TØJSALG. Inwear er et af mærkerne, der sælges. Det blev grundlagt i 1969 og omsatte sidste år for 271 millioner kroner.
Foto: CARSTEN ANDREASEN (arkivfoto)

TØJSALG. Inwear er et af mærkerne, der sælges. Det blev grundlagt i 1969 og omsatte sidste år for 271 millioner kroner.

Virksomheder

IC Companys sælger fire kendte tøjmærker

DK Company betaler 50 millioner kroner kontant for fire mærker og butikskoncept.

Virksomheder

IC Companys skiller sig af med de fire kendte tøjmærker InWear, Matinique, Part Two og Soaked in Luxury.

Det har virksomheden i dag offentliggjort. IC Companys vil i stedet satse på de lidt dyrere mærker som Tiger of Sweden og Peak Performance.

Køber er Danmarks tredjestørste tøjvirksomhed DK Company, der sidste år omsatte for 1,5 milliarder kroner på de 17 mærker, som virksomheden i forvejen råder over.

Salget er milepæl

Ud over de fire tøjmærker overtager DK Company også Companys butikskoncept.

De fire brands er blandt de mest populære tøjmærker i Skandinavien og sælges i mere end 1.500 danske og internationale butikker.

Salget er en vigtig strategisk milepæl for IC Companys. Selskabet kan fremover fokusere udelukkende på Premium segmentet, skriver IC Companys i en meddelelse til fondsbørsen.

Ud over de 50 millioner kroner betaler DK Company 203.628.379 stk. aktier i DK Company. Det svarer til en ejerandel på 10,11 procent af den samlede aktiekapital.

Baseret på lukkekursen i går havde aktierne ifølge Ritzau en samlet handelsværdi på 126 millioner kroner.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce