0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ansatte vil ikke investere i slagterijobs

Det skal være attraktivt for slagteriarbejdere at investere i svinestalde, så der er flere svin at slagte og flere jobs. Folketinget vedtager ny investeringsmodel. Men arbejderne tror ikke på projektet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Janus Engel
Foto: Janus Engel

Billigt. På Danish Crowns slagteri i tyske Oldenburg tjener polske slagteriarbejdere 10 euro (75 kroner) i timen mod en dansk slagteriarbejders akkordløn på 190 kroner.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et væsentligt led i regeringens plan for at redde slagteriarbejdspladser i Danmark er ved at falde til jorden.

Slagteriarbejderne vil nemlig ikke investere en del af deres løn i produktion af flere slagtesvin gennem nye såkaldte medarbejderinvesteringsselskaber, der er en bærende del af den vækstpakke, som er ved at blive vedtaget i Folketinget.

Ledende tillidsfolk i Danmarks største slagterivirksomhed, Danish Crown, siger til Politiken, at de ikke kan anbefale deres medlemmer at stemme for. Eksperter og slagteriarbejdernes forbund, NNF, tror heller ikke meget på ideen.

»Ideen om medarbejderinvesteringsselskaber er desværre nok død«, siger Lars Mose, der har været fællestillidsmand i Danish Crown i en årrække. Dermed er der udsigt til en fortsættelse af de seneste ti års udvikling, hvor mere end hver tredje slagteriarbejderjob er forsvundet.

Tomek Stolewcyk arbejder på et af Danish Crown-koncernens slagterier i Oldenburg - til under det halve af en dansk slagteriarbejders løn. Kilde: politiken.tv/Martin Friis & Janus Engel

Ideen med medarbejderinvesteringsselskaber er, at slagteriarbejderne med deres egne lønkroner – omkring 35.000 kroner om året per mand – skal stille billig kapital til rådighed for svineavlerne, så de bygger flere stalde til slagtesvin, så der bliver flere dyr at slagte i Danmark.

Lige nu er der nemlig akut svinemangel. Bønderne vil hellere sælge næsten 10 millioner smågrise om året til høj pris til deres tyske kolleger, der opfeder grisene og får dem slagtet billigt af østeuropæere, de såkaldte kolonnearbejdere.

»Løbet er kørt«

Lars Moses negative holdning til det nye udspil skal ses på baggrund af, at han sidste år anbefalede sine medlemmer at stemme ja, da en anden selskabsmodel var til afstemning. Men 60 procent af de slagteriansatte stemte nej.

Den nye selskabsmodel i vækstpakken giver i en treårig periode mulighed for at udskyde beskatningen af de penge, som slagteriarbejderne sætter ind. Og de kan hente et afkast af investeringen.

Lars Mose træder nu tilbage som tillidsmand, og der er kampvalg om, hvem der skal være ny tillidsmand, men en af de to kandidater, Morten Jensen, kan heller ikke anbefale medlemmerne at stemme ja til regeringens nye investeringsmodel.

»Jeg tror, at løbet er kørt. Den anden kandidat til vores tillidsmandsvalg siger det samme. Det er en dårlig idé. Stemningen er for negativ«, siger Morten Jensen.

Han henviser til, at Danish Crown ønsker lønnedgang og mere effektivitet, og at ledelsen har sagt, at de har meget svært ved at se Danmark som et vækstland.

»Samtidig har koncernen milliardoverskud og køber sig ind i en polsk virksomhed (kødproducenten Sokolow, red.) for 1,3 milliarder kroner. Hvorfor har de ikke brugt de penge til at investere i svinestalde i Danmark – hvorfor er det os, der skal gøre det«, spørger Morten Jensen.

Institutleder Henrik Zobbe på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet tror, at udflagningen af slagterijobs vil fortsætte, medmindre det lykkes politikerne at ændre vilkårene i dansk landbrug afgørende.

»Tyske landmænd har meget bedre rammevilkår end danske. For eksempel når de laver en stald, kan de tapetsere taget med solceller og få tilskud, men kun hvis det er en stald til slagtesvin. Der er også biogasregler og subsidier i forbindelse med gylle. Og reglerne om kvælstofudledning er heller ikke så stramme som herhjemme. Endelig er der det faktum, at slagterierne i Tyskland kan betale en højere pris for råvarerne, fordi deres arbejdskraft er så meget billigere«, siger han.

Henrik Zobbe tror, at landbruget ville kunne få gavn af de nye medarbejderinvesteringsselskaber:

»Mange bønder er efter finanskrisen i en kreditklemme. Skal man have en økonomisk bæredygtig produktion af slagtesvin, skal man have en ret stor stald. Det kræver kapital, og staldene skal miljøgodkendes, for de fylder meget, lugter og sviner. I øjeblikket bygges de ikke«.

Dødfødt projekt

Formand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast kalder medarbejderinvesteringsselskaber »en grundlæggende god idé«, men han finder alligevel projektet dødfødt. Danish Crowns udmeldinger om, at koncernen kun kan se vækstmuligheder i udlandet, betyder, at koncernen »har skudt sig selv i foden«.

Kommunikationsdirektør i Danish Crown Anne Villemoes er ikke sikker på, at slagteriarbejderne vil sige nej til de nye selskaber. Hun siger, at der var et flertal, der var positive, da spørgsmålet var oppe at vende igen i februar.

»Men så besluttede NNF, at det ikke måtte sendes ud til formel afstemning«, siger hun i et mailsvar. Ifølge Anne Villemoes har Danish Crown aldrig truet med at udflage flere jobs. Ledelsen har kun sagt, at væksten sker via opkøb af virksomheder, og det er ikke muligt i Danmark.

Lave tyske lønninger

Men arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet vurderer, at flere danske slagterijobs vil blive nedlagt.

»De danske slagterier ser en fordel i at udnytte de lave lønninger i Tyskland kombineret med de særlige tyske regler om at ansætte udenlandsk mandskab som såkaldte kolonnearbejdere«, siger han.

Formanden for NNF, Ole Wehlast, mener, at Danish Crown »i katastrofal grad« udnytter det tyske arbejdsmarkedssystem og kolonnearbejdere hyret gennem udenlandske agenturer, »så Danish Crown selv slipper for at tage ansvar for deres medarbejdere«.

»Det er mafialignende forhold«, siger han.

Det afviser Danish Crowns kommunikationsdirektør, Anne Villemoes, som siger, at det danske slagteri i Tyskland lønner bedre end de fleste konkurrenter.

»Det er forædlingsopgaverne, der er flyttet ud af landet, for det er for løntungt til, at man kan producere det i Danmark. Forbrugerne vil ikke betale prisen. Desuden har omkostningerne i Danmark været så høje, at stadig flere landmænd ikke kan få økonomi i slagtesvineproduktion, så vi alene hos Danish Crown slagter årlig 5 millioner færre svin i Danmark end for bare fem år siden«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

Læs mere:

Annonce

Læs mere