vækst. I det tidlige forår vokser sukkertangen ved Hjarnø hurtigt og kan give et udbytte på 5-25 ton per hektar havoverflade. Fedtindholdet i tang er lavt, og der er mange omega-3 fedtsyrer og 10-100 gange så mange vitaminer og mineraler som frugt og grønt. I 2011 blev der på verdensplan produceret tang for 23 milliarder kroner.
Foto: Joachim Adrian

vækst. I det tidlige forår vokser sukkertangen ved Hjarnø hurtigt og kan give et udbytte på 5-25 ton per hektar havoverflade. Fedtindholdet i tang er lavt, og der er mange omega-3 fedtsyrer og 10-100 gange så mange vitaminer og mineraler som frugt og grønt. I 2011 blev der på verdensplan produceret tang for 23 milliarder kroner.

Virksomheder

Mulig milliardforretning: Tang er god til salat, dyrefoder og til rens af havet

I Hjarnø Havbrug dyrker man tang på 100 hektar hav.

Virksomheder

De lange rækker af grå bøjer duver let i bølgerne denne tidlige forårsdag på vandet ud for Snaptun tæt på Juelsminde.

Marinbiolog Peter Schmedes sejler båden helt tæt på den ene række bøjer, hans makker, Teis Boderskov, kaster et anker ud som krog og hiver fat i linen, der forbinder bøjerne. Så viser han, at der hænger tynde snore ned fra bærelinen, flere meter ned i vandet, og på dem vokser den brune sukkertang.

»Se, hvor store de allerede er. Det går stærkt, der er perioder, hvor tangen vokser med en centimeter om dagen«, konstaterer han med tilfredshed«.

Rå, tørret eller blancheret

Sukkertang er en helt almindelig dansk tangart, der vokser mange steder i de danske farvande. Den indeholder en lang række sunde mineraler og gode omega-3-fedtsyrer og kan spises, som den er, rå, tørret eller blancheret. Man kan tilsætte tang i ost, pålæg, pølser og andre fødevarer, hvor den let salte smag gør gavn, man kan lave vin af den ... der er næsten ingen ende på mulighederne.

»Men vi tænker nu meget i, at tangen skal bruges som foder. Det er dér, man kan komme af med meget biomasse, og hvis tangen indgår i økologisk dyrefoder, har den en meget høj værdi på grund af særligt sunde indholdsstoffer. Vi kan gøre op med den her historie med, at man henter soja helt fra Sydamerika, og samtidig få sundere foder i fremtiden«, siger Teis Boderskov.

Tang i fiskefoder styrker fiskenes immunforsvar og giver for eksempel færre lus hos laks i fiskeopdræt. Hjarnø Havbrug producerer regnbueørreder, muslinger og østers på vandet omkring den lille ø Hjarnø i Horsens Fjord. '

Fiskeopdræt forurener, fordi der altid er et vist spild af næringsstoffer fra foderet og fra fiskenes ekskrementer. For at få en grønnere profil eksperimenterer firmaet derfor med muslinger og tang, som optager næringsstoffer fra vandet og dermed medvirker til at genoprette balancen.

»Og når tangen gror så godt, skulle det også kunne give økonomisk mening«, siger Peter Schmedes, som er blevet ansat sammen med Teis Boderskov netop for at udvikle tangdyrkningen og gøre den kommercielt bæredygtig.

500 forskellige algearter

I vandet langs den danske kyst vokser omkring 500 forskellige algearter, som vi nærmest ikke udnytter, for »det er jo bare tang«. Der bliver faktisk importeret tang fra udlandet til Danmark, blandt andet til udvinding af fortykningsmidlet carageenan, som man tilsætter fødevarer, den råvare kunne vi lige så godt fremstille herhjemme, mener Hjarnø Havbrug.

Området ved Hjarnø Hage, hvor tangen dyrkes, er 500 gange 2.000 meter. Her vokser en »hængende tangskov« hæftet op på et netværk af tynde liner spændt ud mellem bøjer. Tangen gror ved hjælp af fotosyntese, ganske som planter på land, og optager alle de nødvendige næringsstoffer fra vandet.

»Der skal aldrig gødes, luges, sprøjtes eller hakkes herude. Og så har vi 4-5 meters dybde at dyrke i, hvor man på land kun har jordoverfladen«, siger Peter Schmedes.

En tangplantage kan give mellem 5 og 25 ton biomasse per hektar, et udbytte, der fint kan måle sig med afgrøder på landjorden.

Med i overvejelserne hører, om den dyrkede tang ’skygger’ for andre bundplanter på den negative side – men omvendt skaber de kunstige tangplantager en struktur i vandet, hvor andre marine organismer også lever.'

Alger i bioreaktor

Hjarnø Havbrug er langtfra det eneste sted, hvor man forsøger sig med dyrkning af alger, som er fællesbetegnelsen for de store tangplanter (makroalger) og de småbitte planteorganismer, vi normalt kender som alger.

Hos Grønt Center i Holeby på Lolland arbejder man på at finde nye veje for et lokalt landbrug og erhvervsliv, som er ramt af lukning af bl.a. de store sukkerfabrikker.

Direktør Poul Hunniche Pedersen mener, at de grønne alger, han dyrker i vandtanke og plastposer, både kan bruges til biogas, benzin, dyrefoder og gødning. Desuden kan man udvinde værdifulde farvestoffer, kosttilskud og medicin af algerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆSOGSÅ

»Tang er en fuldstændig overset råvare i Danmark, til trods for at man har dyrket det i 500 år i Asien«, siger han.

Alger, der skal dyrkes i Danmark, skal være de naturligt forekommende arter. Men ligesom med planter er der rum for udvælgelse og forædling. De lollandske sukkerroer havde oprindelig kun 6 procent sukkerindhold, i dag har de 20 procent – den samme udvikling kunne ske med de mest interessante tangarter.

»Der findes algetyper, der kan fjerne tungmetaller. Alger kan vokse i 50 procent svinegylle og omdanne næringsstofferne til værdifuld gødning, der kan spredes direkte ud på markerne. Lolland er fladt og omgivet af diger til alle sider, vandet står i bassiner og skal pumpes væk, og samtidig sker der udvaskning af kvælstof. Når vi alligevel står med vandet i hænderne, kunne man så ikke vende det om, gøre affaldet til en ressource, samle kvælstoffet op og få en værdi ud af det, samtidig med at man sparer forurening«, spørger han.

Svære at styre

Det er den slags, Grønt Center prøver at undersøge.

»Vi renser vandet med alger, vi bevarer næringsstofferne, høster algerne, laver biogas af dem, som bliver til varme og elektricitet, og den afgassede algemasse går lige tilbage til landbruget. Den eneste motor er solen – det biobaserede samfund er startet«, siger han.

De mindste alger har dog den upraktiske egenskab, at de flyder frit i vandet og blander sig med alt det andet derude. Skal man udvinde bestemte stoffer, skal man finde en måde til at få styr på dem. Ude i forsøgscentrets drivhus står grøn algesuppe og bobler i et system af glasrør.

»Det her er en lukket fotobioreaktor«, siger han. »Den er selvfølgelig vældig dyr med alle de glasrør og egner sig kun til forsøg i lille skala. Men hvad nu, hvis man brugte store gennemsigtige plastposer, der kunne ligge ude i havet?«, spekulerer han.

Et netværk for tang

Forskere og praktikere, der arbejder med tang, har sluttet sig sammen i Tangnetværket (tangnet.dk), som p.t. har 210 medlemmer.

Der er danske projekter, som undersøger, om de truede småøer kan skabe nye arbejdspladser og indtægter ved at dyrke og høste tang. Der er eksperimenter med tang som kulinarisk råvare. Der er virksomheder, som allerede nu tjener penge på tang.



Susan Løvstad Holdt, som er adjunkt ved DTU Fødevareinstituttet og leder af Tangnetværket, oplever et boom i interessen for bl.a. tang som delikatessevare.

Nej tak til små portioner

Tang i større mængder kræver, at der er virksomheder, som er parate til at aftage den – og ingen virksomheder er interesserede i at aftage alt for små portioner med ujævne mellemrum. Så det kræver dyrkning i stor skala.

»Spørgsmålet er, om man først skal bevise over for industrien, at man kan dyrke tang herhjemme – eller skal industrien vise, at den er klar til at aftage den? I Hjarnø Havbrug har de nu skaleret op og begynder at vise, at de kan høste store mængder. Så det er faktisk i år, at tangen skal stå sin helt store prøve: Hvor meget kan vi høste, hvor meget kan vi få for det og hvor meget arbejdskraft skal der til«, siger hun.

Det danske tangeventyr er – måske – kun lige begyndt. På eksperternes skriveborde ligger teoretiske regnestykker, som peger på fremtidens muligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10 milliarder for 1 procent

Ved blot at udnytte 1 procent af det danske søterritorium til at dyrke tang, kan der genereres 10 mia. kr. om året, spares 10.000 kvadratkilometer brasiliansk regnskov, og man kan nedbringe Danmarks CO2-udslip med 5 procent, har Karl Iver Dahl Madsen, formand for Dansk Akvakultur, beregnet for Tangnetværket

Andre beregninger viser, at hvis tang i åbne systemer skal dække det danske energiforbrug, vil det kræve et havareal på 52 gange 52 km – mindre end halvdelen af det areal, vindmøller ville optage.

»Det skal undersøges, men der skal tages højde for, at tang til bioenergi kræver meget store mængder og samtidig giver den mindste værdi for en biomasse. Men hvis vi snakker bioraffinering, hvor vi først udtrækker højværdiprodukter, og restproduktet går til f.eks. biogas, giver det mening«, siger Susan Løvstad Holdt.

At udvinde bioætanol og lave ’benzin’ af tang er endnu en mulighed, men her mangler man endnu at »knække koden«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden