Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
EVENTYR. Peter Holten Mühlmann startede i 2007 Trustpilot, der har vokset sig til en populær tjeneste, når danskerne skal vide, om de kan stole på en virksomhed.
Foto: NIELS HOUGAARD

EVENTYR. Peter Holten Mühlmann startede i 2007 Trustpilot, der har vokset sig til en populær tjeneste, når danskerne skal vide, om de kan stole på en virksomhed.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Trustpilot får millionindsprøjtning fra USA

Den danske hjemmeside håber på succes på amerikansk marked.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske hjemmeside for anmeldelser Trustpilot kan være på vej til et stort eventyr i USA.

Hjemmesiden har fået tilført 25 millioner dollar (137 millioner kroner) fra to investorer og spås at stå foran en børsnotering i USA.

Det skriver Børsen.

Store forventninger
Trustpilot blev startet i 2007 af Peter Holten Mühlmann, der fik ideen til virksomheden. Siden er det gået stærkt, og de danske internetbrugere bruger hjemmesiden i stor stil til at skrive eller læse anmeldelser af alverdens butikker på internettet.

Det skal amerikanerne også.

»Nu handler det om at få banket forretningen op i USA. Derefter skal vi overveje næste trin. Og jeg forventer, at vi på et tidspunkt kigger ind i endnu en venturerunde, for min næste tanke er, hvordan vi gør Trustpilot børsklar«, siger Gregers Kronborg, der repræsenterer Northzone, som i 2011 investerede i den danske virksomhed, skriver Børsen.

Børsnotering er mulighed
Seed Capital, der sidder på aktiemajoriteten i Trustpilot, har ligeledes store forventninger til fremtiden for it-virksomheden.

»Der er flere muligheder, og en børsnotering er klart en af dem. Det er desværre ikke så tit, vi ser danske virksomheder med globalt potentiale. Men det har Trustpilot. Og der kan en børsnotering være et godt bud, selvom det stadig er lidt for tidligt«, siger Lars Andersen, der er partner i Seed Capital, ifølge Børsen.

De to firmaer, der har investeret i Trustpilot, er det amerikanske venturefranchise DFJ og søsterselskabet DFJ Esprit i London. Sidstnævnte har tidligere også investeret i Twitter, Tumblr og Tesla Motors.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden