Antallet af revisorer, som skal spotte ny krise, bliver kraftigt reduceret

Tænketank advarer mod effekten af nye regler gennemgang af regnskaber.

Virksomheder

Sidste år besluttede et politisk flertal, at en gruppe uvildige revisorer skal overvåge og gennemgå regnskaber for de finansielle virksomheder for at undgå en ny finanskrise.

Men fremtiden kommer til at se meget travl ud for de revisorer, som udføre arbejdet, for den nye certificeringsordning risikerer nemlig at skære mange revisorer fra, før ordningen er fuldt indfaset i 2017.

Beregninger fra tænketanken Kraka viser, at det formentlig blot er 30-40 revisorer, som slipper gennem det endelige nåleøje. Og det er alt for lidt, mener ledende økonom i Krakas finanskrisekommission, Nikolaj Warming Larsen.

I sidste ende risikerer det at gå ud over kvaliteten af revisorernes arbejde.

»De fleste timer klumper sig sammen i årsrapportaflæggelsen, og de timer skal fordeles på få personer i et kort tidsrum. I øjeblikket er der omkring 100 penge- og realkreditinstitutter i Danmark med en samlet balance, der er fire gange større end bruttonationalproduktet. Det betyder, at der er meget information, der skal igennem 30-40 personer. Derfor kan man frygte, at revisorerne på grund af tidspres får et mindre kritisk øje til det, den interne revision leverer«, siger økonomen, der dog har svært ved at give et eksakt tal på, hvor mange revisorer, der er brug for.

For at blive tildelt certifikatet skal revisorerne opfylde en række krav. De skal eksempelvis have beskæftiget sig med finansielle virksomheder i mindst 1.500 timer. Desuden skal timerne være opnået hos mindst tre forskellige virksomheder.

Risikerer flaskehals Finanstilsynet, som står for certificeringen, der er påbegyndt 1. januar i år, forventer, at der i første omgang vil blive givet certifikater til 75-80 revisorer, som lever op til kravene i det første år. Men ifølge beregningerne fra Krakas finanskrisekommission vil det tal allerede næste år være under 60, og i 2017 er det yderligere svundet ind til 30-40 revisorer, fordi der i indfasningsperioden vil blive stillet større krav til antallet af timer, som revisorerne skal fremvise.»Kravene er mildt sagt lidt skrappe og skaber et flaskehalsproblem. Det samlede udbud af revisionstimer for de underskrivende og ledende revisorer ligger på omkring 7.000 timer om året, og det betyder, at der ikke vil være nok til alle, hvis de skal overholde kravene i de følgende år. Derfor vil flere af revisorerne miste deres certifikat«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Specialkonsulent for Finanstilsynet, Lars Clemmen Christensen, bekræfter, at der vil være revisorer, som risikerer at miste deres certifikat. Han mener dog, at det reelle antal revisorer ender med at være højere end Krakas tal på 30-40 revisorer.

»Vi forventer, at der vil ske en tilpasning i branchen, der vil sikre, at der er flere, som får certificeringen. Vi forventer, at der vil være nok revisorer til opgaverne, og vi vil selvfølgelig sørge for at evaluere undervejs og have kontakt til revisionssammenslutningerne«, siger han og forklarer, at ordningen vil give et kvalitetsløft af de kvalificerede revisorer, fordi de tilskyndes til at bruge flere timer på sagerne for at opnå timekravene. Det vil også bidrage til en større tillid til sektoren.

»Ordningen er indført for at opbygge tilliden til den finansielle sektor og deres årsrapporter, som har lidt et knæk efter den seneste finanskrise. I den genopbygning har revisorerne en meget vigtig rolle at spille« siger han. 250 millioner kroner i timen

Krakas økonom er enig i, at certificeringsordningen kan forøge kompetenceniveauet af revisorerne, men påpeger, at den begrænsede arbejdsstyrke og de store informationsmængder udgør en risiko i forhold til at undgå en ny finanskrise. Det skyldes især, at de certificerede revisorer også skal revidere de systemisk vigtige finansielle institutioner (Sifi) som eksempelvis Danske Bank og Nordea, der er karakteriseret ved at have økonomisk potentiale til at udløse en ny finanskrise. »Vores analyser peger på, at en ekstern revisor i et Sifi-institut skal revidere aktiver for en kvart milliard kroner i timen – eller 60 gange mere end i almindelige ikkefinansielle virksomheder. Er det muligt at levere den nødvendige kvalitet i det tempo«, spørger Warming Larsen. Specialkonsulent for Finanstilsynet Lars Clemmen Christensen mener dog ikke, at den nye ordning er problematisk i forhold til de store Sifi-regnskaber. »En effekt af ordningen kan være, at revisorerne kommer til at bruge mere tid på revision af årsrapporterne. Og det kan bidrage til hovedformålet for ordningen, som er at give et kvalitetsløft. Revisorerne skal have overblik over de regnskaber, som de reviderer. Derfor skal revisorerne tage den tid, det kræver, hvilket vi forventer, at især erfarne revisorer har styr på«. Finanstilsynet forventer at offentliggøre listen med revisorer i midten af april.








Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce