Irak.

Han foreslår, at der bliver lavet en uafhængig instans under Ombudsmanden, der kan undersøge sager i den private sektor.

Virksomheder kan tilmelde sig instansen, der skal være fuldstændig uafhængig, lyder forslaget fra den tidligere whistleblower.

»Det bliver let for indspist. Den, der står for whistleblowerordningen, har ofte andre funktioner og er i et afhængighedsforhold til de andre i virksomheden, som han eller hun skal samarbejde med i det daglige«, siger Anders Koustrup Kærgaard.

Et internt anliggende

Hos DI tror man ikke, at en ombudsmandsinstans er nødvendig eller vil møde tilslutning i erhvervslivet. »Jeg vurderer, at de fleste virksomheder foretrækker at holde ordningerne for sig selv. Virksomhederne har selv etableret dem og har en interesse i at få rettet op på tingene. Det ligger implicit, at whistleblowerordningen er et internt styringsredskab«, siger Henrik Schramm Rasmussen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden