Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rod. Problemet med det strandede metrobyggeri ligger i en eklatant ringe styring af metrobyggeriet, mener ekspert i store anlægsbyggerier, professor Bent Flyvbjerg, der i tre årtier har forsket i metrobyggeriet i København. - Foto:
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Rod. Problemet med det strandede metrobyggeri ligger i en eklatant ringe styring af metrobyggeriet, mener ekspert i store anlægsbyggerier, professor Bent Flyvbjerg, der i tre årtier har forsket i metrobyggeriet i København. - Foto:

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert: Metroselskabets formand bør gå af

Byggerod i København handler om dårlig ledelse, siger professor Bent Flyvbjerg.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikerne på Christiansborg kræver en redegørelse for de økonomiske konsekvenser ved det strandede metrobyggeri i København, og miljøforvaltningen i hovedstaden beskylder lovgiverne for at have skabt en usammenhængende lovgivning.

Men problemet ligger i virkeligheden et helt andet sted: i en eklatant ringe styring af metrobyggeriet.

Sådan lyder det fra ekspert i store anlægsbyggerier, professor Bent Flyvbjerg, der i tre årtier har forsket i metrobyggeriet i København.

Han mener, at de nye vanskeligheder i forbindelse med, at Miljø- og Naturklagenævnet i onsdags annullerede tilladelserne til at arbejde om aftenen og natten, skyldes, at byggeprojektet ikke er forberedt, og det har givet mange klager fra borgerne.

LÆS OGSÅ

»Det virker, som om man har tænkt: »Går den, så går den. Hvis vi ikke decideret omgår loven, så håber vi, at man fortolker loven i vores retning, fordi det ellers vil blive dyrt for skatteyderne«. Men som det så rigtigt er blevet pointeret, så er afgørelserne i klagenævnet en sejr for demokratiet og miljølovgivningen. Man tager borgerne alvorligt, selv om der er meget store penge på højkant«, siger Bent Flyvbjerg fra Oxford Universitet.

Metroselskabet har løbende meldt ud, at manglende tilladelse til aften- og natarbejde vil koste et års forsinkelse og en ekstraregning på halvanden milliard kroner. Selskabets formand, Henning Christophersen, har sagt til ejerkredsen, de to hovedstadskommuner og staten, at hele byggeriet risikerer fem-seks års forsinkelse, og at selskabet vil gå konkurs, hvis ikke tunnelarbejdspladsen ved Nørrebroparken får lov til at køre i døgndrift.

Bent Flyvbjerg pepeger, at det i givet fald reelt vil være anden gang, at selskabet kollapser. Det skete første gang med det gamle Ørestadsselskab, som var ved at bukke under som konsekvens af forsinkelser og økonomiske problemer på de første etaper af byggeriet. Ifølge Bent Flyvbjerg maskerede man kollapset ved at skille selskabet op og danne henholdsvis Metroselskabet og By & Havn, der skulle udvikle de offentligt ejede grunde i havnen.

»Der er et meget klart og uheldigt mønster med sjusket planlægning fra den første, anden, tredje og nu fjerde fase af byggeriet. Man misinformerer og skærer hjørner undervejs ud fra en betragtning om, at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse«, siger Bent Flyvbjerg.

Metroselskabets ledelse ønskede i går ikke at kommentere kritikken eller konsekvenserne for byggeriet. »Vi er nødt til at høre fra miljømyndighederne, før vi kan sige noget konkret i sagen«, hed det.

Budgettet skred

Det aktuelle aften- og døgnarbejde er blevet til, fordi budgettet begyndte at skride. Efter at projektets oprindelige VVM-miljøvurdering var blevet politisk vedtaget, vendte man i 2010 tilbage til politikerne. For at spare yderligere 130 millioner kroner bad Metroselskabet om optioner på fire døgnarbejdspladser undervejs. Dem konverterede Metroselskabet sidste forår til døgnarbejde på to byggepladser og arbejde til klokken 22.00 på alle de andre. Dette udvidede byggeri blev i onsdags erklæret ulovligt og ugyldigt af Natur- og Miljøklagenævnet, fordi der ikke forinden var lavet en vurdering af konsekvenserne for miljøet af det ændrede byggeri. »Metroselskabets formand burde træde tilbage. Han har siddet der så længe og haft ansvar for så mange problemer, at hvis han var anstændig, ville han træde tilbage. Hele vejen igennem har der været en svag ledelse, og mange af de samme ledende skikkelser går igen. Det lider projektet under nu«, siger Bent Flyvbjerg.



Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden