Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
top. Metroen modtog sidste år 114 strakspåbud. Dermed topper selskabet listen over virksomheder, som fik flest strakspåbud i 2013.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

top. Metroen modtog sidste år 114 strakspåbud. Dermed topper selskabet listen over virksomheder, som fik flest strakspåbud i 2013.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kræftfare og alarmsvigt: Metroen topper listen over dårligt arbejdsmiljø

Tre metrobyggefirmaer i København er nr. 1, 2 og 3 på listen over virksomheder, som overtræder arbejdsmiljøregler.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En oktobernat sidste år lød gasalarmen i tunnelen, hvor den kommende metrocityring under København bores ud, samt i den skakt i Nørrebroparken, hvorfra boremaskinerne arbejder. Alle blev evakueret. Eller det vil sige: Ude ved selve boremaskinen 300 meter væk arbejdede ti mand uforstyrret videre. De havde ikke hørt nogen alarm.

Der skete ikke noget, men Arbejdstilsynet ser alligevel meget alvorligt på en sådan brist i sikkerheden. Hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT) fik et strakspåbud om at få alarmsystemerne til at fungere, så alle kan høre og se dem.

Påbuddet er et af i alt 114 strakspåbud, Arbejdstilsynet i fjor gav til virksomheder i metrobyggeriet. Det betød, at de tre italienske entreprenører Seli Tunneling Denmark, CMT (der overordnet står for sikkerheden på byggepladserne) og Trevi Foundations indtager pladserne som henholdsvis nummer 1, 2 og 3 på Arbejdstilsynets liste over virksomheder, der fik flest strakspåbud i 2013. Det fremgår af en opgørelse fra fagforbundet 3F.

»Det er helt uantagelige tal, og der kommer stadig flere påbud – på trods af at Metroselskabet og dets entreprenører ellers lover forbedringer«, lyder kommentaren fra Jesper Weihe, faglig sekretær i 3F.

Tilfældig person advarede borebisserne At borebisserne i boremaskinen overhovedet kom ud den oktobernat, skyldes kun, at en tilfældig person gjorde dem opmærksom på, at noget var galt. En af borefolkene løb tilbage til skakten, hvor han kunne høre andre kolleger råbe, at han skulle komme med op i frisk luft. I stedet løb han tilbage for at advare sine kammerater »på trods af stor utryghed ved situationen«, som der står i strakspåbuddet til CMT, der består af selskaberne Salini, Tecnimont og Seli.

Der er påbud i forbindelse med alvorlige hændelser, som da en defekt kran tabte tonstunge betonelementer ned i tunnelskakten, eller da to metroarbejdere blev forbrændt efter arbejde med en skærebrænder og letantændelig acetone. Men en del påbud udstedes, når Arbejdstilsynet kommer på kontrol og opdager huller i sikkerheden.

Kræftfremkaldende stof i skakten
Som da det blev opdaget, at metroarbejdere kan være i kemisk fare: Flere gange i december måtte der ske evakuering af arbejderne i den underjordiske skakt på Sdr. Boulevard på Vesterbro, og arbejdet blev stoppet helt.

Dampe af det kræftfremkaldende stof benzen havde oversteget grænseværdierne, fordi benzenforurenet grundvand i længere tid var trængt gennem utætheder i skakten. Det betød sundhedsfare, fremgår det af et strakspåbud til Copenhagen Metro Team (CMT).

CMT har ikke været dygtige nok, konstaterede Arbejdstilsynet ved et besøg på stedet. Utætte og defekte slanger fra dræn- og grundvandspumper var kun midlertidigt repareret, og firmaet, der skulle stå for reparationerne, var ikke altid til rådighed, påpegede Arbejdstilsynet. En uge efter havde tilsynet stadig ikke fået en tilbagemelding fra CMT om løsninger på den indsivende benzen, og tilsynet måtte true med politianmeldelse eller bøde.

Metroselskabet har lovet forbedringer
I de seneste uger har Metroselskabet fastslået, at sikkerhedsarbejdet nu starter »forfra«. Men faglig sekretær i 3F Jesper Weihe er skeptisk.

»De har adskillige gange lovet, at nu skulle der gøres noget alvorligt. Men de har endnu ikke beæret os med at fortælle, hvad de gør bedre i dag«.

Efter hans opfattelse er det store problem, at der i de enkelte virksomheder i metrobyggeriet ikke findes en sikkerhedsorganisation med valgte sikkerhedsrepræsentanter.

»Man kan ikke nøjes med bare at kigge lidt i sikkerhedshåndbogen om, hvordan man indretter rækværker, og hvornår man skal bruge hjelm. Den slags skal planlægges, så sikkerhed bliver et emne ud i alle niveauer«, siger Jesper Weihe. Han kan henvise til flere sager, hvor arbejdsgivere på metrobyggeriet har arbejdet på at få underkendt sikkerhedsrepræsentanter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

1.000 medarbejderes sendes på sikkerhedskursus

Teknisk direktør i Metroselskabet Erik Skotting understreger, at antallet af påbud fra Arbejdstilsynet er »meget utilfredsstillende«, men han påpeger også – for at få proportioner på – at det svarer til et påbud per arbejdsplads per måned.

At Metroselskabet nu vil starte sikkerhedsarbejdet »forfra«, betyder ifølge Erik Skotting, at 1.000 medarbejdere skal på sikkerhedskursus en gang til som led i en større handlingsplan fra før årsskiftet.

Erik Skotting genkender ikke påstanden fra 3F om, at der er huller i sikkerhedsorganisationen i entreprenørfirmaerne. Men han erkender, at i forbindelse med handlingsplanen »har vores hovedentreprenør (CMT, red.) styrket sin egen sikkerhedsorganisation«:

»Efter vores opfattelse er der nu ansat tilstrækkeligt med sikkerhedskoordinatorer til at varetage sikkerhedsopgaven på pladserne«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden