Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

STRØM. Mogens Rüdiger peger på risikoen for prisstigninger på energi som årsag til, at sagen om Dong Energy vækker følelser.
Foto: THOMAS BORBERG

STRØM. Mogens Rüdiger peger på risikoen for prisstigninger på energi som årsag til, at sagen om Dong Energy vækker følelser.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert: Elprisen får danskerne op af stolen i sagen om Dong Energy

Hvorfor vækker salget af aktier i Dong til Goldman Sachs så stærke følelser?

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bliver det dyrere at tænde for stikkontakten eller skrue op for radiatoren?

Det er de to helt jordnære spørgsmål, som har tændt op under danskerne, efter at den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs er blevet køber af 19 procent af aktierne i Dong.

Vurderingen kommer fra energiekspert Mogens Rüdiger, der har skrevet tre bøger om Dong og dansk energipolitik.

»For almindelige mennesker spiller Dong en rolle i hverdagen som leverandør af den daglige strøm og varme. Det kan være svært for forbrugerne at gennemskue, hvilken indflydelse det får på prisen, at der kommer udenlandsk indflydelse i Dong«, siger professoren ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ

Mogens Rüdiger fornemmer også nogle nationale følelser i den måde, som for eksempel politikerne taler om Dong på:

»Dong er et godt dansk selskab, som er bygget op gennem mange år, så fanden stå i at sælge til den store stygge ulv. Det er et dansk selskab, som leverer strøm til danske hjem. Det skal ikke på amerikanske hænder«, siger Rüdiger, der er overrasket over, at der er blevet så meget larm om handlen de seneste par uger:

»Først larmede Enhedslisten, og så larmede Dansk Folkeparti, men det er vi jo vant til. Regeringen, Venstre og de konservative har stået sammen om at sælge til GS, og så ligger det jo på skinner, men det har det så ikke gjort denne gang«.

Blakket ry efter finanskrisen
En anden professor vurderer også, at danskerne frygter for, at »arvesølvet bliver solgt for billigt«.

»Værdien af en virksomhed kan gøres op på rigtigt mange måder, og når nogen begynder at så tvivl om prisen, så følger andre efter. Det bliver en slags dominoeffekt«, siger professor Flemming Poulfelt, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på handelshøjskolen i København, CBS.



Investeringsbanker som Goldman Sachs har i den brede befolkning et tvivlsomt ry oven på finanskrisen, hvilket heller ikke gør det lettere at sælge Dong-aktier til netop Goldman Sachs, vurderer han.

»Nogle af investeringsbankerne har ry for, at de godt ved, hvordan man tjener penge. Og så falder det for brystet, at Goldman Sachs har fået retten til at vælge ekstraordinære bestyrelsesmedlemmer og fået vetoret. Og så går en tidligere og respekteret statsminister på banen og siger, at det er så forfærdeligt. Lavinen er sat i gang«, siger Flemming Poulfelt.

Salget vækker følelser

Også han er forbavset over, at Dong-salget i den grad kalder på følelser:

»På et tidspunkt var Dong ikke den mest elskede virksomhed i Danmark, men nu er det pludselig blevet til en folkevirksomhed«. De to professorer er så småt begyndt at tvivle på, at handlen bliver til noget.

LÆS MERE »Med den sidste uges udvikling er jeg begyndt at tvivle på, hvor det her lander. Man risikerer også, at Goldman Sachs siger, at med al den virak så ønsker vi slet ikke at indtræde i Dong«, siger Poulfelt. I Aalborg er Mogens Rüdiger også i tvivl, men noget skal der ske: »Det er helt sikkert, at Dong har behov for en kapitalindsprøjtning. Der skal mange læserbreve og mange sure socialdemokrater til at stoppe handlen«.





Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden