Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Metrobyggeri. Trods embedslægens advarsler om »nærliggende sundhedsfare« giver Københavns Kommune nu grønt lys for døgnarbejde på metrobyggepladsen ved Marmorkirken. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt i aften.  - Foto:
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Metrobyggeri. Trods embedslægens advarsler om »nærliggende sundhedsfare« giver Københavns Kommune nu grønt lys for døgnarbejde på metrobyggepladsen ved Marmorkirken. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt i aften. - Foto:

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommune tillader omstridt døgnarbejde ved Marmorkirken

Københavns Kommune har skruet lidt ned for den tilladte støj. Borgerne kan i praksis ikke nå at få stoppet byggeriet med klager.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods embedslægens advarsler om »nærliggende sundhedsfare« giver Københavns Kommune nu grønt lys for døgnarbejde på metrobyggepladsen ved Marmorkirken. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt i aften.

Kommunen sendte før jul en tilladelse i høring med et tilladt støjniveau på 86 decibel. Samtidig bad man embedslægen om konkret at tage stilling til støjniveauet, og det fik embedslægen til at advare mod en nærliggende sundhedsfare for beboerne.

I den nye tilladelse, et såkaldt påbud, har kommunen nedjusteret den tilladte støjgrænse:

»Vores nuværende påbud sætter en grænse for støjen på 78dB, vurderet ud fra den målte støj omkring byggepladsen. Dette er en nedjustering i forhold til det udkast, som har været i høring, og det skyldes konkret, at vi ikke på noget tidspunkt har været i stand til at måle støj over dette niveau. Derfor er der heller ikke nogen grund til at tillade et højere niveau«, udtaler Hans Christian Karsten, centerchef i kommunens Center for Miljøbeskyttelse.

Embedslæge skal kigge på sagen igen

Der går otte dage, før det udvidede byggeri må gå i gang. Forvaltningen har samtidig sendt det færdige påbud til embedslægen for at få en fornyet udtalelse om sundhedsfaren, og her skal embedslægen tillægge fem decibel, fordi nattestøj er særligt belastende.

Hvis embedslægen fastholder sin konklusion, skal kommunen ifølge byfornyelsesloven genhuse de naboer, der udsættes for sundhedsfare.

»Embedslægen vurderede i starten af januar, at udkastet til påbuddet omkring Marmorkirken udgjorde en nærliggende sundhedsfare for naboerne. Det betyder, at kommunen skal se på reglerne i byfornyelsesloven. Udkastet havde en højere støjbelastning end det påbud, som nu er udsendt, og derfor er det vigtigt for os, at det færdige påbud også bliver udsat for en vurdering«, siger Uffe Andreasen, enhedschef i teknik- og miljøforvaltningen.

Kommune kendte ikke reglerne

Politiken har tidligere afsløret, at kommunen måtte gøres kraftigt opmærksom på genhusningsreglerne af Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter. Embedslægens vurdering og de nye overvejelser om genhusning har forsinket kommunens tilladelse i tre uger.

I pressemeddelelsen oplyser kommunen, at hvis embedslægen fastholder sin vurdering om sundhedsfare, »vil Teknik- og Miljøforvaltningen straks sætte gang i en række konkrete målinger, for at vurdere nattestøjen på byggepladsen«.

Ikke tid til at klage

Beboerforeningerne Omkring Marmorkirken har hidtil haft held med at stoppe døgnarbejdet gennem klager til Natur- og Miljøklagenævnet, der kendte kommunens første påbud fra i sommer ulovligt.

Men den nye tilladelse gælder i kun seks uger, hvorefter kommunen vil udstede et nyt påbud for en ny type døgnarbejde.

Den korte tidshorisont og Natur- og Miljøklagenævnets vanlige sagsbehandlingstid betyder formentlig, at borgernes eventuelt nye klage ikke kan blive behandlet, før det mest støjende døgnarbejde er overstået.

Kommunen mener, at den nu har skabt den rette balance mellem hensynet til naboerne og hensynet til byggeriet, der er alvorligt forsinket.

»I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse omkring det første påbud for byggepladsen ved Marmorkirken slår nævnet fast, at vi har en forpligtelse til at sikre muligheden for gennemførelsen af metrobyggeriet, fordi det har en væsentlig betydning for samfundet. Det nye påbud tager både højde for den forpligtelse, samtidig med at vi har justeret påbuddet i forhold til de kritikpunkter, som nævnet pegede på i deres afgørelse«, siger centerchef Hans Christian Karsten i en pressemeddelelse.

Påbuddet for Marmorkirken har været i høring hos blandt andre naboerne til byggepladsen, entreprenøren og Metroselskabet. Kommunen har i den forbindelse modtaget 59 høringssvar.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden