Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jeff Chiu (arkiv)/AP
Foto: Jeff Chiu (arkiv)/AP

timing. Apples topchef Tim Cook vil, efter forlydender, sende iWatch på gaden i oktober, så det kan komme til at ligge under rigtig mange juletræer.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Apple ansætter modefolk forud for iWatch-lancering

Rygter om Apples kommende armbåndsur peger på oktober.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et af de mest ventede produkter i teknologiens verden lige nu er Apples iWatch. Stort set alle Apples konkurrenter har allerede lanceret smarture, lige fra Sony over Samsung til LG. Men Apple venter, til produktet er tilfredsstillende for både hoveddesigner sir Jonathan Ive og topchef Tim Cook. Det er en strategi, der stammer tilbage fra Steve Jobs-tiden.

Der er dog meget, der peger på en lancering i oktober, og det bekræftes blandt andet af, at Apple nu er i gang med at besætte poster i salgsleddet. Det lader til, at Apple gerne vil ud i almindelige urbutikker med iWatch og ikke kun sælge det de steder, hvor man kan købe Apple-produkter.

Folk fra Tag Heuer og Yves St. Laurent

Til det formål har de netop ansat en mand, der har temmelig meget erfaring med den slags. Han hedder Patrick Pruniaux og er tidligere salgsdirektør for det schweiziske luksusurfirma Tag Heuer. Det fortæller Pruniaux’ tidligere chef hos ejerne af Tag Heuer, den fransk brandgigant LVMH, til tv-stationen CNBC.

Pruniaux er altså vant til at sørge for, at ure i den dyrere ende kommer ud til de mennesker, der har penge og er interesserede i dem. Og det er præcis det, Apple har brug for. I vore dage skal alle have en mobiltelefon, men netop mobiltelefonen har sørget for, at mange mennesker har droppet deres armbåndsure. Derfor er Apple ikke bare interesseret i at komme ud til iPhone-ejerne, men også til de folk, der stadig kan lide at gå med armbåndsur. Håbet er, at disse folk kan sætte gang i en bølge, der vil gøre armbåndsure populære igen.

Pruniaux er dog ikke den eneste fra mode- og accessoryverdenen i Apples seneste ansættelses-storm. Sidste år ved denne tid ansatte Apple Paul Deneve, der inden sin ansættelse hos Apple var topchef i det franske modehus Yves St. Laurent. Deneve har været med i konceptudviklingen omkring smarturet og blev derfor ansat tidligere.

Klar til oktober

For få uger siden rapporterede Reuters, at producenten Quanta Computer Inc. i Taiwan vil begynde at massefremstille Apples smartur her i juli – ifølge en anonym kilde med kontakter hos firmaet. Ifølge nyhedsbureauet er der generel konsensus hos kilder i fabrikationsmiljøet om, at uret vil blive lanceret i oktober og dermed være klar til julesalget. Julekvartalet er typisk Apples allerbedste kvartal, hvor langt de fleste iPhones og iPads bliver solgt.

Ifølge Reuters forventer Apple at sælge 50 millioner eksemplarer af iWatch inden for det første år, og produktionen af uret er derfor sat derefter.

Om uret overhovedet kommer til at hedde iWatch, er dog langtfra sikkert. At Apple i hvert fald overvejer navnet, kan ses på, at de har registreret varemærket iWatch i en hel række store og små lande over hele kloden.

Det har dog ikke været muligt at registrere dette varemærke i USA og Storbritannien, men noget sådant har ikke tidligere afholdt Apple fra at lancere et produkt med et bestemt navn. For eksempel sad netværksfirmaet Cisco med retten til navnet iPhone, og Apple måtte efter lanceringen lave en aftale med Cisco for at få lov til at fortsætte med at sælge telefonen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden