fuldthus. Festsalen på Aarhus Rådhus var fyldt til sidste plads, da Jimmy Wales åbnede Internet Week Denmark.
Foto: Thomas Emil Sørensen

fuldthus. Festsalen på Aarhus Rådhus var fyldt til sidste plads, da Jimmy Wales åbnede Internet Week Denmark.

Virksomheder

Wikipedia-stifter kan få lyst til at græde på menneskehedens vegne

Wikipedias medstifter Jimmy Wales bryder sig ikke om, at »vi uddanner gadefejere i Indien«.

Virksomheder

Der er sket noget forfærdeligt i Aserbajdsjan, lyder det fra en radiovært gennem højtalerne i din bil.

Du vil vide mere, og selv om dine hænder holder fast om rattet, skal du ifølge Jimmy Wales, som er medstifter af onlineencyklopædien Wikipedia, have mulighed for at få stillet nysgerrigheden.

’Bil, kan du fortælle mig om situationen i Aserbajdsjan?’, kunne beskeden til et interaktivt system i bilen lyde i fremtiden, forklarer Wikipedia-stifteren.

LÆS OGSÅ

Han gæster i øjeblikket i Danmark forbindelse med Internet Week Denmark, hvor internettet bliver fejret.

Selv har han siden 2001, da onlineencyklopædien blev stiftet, haft en mission om at gøre viden fælles og nemt tilgængelig.

Alle skal have adgang til viden

Derfor er det ifølge Jimmy Wales – ligesom med bilradioen – vigtigt at have øje for, hvordan man udnytter teknologier bedst muligt. Alligevel fornemmer man hurtigt, at det især er den helt basale adgang til opslagsværket i de mindre udviklede lande, der optager ham:

»Vi uddanner folk gennem oplysning. Det betyder, at indbyggere i fjerne lande kan se, at der i nabolandet få hundrede kilometer væk er et mere eller mindre moderne demokrati, mens de stadig selv har den samme gamle diktator, som alle hader«, siger han og forklarer, at selv om det kan virke indlysende for mange mennesker, at det er en fordel, at alle har nem adgang til viden, kæmper Wikipedia mod en anden opfattelse om, at det har sine ulemper, hvis alle kan kloge sig online.

»Jeg faldt i snak med en ung mand i Indien. Han spurgte, om det ikke er skidt, når de mange indere, som eksempelvis fejer gaderne, gennem internettet og Wikipedia bliver opmærksomme på, at der findes et meget bedre liv. Jeg kan ikke se et problem i, at de indser, at de lever et forfærdeligt liv og kan finde noget mere værdifuldt at bruge det på. Manden spurgte mig så: »Jamen, hvem skal så feje gaden?«. Der kan man tage til eksempelvis Danmark og se, at der ikke går 100 mennesker rundt og fejer samme gade, for det er jo ikke en særlig effektiv måde at leve på«, siger han og fortæller om internetsidens seneste satsning, der skal udbrede viden i alle verdens fattige afkroge.

Konceptet kaldes Wikipedia Zero og går ud på, at mobilselskaber indvilger i at gøre besøg på Wikipedia gratis. Senest gik det sydafrikanske teleselskab MTN efter breve fra skoleelever uden adgang til bibliotek eller internet med til at give gratis adgang til Wikipedia.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De sydafrikanske børn kan dermed slutte sig til de 540 millioner, der hver måned overalt på kloden klikker sig ind for at læse om Englands historie, Pythagoras’ læresætning, Peles fodboldbedrifter eller andre emner.

Overvejer ikke reklamer

Mens Facebook og andre internetgiganter har reklameindtægter, er det en forretningsmetode, der ifølge Jimmy Wales ligger fjernt for Wikipedia: »Vi er det femtestørste website i verden, men vi er det eneste i top-5, som lever af donationer. Modsat de andre internetsider stikker vi ud, fordi vi er et fællesskab baseret på donationer. Derfor ligger det heller ikke i vores natur at tænke i konkurrence. Vores fundraisingsystem er selvfølgelig sofistikeret, men det bliver lettere at skaffe midler med tiden, fordi flere af vores donorer hænger ved år efter år«.

LÆS OGSÅ Wikipedias position på ranglisten kan give indtryk af, at det er et firma med et gigantisk hovedkontor. Lønningslisten tæller dog blot 250 ansatte, som hovedsageligt har til formål at holde hjemmesiden oppe og sørge for, at softwaren fungerer. Selve opslagsværket står en hær af 80.000 frivillige for at skrive, redigere og opdatere – alle kan i princippet indgå i redaktionen. Selv om der findes flere eksempler på, at brugere har skrevet forkerte oplysninger ind i encyklopædien, viser undersøgelser, at Wikipedia er lige så troværdig som Encyclopedia Britannica. Det skyldes ifølge Jimmy Wales, at brugerne af Wikipedia har en fællesskabsfølelse, som gør, at enkeltpersoner, som i andre sammenhænge overdøver fornuften, har svært ved at slippe af sted med forkerte oplysninger: »Når man læser kommentarer på mediernes internetsider, har man nogle gange lyst til at græde på menneskeheden vegne. Hvordan kan man overlade Wikipedia til de mennesker?«.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce