Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

magnet. Modeugen i København tiltrækker indkøbere fra hele verden på jagt efter dansk stil og nordisk design.
Foto: Finn Frandsen

magnet. Modeugen i København tiltrækker indkøbere fra hele verden på jagt efter dansk stil og nordisk design.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bohemeagtigt og oversmart tøj fungerer bare ikke syd for Hamburg

Dansk modetøj hitter i udlandet - men har det sværere hjemme.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der bliver kindkysset, minglet og udvekslet et hav af visitkort. Det vrimler med mænd i skræddersyede habitter og damer i højhælede sko ved Copenhagen Fashion Week, hvor mere end 1.000 tøjmærker i disse dage viser deres seneste kollektioner frem.

Blandt de mange boder i Bella Center finder man nye designere, der er her for første gang og drømmer om at slå igennem på de store udenlandske markeder, men også de mere etablerede spillere har fundet vej.

»Det er vigtigt at være her og blive set. Selv om vi har et etableret brand, skal vi vise, at vi er der, hvor det sker, og at vi hele tiden fornyer os«, siger Frank Toft Nørgaard, der er brandmanager i Matinique.

Modeugen er et stort udstillingsvindue for dansk design. Og det er i særdeleshed de udenlandske købere, som de danske designere er interesserede i at lokke ind mellem stativerne.

Danskerne holder på pengene

For mens det siden 2009 er gået tilbage for dansk modetøj i Danmark, er der omvendt en stigende interesse for det danske tøj i udlandet, hvor den samlede danske eksport er gået fra 19,6 milliarder i 2009 til 22,6 i 2013.

»De danske forbrugere er ikke kommet sig lige så hurtigt efter finanskrisen som for eksempel de tyske eller norske. Derfor ser vi lige nu, at dansk design klarer sig bedre i udlandet«, siger Michael Hillmose, international chef i brancheorganisationen Dansk Mode og Textil.

Han forklarer, at dansk design inden for brugskunst, møbler og meget andet har haft en positiv afsmitning på moden, som nyder stor respekt i udlandet, hvor det danske stempel er en kvalitetsmarkør.

Tyskland er en suveræn nummer 1

Særligt i Tyskland går det godt for de danske tøjdesignere. Tyskerne ligger suverænt nummer 1 over de lande, der aftager mest dansk modetøj.

Torben Olsen er kommunikationschef i firmaet Rosemunde, som er et de danske mærker, der nyder godt af det tyske marked. Han forklarer en del af succesen med, at danske virksomheder leverer, hvad de lover til tiden, og det falder i tyskernes smag.

»Vi er meget leveringssikre, og der er god sammenhæng mellem pris og kvalitet i dansk design«, siger han.

DESIGNER:

Men for Rosemunde har det også haft en positiv virkning, at man har givet designet et mere internationalt udtryk.

»Vi er gået lidt væk fra den danske bohemestil og det oversmarte tøj. Det fungerer i Danmark, men det gør det bare ikke syd for Hamburg. Nu har vi fået en mere international stil dog stadig med det danske stempel«, siger Torben Olsen.

Lille københavnerfirma satser på rige asiater

Ved modeugen er standene inddelt efter stil i store områder. I området, der bærer navnet Sleek, finder man mange af de mindre mærker, som henvender sig til mere snævre målgrupper.

Her står Trine Marie Holm, som er en af designerne bag Mark Kenly Domino Tan. Sammen med sin partner er hun for andet år i træk med til modeugen i København, og firmaet har aftaler med flere asiatiske opkøbere, som er vilde med de unge danskeres tøj, der primært henvender sig til de modne kvinder mellem 30 og 40.

»Vores tøj er i den dyre ende, så vi satser på de asiatiske opkøbere fra eksklusive butikker. De er vilde med ’Made in Denmark’. For dem er det et kvalitetsstempel, at tøjet er lavet i Skandinavien. De kan godt lide, at vores tøj er enkelt, men også har kant«, siger Trine Marie Holm, mens Mark Kenly viser noget af makkerparrets tøj frem. Det er syet i en kælder på Peder Hvidtfeldts Stræde i det indre København.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ligesom mange andre på modeugen har Trine Marie Holm svært ved at beskrive, hvad det er ved det danske tøj, der trækker udenlandske opkøbere til.

De danske designere kan noget særligt

Jason Bandier er en af de folk, der hjælper mindre mærker som Mark Kenly Domino Tan med at komme ud på det internationale marked. Det sker via firmaet Kobenhagency, som han har været med til at grundlægge. Han forklarer, at der næsten er gået mode i at købe dansk.

»Det er blevet en blåstempling i sig selv at være fra Danmark. Men de danske designere kan også noget særligt. De har ramt en balancegang mellem at lave noget, der skiller sig ud, men ikke er så mærkeligt, at det ikke kan sælges til almindelige mennesker«, siger han.

Michael Hillmose tror på, at historien om Danmark er en fordel for de danske brands, selv om de færreste af dem bruger det direkte i deres markedsføring.

»Vi er et 1.000 år gammelt monarki, og det er en god historie, vi kan fortælle sammen med vores brands. Der er ikke de indkøbere, jeg ikke har haft med inde forbi Amalienborg«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden