Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Storhandel. Lloyd Blankfein, administrerende direktør for Goldman Sachs. Den amerikanske investeringsbank er kommet i dansk søgelys efter købet af del af Dong.
Foto: RICHARD DREW (arkiv)/AP

Storhandel. Lloyd Blankfein, administrerende direktør for Goldman Sachs. Den amerikanske investeringsbank er kommet i dansk søgelys efter købet af del af Dong.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dong-køber investerer i klyngebomber

Salget af Dong går stik imod hensigten i konvention, mener Folkekirkens Nødhjælp.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når den danske stat i næste uge forventes at overdrage en femtedel af sit ejerskab af energiselskabet Dong til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, så blåstempler Danmark også indirekte produktionen af klyngebomber.

Sådan lyder en kritik fra Folkekirkens Nødhjælp, som nu blander sig i diskussionen om den otte milliarder store kapitalindsprøjtning til Dong.

LÆS OGSÅ

Det statsejede danske energiselskab med grønne klimaambitioner er nemlig langt fra den eneste del af Goldman Sachs' investeringsaktiviteter.

»Vi noterer os, at man vælger en køber til Dong, som også investerer og yder lån til en række producenter af klyngebomber. Det er dokumenteret i flere rapporter fra ngo'er, og derfor skuffer det os, at staten vælger at lægge en så vigtig dansk virksomhed i hænderne på Goldman Sachs. Vi mener, det er uetisk«, siger leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram, Richard MacCormac.

Han henleder opmærksomheden på, at Danmark har underskrevet en konvention, som forpligter os til at forhindre udbredelsen og produktionen af klyngebomber.

Støtter producenter for milliarder
Den hollandske ngo IKV Pax Christi offentliggjorde i december en rapport, som oplister store virksomheders investeringer i klyngebomber. Her fremgår det, at Goldman Sachs i sommeren sidste år enten ejede eller forvaltede aktier for små to milliarder danske kroner i to forskellige virksomheder, som er i markedet for klyngebomber.

Aktierne i begge virksomheder bliver handlet på børsen i New York, og her bekræfter opslag i dag, at Goldman Sachs stadig ejer aktier i de to producenter.

I 2011 lånte et konsortium bestående af ni banker et 5,4 milliarder kroner stort lån til den ene af virksomhederne. Goldman Sachs' andel af lånet løb op i en halv milliard kroner.

Går imod konvention
Danmark har sammen med 113 andre lande skrevet under på den såkaldte klyngevåbenkonvention, som skal forhindre udbredelsen af bomberne, som har været forbudt at bruge i årevis.

»Vi ved, at de volder stor skade på civile, og derfor er de ulovlige. For otte år siden blev de brugt i Libanon, og der rydder de stadig op efter dem, så de forurener også. Undersøgelser har vist, at omkring 95 procent af ofrene for klyngebomber er civile«, fortæller Richard MacCormac.

Menneskerettighedsorganisationer har senest dokumenteret våbnenes brug 150 forskellige steder i Syrien, hvor Assad-regimet forsøger at slå et folkeligt oprør mod ham ned.

Gør ikke noget ulovligt

Richard MacCormac understreger, at den danske stat ikke overtræder regler i forbindelse med handlen, men beslutningen sender et forvirrende signal, siger han.

»Vi anfægter ikke det lovmæssige i, at staten overdrager ejerskabet til Goldman Sachs. Men det går stik imod hensigten og ånden i den konvention, vi har skrevet under på. Formålet med den er, at man skal arbejde ihærdigt på, at klyngebomber ikke bliver produceret nogen steder i verden, og derfor forstår vi ikke, at man indgår et partnerskab med en virksomhed, der gør det modsatte«, siger Richard MacCormac.

Salget af aktierne til Goldman Sachs har været kraftigt kritiseret i medierne siden december, blandt andet fordi investeringsbanken sikrer sig usædvanlig stor indflydelse i Dongs bestyrelse.

LÆS OGSÅ

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig har investeringsbankens blakkede ry i forbindelse med finanskrakket igen været fremme, og senest har flere danske medier skrevet, at ejerskabet af Dong overgår til en række af Goldman Sachs' datterselskaber, der er forbundet med skattely.

Richard MacCormac nærer et spinkelt håb for, at den danske stat vil bruge salget af Dong til at påvirke Goldman Sachs.

»Vi synes naturligvis, at det ville være dejligt, hvis handlen kunne bruges til, at den danske stat på den ene eller anden måde ville udtrykke over for Goldman Sachs, at de skulle stoppe med deres investeringer i klyngebomber. Men det har jeg nu ikke så stor tiltro til, at man vil gøre«, slutter Richard MacCormac.

Politiken har foreholdt Finansministeriet kritikken og arbejder i øjeblikket på at indhente en kommentar fra finansminister Bjarne Corydon.

Også Goldman Sachs oplyser, at man vil vende tilbage med en kommentar.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden