Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Støj. Beboerne omkring Marmor-kirken har klaget over, at de snart udsættes for støjende døgnarbejde.
Foto: Per Folkver

Støj. Beboerne omkring Marmor-kirken har klaget over, at de snart udsættes for støjende døgnarbejde.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister erkender metroproblemer: »Jeg ville ikke strikke loven sådan sammen«

For første gang medgiver regeringen, at loven bag det omstridte byggeri er uhensigtsmæssig. Transportministeriet har overvejet en lovændring.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgernes muligheder for at klage over metrobyggeriet er ikke optimale. Sådan lyder det fra transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) til Politiken, efter at hun i går var indkaldt til samråd af Enhedslisten om statens efterlevelse af den såkaldte Aarhuskonvention.

Den politiske beslutning om at ændre byggeriet og indføre massivt udvidede arbejdstider blev truffet i juni sidste år. Det skete uden at foretage en ny offentlig høring og miljøvurdering for at afdække konsekvenserne for miljø og mennesker.

Ministeren ville gøre det anderledes i dag Beboerforeningerne omkring Marmorkirken, der snart udsættes for sundhedsskadeligt døgnarbejde, har klaget over den politiske beslutning. Men klagen er blevet afvist af både Natur- og Miljøklagenævnet og Transportministeriet.

»I forhold til selve vvm-redegørelsen (vurdering af virkninger på miljøet, red.) skal man klage til domstolssystemet. Det er den måde, loven blev strikket sammen på i 2007«, siger Pia Olsen Dyhr.

Er det hensigtsmæssigt?

»Jeg ville ikke strikke loven sådan sammen i dag«, siger transportministeren.

Aarhuskonventionen, der også kaldes miljøets menneskerettighedserklæring, siger, at offentligheden skal have let og billig adgang til at klage på miljøområdet. Som Politiken tidligere har skrevet, er det ifølge flere eksperter i strid med konventionen blot at sende klager til domstolene. FN’s såkaldte Compliance-komité har nu åbnet en sag mod Danmark.

LÆS ARTIKLEN

»Det er helt legitimt, og jeg vil følge processen fremad«, er transportministerens kommentar til FN’s skridt.

Hendes ministerium har haft svært ved at forstå klagereglerne i den lov, ministeriet selv har udarbejdet. I sommer oplyste Transportministeriet, at ministeriet er klagemyndighed. Det fik forvaltningsretseksperter til at påpege habilitetsproblemer, eftersom ministeriet er medejer af Metroselskabet og står bag den juridiske vurdering, som borgerne klager over. Derefter ændrede Transportministeriet opfattelse. Nu var ministeriet alligevel ikke klageinstans. Det var Natur- og Miljøklagenævnet heller ikke. Borgerne måtte gå til domstolene, lød det 9. oktober.

På samrådet forsvarede Pia Olsen Dyhr klagereglerne. Det var først i det efterfølgende interview med Politiken, at hun kritiserede loven.

Undren og glæde hos Enhedslisten

Enhedslisten undrer sig over de tvetydige meldinger:

»Hun skulle da have sagt det på samrådet. Men det er glædeligt, at hun har den opfattelse. Det betyder jo, at ministeren godt er klar over, at man befinder sig på kant med Aarhuskonventionen«, siger trafikordfører Henning Hyllested. Også beboerforeningerne omkring Marmorkirken glæder sig over den første imødekommelse i sagen fra ministeren.

»Hvis transportministeren har et begyndende klarsyn, en portion sund fornuft og lidt kritisk distance under opsejling omkring nogle af uhensigtsmæssighederne i metrobyggeriet, skal vi da være de første til at hilse det velkommen«, siger talsmand Kaj Larssen.

OVERBLIK

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På samrådet kom det frem, at ministeriet i august sidste år tog skridt til at ændre loven. Henning Hyllested refererede en aktindsigt, der viser, at ministeriet har haft korrespondance med Kammeradvokaten om både et udkast til lovforslag om en ændring af cityringsloven og et revideret udkast til lovændring.



Ministeren nægtede at svare på, hvad der konkret lå bag overvejelserne.

»Når det kommer til det miljøretlige, er Kammeradvokaten større eksperter, end vi er, og derfor er vi nødt til at spørge dem til råds. Det er det, den korrespondance har handlet om«, var alt, hvad Pia Olsen Dyhr ville sige.



Henning Hyllested og beboerforeningerne omkring Marmorkirken efterlyser et klart svar: »Det er yderst interessant, at Transportministeriet har haft et lovarbejde i gang omkring Cityringen, som ingen har haft kendskab til. Endnu mere interessant er det, at ministeren gang på gang under samrådet måtte ty til at tale sort om det. Ministeren skylder et klart svar«, siger beboerforeningernes Kaj Larssen.

Gårsdagens samråd i Folketinget var åbent for offentligheden. Men to repræsentanter fra beboerforeningerne blev nægtet adgang til at deltage som konsekvens af nye sikkerhedsregler.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden